Fysioterapeut til rehabiliterende indsats i hjemmepleje - Køge Kommune
Fysioterapeut / Køge Kommune / Sundhed / Hospital / rehabilitering / sundhedspleje / træning / Fuldtid / Fuldtid / Estimeret lønniveau ca. 35.000 - 45.000 kr/md
Køge kommune styrker indsatsen omkring rehabilitering og træning lokalt og i borgerens eget hjem i tværfaglige og selvstyrende lokalteams. Kan du se dig selv anvende dine kompetencer i et tværfagligt samarbejde, hvor kerneopgaven er at understøtte den enkelte borger, så de kan leve et så selvstændigt og meningsfuldt hverdagsliv som muligt?
Så har vi jobbet til dig!
I de kommende år vil ældre- og sundhedsområdet være under stor forandring. Der kommer stadig flere sundhedsopgaver, antallet af ældre vil stige, og flere ældre vil opleve nedsat funktionsevne, begrænsninger i hverdagslivet og leve med kroniske sygdomme i eget hjem. Det stiller krav om, at vi løbende udvikler os, og at vi tør tænke i nye løsninger.
En systematisk teambaseret og tværfaglig tilgang skal sikre, at flere borgere lever et så selvstændigt og meningsfuldt hverdagsliv som muligt, da det er forbundet med stor frihed og livskvalitet for borgeren at kunne klare sig og mestre hverdagen længst muligt i eget hjem.
Som fysioterapeut i de tværfaglige og selvstyrende lokalteams skal du med dine fagkompetencer og i tæt samarbejde med SSA’er, SSH’er, sygeplejersker, specialister, andre terapeutkollegaer m.v., være med til at gøre en forskel for den enkelte borger.
Om stillingen
Som fysioterapeut i de tværfaglige og selvstyrende lokalteams skal du med dine fagkompetencer - og i tæt samarbejde med SSA’er, SSH’er, sygeplejersker, specialister, andre terapeutkollegaer m.v. - være med til at gøre en forskel for den enkelte borger.
Du vil komme til at arbejde med mange forskellige opgaver fx:
- Vurdering, planlægning, igangsættelse og udførsel af rehabiliterende og genoptrænende indsatser i syge-hjemmeplejens lokalteams fx hos borgere der udskrives fra hospital, kommunens midlertidige døgnpladser eller nye borgere i lokalteamet.
- Bidrage med vurderinger af bl.a. mobilitet og balance samt bidrage til borgerinddragelse, motivations-, målsætnings- og relationsarbejde.
- Varetage træning efter Sundhedslovens §140 og Ældreloven for borgerne i eget hjem, vedligeholdelsestræning efter servicelovens §86 samt rehabilitering efter Servicelovens §83a.
- Være tovholder på digital understøttet træning i borgers eget hjem (Exorlive assist/+).
- Deltage i tværfaglige teammøder, hvor du bidrager med dine faglige input.
- Bestille, afprøve og tilpasse midlertidige hjælpemidler.
- Indgå i netværk med øvrige terapeuter fra de andre 7 lokalteams samt Sundhedscenteret.
I hvert lokalteam er én fysioterapeut og én ergoterapeut forankret- dvs. at du som fysioterapeut i syge-hjemmeplejens tværfaglige selvstyrende lokalteam, bliver én af 2 terapeuter, som skal ud til borgerne dagligt - enten selvstændigt, eller sammen med en kollega.
Du skal være med til at styrke den rehabiliterende - og trænende indsats hos den enkelte borger med fokus på sidemandsoplæring, rehabilitering og træning samt faglig sparring og tæt tværfagligt samarbejde omkring borgernes mål. Rehabilitering skal være et overordnet mindset og en tilgang til løsninger, som vi er sammen om.
Hvem er vi
Syge-hjemmeplejen er inddelt i syv lokale teams, der dækker deres eget geografiske område i Køge kommune. Stillingen er som fysioterapeut i Lokalteam Midt. Vi er ca. 56 medarbejdere, fordelt på sygeplejersker, terapeuter, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere.
Vi arbejder i tværfaglige, selvstyrende lokalteams, som en metode til at skabe struktur, medindflydelse og samarbejde i syge-hjemmeplejen. Vi ved, at dette er effektivt i forhold til trivsel og borgertilfredshed samt at sikre en helhedsorienteret, tværfaglig og koordineret indsats for den enkelte borger.
Du vil referere direkte til den stedlige teamleder i det pågældende lokalteam, som bliver til personaleleder. Derudover vil du have en terapeutfaglig teamleder, som har til opgave at sikre og understøtte fagligheden, samarbejdet samt koordinationen af terapeutopgaverne på tværs af de 7 lokalteams.
I Lokalteam Midt møder alle faggrupper ind det samme sted, hvilket giver os et godt kendskab til hinanden både kollegialt og fagligt. Vi holder til på Nørre Boulevard 101, som ligger centralt i skønne Køge by. Når vi går på arbejde, har vi en uformel omgangstone, hvor der er plads til humor og et smil.
I filmen herunder, kan du møde nogen af os og høre lidt mere om Lokalteam Midt::
Hvem er du
Det er et krav, at du er uddannet fysioterapeut. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra syge- og hjemmeplejen. Derudover ser vi gerne, at du har erfaring med rehabilitering, tværfagligt samarbejde samt det geriatriske, medicinske og ortopædkirurgiske område.
Det vigtigste er dog, at du har lyst til at arbejde med rehabilitering og at bidrage konstruktivt til det tværfaglige teamsamarbejde i lokalteamet, hvilket kræver stærke relationelle kompetencer, åbenhed, nysgerrighed og ordentlighed. Desuden er det vigtigt, at du vil være en del af noget nyt, trives godt med udvikling og processer hvor rammerne omkring dit arbejde er i bevægelse og skal præges.
Du ansættes primært i dagvagter mandag til fredag. Der forventes dog en fleksibilitet i forhold til at det rehabiliterende fokus kan kræve, at der vil være behov for arbejde i aftentid eller enkelte weekender. Dette efter aftale med nærmeste leder.
Det er et krav, at du har gyldigt kørekort kategori B til almindelig bil.
Ansøgning og vilkår
Stillingen er på fuldtid, og er et barselsvikariat af ca. et års varighed.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Ansøgningsfristen er mandag den 19. januar 2026. Vi forventer at holde samtaler torsdag den 22. januar 2026. Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online: Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.
Stillingen ønskes besat pr. 1. marts 2026.
Du vil få mødested på Nørre Boulevard 101, 4600 Køge.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Teamleder i Lokalteam Midt Anja Hansen Hemmer på tlf. 91168411, terapeutfaglig teamleder Louise Sørensen på tlf. 20457645, fysioterapeut og TR Mark Olsen på tlf. 21730460
I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.
Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk
Jobbet er i Region Sjælland i Køge kommune, se flere Fysioterapeut jobs i Køge eller Region Sjælland
Oprettet 16 december og udløber 19 januar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Anja Hemmer hawkinspamelalisaharrisanja.h.hemmermichael27@garciakoegewilliamsbaldwin.dk +4556676453 / Louise Sørensen zdavistracey61louise-soerensen@davilakoegevega.dk +4520457645
Lignende jobs