Fyns Politi søger kontorelever med speciale i offentlig administration

Rigspolitiet logoKontorelev, Administration · Odense ·
Rigspolitiet / administration / HR / sagsbehandling / Fuldtid / Elev / Fuldtid

Vi tilbyder et alsidigt og udviklende uddannelsesforløb, idet du som kontorelev er uundværlig i understøttelsen af politiets kerneopgaver.

Vi sørger for, at du får et velkoordineret elevforløb og skaber rammen for en god og solid uddannelse med dygtige vejledere. Vi tilbyder en arbejdsdag, der ofte indeholder en god blanding af nye udfordringer og mere rutineprægede arbejdsopgaver.

Du bliver en del af et stærkt fagligt og socialt elevhold, der er sammensat af både 1. & 2. års elever. Du bliver tilknyttet en uddannelsesansvarlig, som kan give råd og sparring igennem hele dit elevforløb – både hvad angår uddannelsen og arbejdspladsen.

Hvad indeholder dine arbejdsopgaver?
I din elevtid kommer du rundt i flere forskellige afdelinger for at sikre, at du får et større indblik i politiets opgaver og det administrative set-up, der understøtter hele organisationen. Du arbejder sammen med kolleger med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde - heriblandt uniformerede betjente og civilt ansatte medarbejdere.

Arbejdsopgaverne varierer, men sikkert er det, at du bliver introduceret til mange forskellige arbejdsområder og arbejdsopgaver i løbet af din elevperiode. Du får blandt andet mulighed for at arbejde med generel administrativ sagsbehandling inden for arbejdsområderne:

•    Administrativ støtte i forbindelse med efterforskning
•    HR    
•    Anklagemyndigheden
•    Borgerhenvendelser - 114
•    Ledelsessekretariat

Hvad forventer vi af dig?
Vi forventer, at du tager ansvar for dit arbejde og er nysgerrig på din egen faglige og personlige udvikling. Det forventes, at du har erfaring fra andet job, fritidsjob, frivilligt arbejde, bestyrelses-/elevrådsarbejde el.lign.

Jobbet indeholder en del kommunikation – f.eks. via telefon og mail – det er derfor væsentligt, at du formulerer dig klart, præcist og tydeligt både i skrift og tale. Det kan blive aktuelt, at du skal skrive og tale engelsk, hvilket du skal være komfortabel med.
Det er vigtigt, at du har let ved at arbejde sammen med andre, idet opgaveløsninger på tværs af kontorer og afdelinger er en del af hverdagen. 
Arbejdet kræver en høj grad af selvstændighed og omstillingsparathed, da arbejdet til tider kan være meget omskifteligt.

Vi vægter det sociale fællesskab på arbejdspladsen højt, hvorfor godt humør og sociale initiativer værdsættes højt.

Løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse er 1. september 2026.

Der indgås en aftale om en 2-årig uddannelsesstilling med en 37 timers arbejdsuge. Ud over den praktiske uddannelse er der i alt 15 ugers skolegang inklusive den afsluttende fagprøve.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.

Du bliver tilknyttet Fyns Politi under hele dit elevforløb.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt af PET inden 3 måneder, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Kontakt og ansøgning
Du skal sende en ansøgning der maksimalt må fylde én side, ligesom du skal medsende dit CV. Din ansøgning skal give svar på nedenstående spørgsmål:

• Hvilke personlige kompetencer vil du bringe i spil i forbindelse med din uddannelse som kontorelev hos Fyns Politi
• Hvilke erfaringer fra tidligere skoleophold, arbejde eller uddannelse mener du at kunne drage fordel af i jobbet som kontorelev?
• Skriv om et personligt fun fact, som du mener kan have positiv indflydelse på din ansættelse som kontorelev.

Læs mere om politiets elevforløb på https://politi.dk/job-i-politiet/elevuddannelser. Du kan finde mere information om politiet generelt på https://politi.dk/ og https://politi.dk/job-i-politiet.

Ønsker du flere oplysninger om uddannelsen kan du kontakte Fyns Politi, uddannelsesansvarlig, Kim Hansen på mail: kha023@politi.dk

Vi påregner at afholde samtaler onsdag og torsdag i uge 12.

Uddannelseskrav:

Du har bestået eller forventer at bestå: EUX med retning kontor, STX, HF eller HTX med et 5-ugers EUS-/HGS-forløb, HHX eller HG/HGV med gode karakter inden tiltrædelse.

Er du fyldt 25 år inden grundforløbets start (EUX/EUS), bedes du sende en realkompetencevurdering med din ansøgning.
Er du i tvivl om, hvorvidt du opfylder adgangskravene, bedes du kontakte dit uddannelsessted.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Jobbet er placeret i Odense kommune, Region Syddanmark. Se flere kontorelev, administration jobs i Odense eller Region Syddanmark.

Oprettet 26 januar og udløber 22 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Kim Hansen johnwoodskha023jenkinsnathanaaronzimmerman@politibrewerharrington.dk

Lignende jobs