Forskningsstilling (1 år) med mulighed for ph.d.-studium inden for leukæmi hos børn og unge
Juliane Marie Centret
Ved Afdeling for Børn og Unge, Rigshospitalet og børnekræftlaboratoriet (Bonkolab), opslås en 1-årig forskningsstilling til besættelse 1. april 2026 eller snarest derefter.
Stillingen er rettet mod en læge med interesse for klinisk forskning inden for akut lymfoblastær leukæmi (ALL) hos børn og unge.
Det forventes at der i løbet af det første år bliver mulighed for indskrivning i et 3-årigt ph.d.-studium, forudsat at den ansatte i samarbejde med vejledergruppen opnår ekstern finansiering.
Akut lymfoblastær leukæmi hos børn og unge
ALL er den hyppigste kræftsygdom i barndommen. Overlevelsen er i dag > 90% som følge af intensiv kemoterapi, forbedret risikostratificering og bedre understøttende behandling. Denne udvikling er imidlertid ledsaget af betydelig behandlingsrelateret toksicitet, både akut og på længere sigt. En central udfordring i moderne ALL-behandling er derfor at reducere toksicitet uden at kompromittere den høje overlevelse.
Asparaginase er et centralt lægemiddel i ALL-behandlingen, men er forbundet med alvorlige bivirkninger. En af disse er asparaginase-associeret hyperammonæmi, som er velbeskrevet, men hvis kliniske betydning, anvendelighed som biomarkør og potentielle konsekvenser for kognition og øvrig toksicitet fortsat er utilstrækkeligt belyst.
Projektets fokus
Forskningsstillingen er knyttet til et nationalt, prospektivt multicenterprojekt, i samarbejde med de pædiatriske onkologiske centre i Aarhus, Odense og Aalborg, der undersøger den kliniske betydning af asparaginase-associeret hyperammonæmi hos børn med ALL. Projektet kombinerer farmakologiske, biokemiske, kliniske og neurokognitive data og har til formål at forbedre monitorering, risikostratificering og understøttende behandling under ALL-terapi.
Den ansatte vil få en central rolle i projektets gennemførelse, herunder dataindsamling, databearbejdning, statistiske analyser og udarbejdelse af videnskabelige manuskripter. Forskningsåret er samtidig tænkt som forberedelse til et ph.d.-studium, herunder modning af projekt, publikationer og fondsansøgninger.
En forskningsuddannelse
Projektet gennemføres i samarbejde med alle fire danske pædiatriske onkologiske centre og er forankret i et stærkt nationalt og internationalt forskningsmiljø. Du vil indgå i et tværfagligt forskningsmiljø bestående af kliniske forskere, farmakologer, neuropsykologer, bioanalytikere og biostatistikere med stor erfaring inden for klinisk kræftforskning hos børn.
Du forventes at interagere med vores internationale samarbejdspartnere og deltage aktivt i udenlandske kongresser.
Bonkolab har en stab på mere end 70 heltids- eller deltidsansatte. Vi brænder for vores projekter og finder glæde i et uhøjtideligt, inspirerende fælles miljø, hvor vi søger at supplere hinanden på bedste vis.
Forventninger til dig
Du er nysgerrig, engageret og struktureret og har interesse for klinisk forskning og dataanalyse.
Erfaring med pædiatri, hæmatologi, intern medicin og/eller tidligere forskning er en fordel, men ikke et krav.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en tidsbegrænset 1-årig forskningsstilling.
Du vil i dette år anvende to måneder med klinisk arbejde på det børneonkologiske sengeafsnit.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for Region Hovedstaden.
Eventuel efterfølgende ansættelse som ph.d.-studerende forudsætter opnåelse af ekstern finansiering og særskilt ansættelse.
Ansøgningsprocedure
Skriftlig ansøgning med CV indsendes senest 20. februar 2026 via linket på siden.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt senest 27. februar 2026.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til
Læge, ph.d. Raheel Altaf Raja, raheel.altaf.raja@regionh.dk, tlf. 35 45 12 36.
Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.
Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.
Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere forsker, sundhedsvidenskab jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 5 februar og udløber 20 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Raheel Altaf Raja gibbssylviamossjeremycameron09raheel.altaf.raja@kelley-hendricksmanningregionh.dk +4535451236