Pakkerimedarbejder hos BilligVVS i Horsens
Lager- Og Logistikmedarbejder / MOMENT A/S / Fysisk / Ufaglært / lager / logistik / pakning / Fuldtid / Fuldtid / Vikar / Løn 140 kr/t
Jobbet
Vi søger for vores samarbejdspartner BilligVVS en pakkerimedarbejder til at plukke, pakke og sende ordre i forskellige størrelser. Det er ikke et krav at du tidligere har arbejdet på et lager, men det er en fordel at du er lærenem og har let ved at omdanne ny viden til praksis. Hertil er det en fordel at du har en god fysik, da en del af arbejdet kræver at du bl.a. skal løfte produkter af forskelle størrelse og vægt, filme paller, samt sikre klargøring af ordre til forsendelse.
BilligVVS er en dynamisk arbejdsplads, hvor du vil indgå i et ungt og ansvarsfuldt team, der har fokus på at løfte i fællesskab. Der er muligheder for personlig og faglig udvikling samt ansvar efter evne og interesse.
Alle medarbejdere bidrager aktivt i identifikationen af ineffektive processer og potentielle forbedringsområder, og der er derfor rum til at du kan påvirke din egen arbejdsdag.
Din profil
Du har de rette forudsætninger til at blive en del af teamet, hvis du kan/har/er:
- Læse, skrive, tale og forstå dansk
- grundlæggende computerfærdigheder
- arbejde i et højt tempo og bevare fokus på deltaljer
- Teamorienteret og er villig til at tilpasse dig skiftende arbejdskrav
- Mødestabil og loyal overfor din arbejdsplads og dine kolleger
Vi forestiller os, at den rette kandidat arbejder selvstændigt og er effektiv. Du skal være god til at bevare overblikket og have sans for detaljer. Erfaring er ikke et krav - til gengæld er det altafgørende, at du er stabil, loyal og har en positiv indstilling til jobbet.
Arbejdstider og løn
Dine arbejdstider vil være mandag-torsdag kl. 7.00-15.00, fredag kl. 7.00-14.30.
Løn: 140,00 kr. i timen.
Ansøgninger vil blive behandlet løbende og fysiske samtaler vil blive afholdt d. 5/1, 6/1 eller 7/1. Det er derfor et krav, at du kan deltage en af disse dage. Opstart vil forventeligt være hurtigst muligt derefter. Tøv endelig ikke med at sende din ansøgning allerede i dag.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Jobbet er i Region Midtjylland i Horsens kommune, se flere Lager- Og Logistikmedarbejder jobs i Horsens eller Region Midtjylland
Oprettet 17 december og udløber 2 januar. Kilde: Jobnet
Lignende jobs