Fysioterapeut til Specialcenter Vonsild
Fysioterapeut til Specialcenter Vonsild
Fysioterapeut på Specialcenter Vonsild
Arbejdssted:SCV - Specialcenter Vonsild, Vonsild Skole
Arbejdstid:Som udgangspunkt30 timer
Ansættelsestidspunkt:1. august 2026
Du har nu muligheden for at få benene indenfor på Specialcenter Vonsild, der er i en rivende pædagogisk udvikling.
Specialcenter Vonsild er Kolding Kommunes skole- og SFO-tilbud til elever med vidtgående fysiske og psykiske handicaps bl.a. i form af infantil autisme med lavt funktionsniveau, opmærksomheds- og udviklingsforstyrrelser og mental retardering.
Specialcenter Vonsild har eksisteret siden 1. august 2012. Vi er normeret til 100 elever fra 0. - 10. klassetrin. Der er ca. 65 medarbejdere tilknyttet Specialcentret heriblandt lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, fysioterapeut og ergoterapeut.
Skolen er beliggende i Koldings sydlige udkant og har en solid og tydelig faglig profil, som underbygges af den anerkendende tilgang med bl.a. udgangspunkt i KRAP og den nyeste forskning inden for vores område. Her underbygger vi vores daglige pædagogiske arbejde med ASK/IKT, Tegn Til Tale, piktogrammer, konkreter etc.
Specialcentret består af 3 universer med 4 - 13 elever i hvert team. Eleverne er, så vidt det er muligt, inddelt i teams efter alder, sociale kompetencer og funktionsniveau.
Vi søger en medarbejder, der:
- Har engagement og lyst til udvikling under mottoet ”vi tør gå nye veje for at finde den bedste løsning”.
- Har kendskab til CPOP målinger, GMFM og andre tests, der anvendes på børneområdet
- Har erfaring i arbejdet med Sencory Profile og udarbejdelse heraf.
- Kan arbejde selvstændigt og struktureret. Herunder planlægger træningsforløb ud fra egne undersøgelser, sætte mål samt vejlede og rådgive det pædagogiske personale samt forældre.
- Fleksibel, kreativ og kan tænke utraditionelt.
- Er positiv, udadvendt og smilende
- Kan skabe trygge relationer til eleverne
- Kreativ og legende tilgang til træning
- Kan arbejde tværfagligt såvel internt som eksternt
Du skal være afbalanceret, tålmodig og tydelig, da vi ofte ”låner” vores nervesystem ud til vores elever.
Du skal have lyst til, og gerne erfaring med, specialområdet samt mod på at arbejde med udviklingshæmmede elever i alderen 6-18 år. Hvis du også har ambitioner, energi og et højt aktivitetsniveau samt erfaring med elever med udadreagerende adfærd er det kun en fordel.
Undervisningen og dagligdagen tilrettelægges således, at den tager udgangspunkt i elevernes særlige behov, hvor vi sigter efter at skabe en helhed i elevernes hverdag med en ensartet pædagogik.
Du vil være tilknyttet et fast team, og i samarbejde med dine teamkollegaer, skal du være med til at skabe den bedste hverdag for Specialcentrets elever, børn og unge.
Pædagogik, motorik og læring står højt på vores prioriteringsliste, og vi er meget optaget af, hvordan vi som ledelse og medarbejdere sammen kan understøtte det gode læringsmiljø, så vi kan få et endnu bedre Specialcenter for vores elever, hvor både elever og medarbejdere trives og udvikler sig.
Du skal være motiveret for at forberede, gennemføre og evaluere aktiviteter i et tæt samarbejde med dine kolleger, og du skal være fleksibel og parat til at påtage dig andre opgaver med kort varsel.
Vi har aktive elever og engagerede forældre, og vi lægger stor vægt på et godt forældresamarbejde.
Vi har derfor etableret et forældreråd, hvor mange forældre er aktivt deltagende med planlægning af aktiviteter, arrangementer og samtidigt har et kontinuerligt fokus på, hvordan vi kan understøtte den gode udvikling for alle vores elever. Vi har ligeledes forældre siddende i skolebestyrelsen.
Vi tilbyder en arbejdsplads, der er alsidig, afvekslende, udfordrende og udviklende, og hvor vi går mange skridt for hinanden. Vi har fokus på høj faglighed, fællesskab og trivsel for hinanden, hvor humor er et vigtigt indhold i vores hverdag. Du vil blive en del af både skole og SFO.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, og vil meget gerne have du også kommer ind på din motivation, for at søge netop den type job i din ansøgning.
Løn:Efter gældende overenskomst
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Afdelingsleder Specialcenter Vonsild, René Beck på telefon 2960 5458/afdelingsleder Mia Barkler 23653816
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Send ansøgning" under stillingsannoncen.
Ansøgningsfrist: 18.04.2026
Samtaler afholdes: 23.04.2026
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding påwww.komtilkolding.dk
Jobbet er placeret i Kolding kommune, Region Syddanmark. Se flere fysioterapeut jobs i Kolding eller Region Syddanmark.
Oprettet 19 marts og udløber 18 april. Kilde: Jobnet
Lignende jobs
Fysioterapeut til Louiseskolen i Haderslev