Fritidsjob i køkkenet på Birkelund Plejehjem
Birkelund Plejehjem ligger i hjertet af Juelsminde, med et stort fælles køkken, samt fire mindre køkkener i vores beboer afdelinger. Du bliver en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi sætter stor pris på et godt arbejdsmiljø i vores køkken og et positivt samarbejde med personalet i afdelingerne. Vi vægter kvaliteten i maden vi servere for beboerne højt.
Om jobbet og opgaverne
Mangler du et fritidsjob, hvor der samtidig er god tid til skolearbejde, fritidsinteresser, venner på hverdage, så er det måske dig vi leder efter til vores plejehjemskøkken.
Lige nu mangler vi en timelønnet ungarbejder til køkkenet på Birkelund Plejehjem. Vi søger nye kollegaer, der ligesom os – kan lide at arbejde med mad og mennesker, eller har en interesse i at prøve at arbejde med det. Opgaverne i køkkenerne er primært lette anretninger af mad fx smørrebrøds fremstilling, pyntning af kager, servering af mad til plejehjemmets afdelinger, opvask, rengøring og forefaldne opgaver i køkkenet.
Jobbet består som udgangspunkt af vagter hver 3. weekend, vagter på udvalgte helligdage og ellers som afløser for øvrige ungarbejder ved ferie og lignende. Desuden tilbyder vi ekstra timer på hverdage i skolernes ferier. Arbejdstiden ligger typisk mellem kl. 7 og 14.
En typisk arbejdsdag hos os ser sådan ud:
- Hjælpe med klargøring af morgenmaden.
- Servere morgenmad i en af afdelingerne.
- Smøre ostemad til aften.
- Smøre rugbrød, samt andet forefaldende.
- Pause.
- Opvask på plejehjemmets fire afdelinger efter morgenmaden.
- Køre middagsmad ud på en afdeling.
- Pause.
- Vaske op på en afdeling efter middagsmaden.
Vores forventninger til dig
Vi forventer:
- At du er over 16 år.
- At du arbejder selvstændigt og selv kan sætte i gang, når du er oplært.
- At du er positiv og har et godt humør.
- At du er fleksibel, og frem for alt mødestabil.
- At du er socialt involveret, når du er på arbejde.
Derfor skal du vælge os
Vi kan tilbyde dig et hyggeligt og rart arbejdsmiljø, hvor der er nok at se til, og rig mulighed for at lære og udvikle sig.
Du vil primært være sammen med køkkenpersonalet og kan ”snuse” til faget som fx ernæringsassistent, men du vil også komme rundt på afdelingerne på plejehjemmet og vil møde såvel plejepersonalet, som vores beboere i et hus, hvor vi vægter et godt arbejdsmiljø på tværs, og hvor vi lærer af hinanden på tværs af faggrupper, afdelinger og erfaringer.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.
Har du spørgsmål
Så kontakt da teamleder Henriette Hildebrandt på tlf. 21 15 64 42 eller mail henriette.hildebrandt@hedensted.dk
Ansøgning
Ansøgningsfrist er den 29. maj 2026. Vi afholder løbende samtaler, som der kommer ansøgninger, og når stillingen er besat, bliver opslaget fjernet.
Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt og senest den 1. juni 2026.
Om os
Du kan læse mere om Birkelund Plejehjem på Birkelund Plejehjem | Hedensted Kommune.
Jobbet er placeret i Hedensted kommune, Region Midtjylland. Se flere køkkenmedhjælper jobs i Hedensted eller Region Midtjylland.
Oprettet 13 april og udløber 29 maj. Kilde: Jobnet
Kontakt: Kathrine Westenholtz Toustrup +4524987861
Lignende jobs
Kostfaglig medarbejder søges til køkkenet på Birkelund plejehjem
Vi søger en vinduespudser til Vejleområdet
Mægler/sælger – en hverdag dedikeret til rådgivning og salg
Sommerferievikarer til plejeområdet - Vil du med ombord?
Sommerferieafløser på et plejehjem eller i hjemmeplejen