Vil du være med til at skabe et fedt børne- og ungemiljø i Aarhus?
Klubpædagog / fritidsklub / børn og unge / pædagogisk
Om jobbet:
Frederiksbjergklubben søger 2 nye medarbejdere, der skal være med til at skabe et fedt klubtilbud for vores medlemmer. De fleste timer indgår du fritidsklubdelen (4.-6. klasse), men alt efter profil er der også brug for medarbejder i vores ungdomsklub (7.-9. klasse). Vi arbejder målrettet med vores børn og unges trivsel, udvikling, leg, læring og demokratiske dannelse, og vi har brug for dig i vores team. Vi vægter højt, at børn og unge oplever medarbejdere, der har noget på hjerte med engagement, humor og motivation og hvor den pædagogiske faglighed er tydelig.
Det kan vi tilbyde dig:
- En samarbejdskultur. Her skabes pædagogisk praksis i samklang mellem dine kolleger og i samarbejde og dialog med børnene og de unge. Det gode samarbejde sker desuden med skole, SFO og andre fagprofessionelle og dertil kommer samarbejdet med forældre.
- Et sted hvor der er plads til det, du er passioneret omkring.Vi tror på, at det du brænder for, kan berige vores klub og vores børn og unge.
- Et sted hvor du er medskaber af relationer og fællesskaber for unge. At skabe relationer til og mellem børn- og unge via den pædagogiske praksis er en meget vigtig del af vores arbejde.
- Høj faglighed.Du bliver en del af en gruppe med et bredt fagligt fundament, hvor vi sammen og hver for sig arbejder med fagligheden og det lærende fællesskab, herunder også ved løbende efteruddannelse.
- Stor alsidighed i arbejdet.Som ansat hos os er alsidigheden i jobbet et vilkår, som gør, at man skal kunne se sig selv udføre mange forskelligartede opgaver i den pædagogiske praksis lige fra facilitering af banko, deltagelse i stikbold, skabe rammer for arbejdet med produktion af julegaver i krea mm. Hertil kommer svære samtaler med børn og forældre og herunder også skriftligt arbejde med udarbejdelse af handleplaner for børn, der har brug for ekstra støtte i hverdagen.
Arbejdstider:
Fritidsklubben har åbent i tidsrummet 13.15-17.00 (fredag til kl. 16.00) og onsdage tillige 17.00-21.00.
Ungdomsklubben har åbent mandag, tirsdag og torsdag kl. 17.00-21.00. Brugerne af ungdomsklubben kan også benytte tilbuddet i dagtimerne, hvilket en mindre del af medlemmerne gør brug af.
Typisk mødetid er 12-17, hvor tiden før åbning bruges på forberedelse til pædagogisk praksis, møder, praktiske ansvarsområder mm. Dertil kommer 1-2 aftener om ugen i fritidsklub eller ungdomsklub. Derudover kan der være enkelte weekendarrangementer, lejrture mm.
Din profil:
Det vil være et stort plus med konkrete erfaringer fra klubverden eller anden pædagogisk erfaring, hvor du er vant til at facilitere en hverdag for mange børn og hvor arbejdet med struktur, overblik, og evnen til at skabe forudsigelighed og tryghed hvor du kan skabe meningsfulde, sjove og alsidige fællesskaber for vores medlemmer. Vi lægger vægt på at du kan se dig selv i nedenstående punkter:
- Du har en uddannelse som pædagog eller anden relevant uddannelsesmæssig baggrund.
- Du kan reflektere og begrunde din pædagogiske praksis herunder arbejde systematisk med at omsætte teori til praksis.
- Du mestrer den professionelle relation til børn og unge – også i de svære samtaler.
- Du er optaget af at igangsætte aktiviteter og inddrage børnene.
- Du kan indgå i tværfagligt samarbejde mellem fx klub og skole.
- Du kan indgå i specialpædagogiske opgaver herunder udfærdige handleplaner og indstillinger, deltage i netværksmøder, kontakt med forældre og lærere mm.
- Du kan arbejde selvstændigt og samtidig have blik og evner for samarbejde med kolleger.
Det vil endvidere være en fordel, hvis du kan sige ja til en eller flere af nedenstående erfaringer og kompetencer, herunder også gerne specifik uddannelse indenfor de enkelte dele.
- Har erfaring, indsigt og lyst til det pædagogiske arbejde med det kropslige, idrætslige og bevægelsesmæssige.
- Har erfaring, indsigt og lyst til at indgå i arbejdet med musik, herunder musikproduktion, musiksamspil fællessang mm.
- Har erfaring, indsigt og lyst til at indgå i det pædagogiske arbejde i kreaværkstedet.
- Har noget særligt at byde ind med, som du mener, vi mangler i Frederiksbjergklubben.
Derfor skal du vælge os:
Du skal vælge os, hvis du:
- Er blevet inspireret af ovenstående og kan se dig selv ind i det fællesskab vi kan tilbyde.
- Mener at du kan bidrage med det, vi efterspørger.
- Er klar til det hele som en af vores medlemmer udtrykte sig, da vi spurgte, hvad det vigtige er, når vi skal ansætte medarbejdere!
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst med BUPL.
Ugentligt timetal: 30-32 timer alt efter profil og aftaler om aftenarbejde.
Tiltrædelsesdato: 01/02/26 – evt. tidligere efter aftale.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Du kan få yderligere information om stillingen ved at kontakte Pædagogisk Leder:
Brian Lassen, Tlf: 21817035, Mail: lkbrralphwilliamskevinvillanuevalarastephanie@aarhus.dkcraig.dksanchez-rios.dk
Der er naturligvis mulighed for rundvisning i klubben samt yderligere dialog, efter aftale med den pædagogiske leder.
Du kan få mere viden om Frederiksbjergklubben og UngiAarhus her:
Frederiksbjergklubben UngiAarhus
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 23. november kl. 23:59
Vi forventer at afholde jobsamtaler tirsdag d. 02. december.
Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion, seksualitet og nationalitet til at søge.
Om os
Frederiksbjergklubben ligger i hjertet af Aarhus. Klubben er placeret på Frederiksbjerg Skole, som er en nyere og moderne skole. Vi har vores egen klubbase på skolen med Gamer-rum, brætspil, poolbord, bordfodbold mm. Derudover bruger vi skolens fantastiske rammer til at udøve den daglige pædagogiske praksis med adgang til teatersal, multihal, motoriksal, eget klubkøkken, stort kreaområde, boldbane på taget samt udeareal med bålplads og mindre huse, hvor vi har udstyr til udeliv og mulighed for pædagogisk arbejde med mindre grupper.
Vi har 350 medlemmer, som vi inddrager dagligt i skabelsen af deres klubtilbud og fritid. Klubben er en arena, hvor de unge kan øve sig til livet i forskellige fællesskaber, og blive spejlet og guidet af dygtige voksne. Vi arbejder for, at alle vores medlemmer er aktive medskabere af et forpligtende og inkluderende fællesskab med høj trivsel til følge.
Du vil blive en del af et team på 8 faste medarbejdere og en pædagogisk leder samt tilknyttede vikarer og studerende.
UngiAarhus er en bydækkende organisation, der har ansvaret for fritidsklubber, ungdomsklubber, ungdomsskolen og de pædagogisk ledede legepladser i Aarhus Kommune. Vi samarbejder desuden med skolerne om de unges dannelse og uddannelse. Vores målgruppe er børn og unge fra fjerde klasse til 18 år (21 år for unge med særlige behov).
UngiAarhus er inddelt i tre søjler: ØST, VEST og BYDÆKKENDE OG TVÆRGÅENDE. Alle områder arbejder både lokalt og bydækkende. Du kan læse mere om UngiAarhus og om Aarhus Kommunes fritids- og ungdomsskoleplan her: www.ungiaarhus.dk
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Lignende jobs
Vil du gøre en betydningsfuld forskel som pædagog i Rundhøj, Aarhus?
Vil du skabe fantastiske fritidsmiljøer for unge i Tranbjerg?
Pædagogisk Leder til Fritids- og Ungdomsklub i Aarhus
Vil du være med til at skabe ny specialpædagogisk forandring i Aarhus?
Se flere Klubpædagog jobs i Aarhus eller hele Region Midtjylland