Fysioterapeut til Genoptræningsenheden - Barselsvikariat
Fysioterapeut (37 timer ugentlig) til barselsvikariat i medicinsk/neurologisk gruppe med ansættelse 1. april 2026.
Har du lyst til at gøre en forskel for borgere i deres hverdag – og trives du i et miljø, hvor faglighed, samarbejde og udvikling går hånd i hånd?
Stillingen vil som udgangspunkt være med base i medicinsk/neurologisk gruppe, og du skal indgå i den samlede opgaveløsning i gruppen. Medicinsk/neurologisk gruppe varetager genoptræning af borgere med apopleksi, andre neurologiske lidelser samt diverse medicinske sygdomme.
Du vil organisatorisk blive forankret i Genoptræningsenheden, og træningen kan foregå på flere matrikler (fx Sundhedscenter Aulum, Rehabiliteringscenter Herning, Sportscenter Herning og DGI-huset Herning) samt i borgerens hjem.
Vi tilbyder
- En afdeling med fokus på kvalitet og udvikling i opgavevaretagelsen
- En travl hverdag med masser af spændende genoptræningsopgaver
- Høj grad af selvtilrettelæggelse inden for rammerne
- Mulighed for kompetenceudvikling
- En god omgangstone med plads til humor
- Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst
Vi forventer at du
- Har interesse, viden og evt. erfaring indenfor det medicinsk/neurologiske område
- Trives i en foranderlig hverdag, er løsningsorienteret og har overblik, selv om der er travlt
- Arbejder selvstændigt, målrettet og struktureret
- Er god til at kommunikere i tale og på skrift
- Har gode samarbejdsevner – også tværfagligt og tværsektorielt
- Medvirker til at sikre, at borgerne modtager og oplever høj kvalitet i de fysioterapeutiske ydelser
I Genoptræningsenheden løser vi primært opgaver efter sundhedsloven §140
Terapeuterne er organiseret i fem grupper:
- Kirurgisk
- Medicinsk / neurologisk
- Hjerterehabilitering
- Ryg / skulder
- Børn
Desuden er Sundhedsfremmeteamet en del af Genoptræningsenheden.
Yderligere information om stillingen
kan fås ved henvendelse til faglig leder Hanne Volsgaard på telefon 20 35 83 45 eller mail gophv@herning.dk eller leder Eva Klose Jensen på telefon 51 32 13 99 eller mail gopej@herning.dk
Ansøgningsfrist
mandag den 16. februar 2026 kl. 8.00.
Samtaler afholdes tirsdag den 24. februar 2026.
Jobbet er placeret i Herning kommune, Region Midtjylland. Se flere fysioterapeut jobs i Herning eller Region Midtjylland.
Oprettet 23 januar og udløber 16 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Hanne Volsgaard gophvrebecca37bhuangrturner@herningclarkhall-englishhickman-barnes.dk +4520358345