Fysioterapeut til Træningsafdelingen ved Sundhed og Rehabilitering

Fysioterapeut · Syddjurs ·
Syddjurs Kommune / Hospital / Sundhed / fysioterapi / genoptræning / ortopædi / Fuldtid / Fuldtid

Fast stilling på 37 timer i den ambulante genoptræning ønskes besat pr. 1. maj 2026 eller efter aftale.

  • Brænder du ligesom os for genoptræning?
  • Kan du arbejde selvstændigt og planlægge de daglige opgaver til størst mulig glæde for borgerne i Syddjurs kommune?

Hvem er vi?

Træningsafdelingen består af 5 teams med ca. 46 sundhedsfaglige fordelt på fysioterapeuter, ergoterapeuter, træningsassistenter og logopæder, der løser opgaver for hele Syddjurs Kommune inden for genoptræning og rehabilitering.

I Træningsafdelingen arbejder vi aktivt med at forblive et attraktivt og fagligt stærkt, udviklende og interessant område for både ansatte og for borgerne. Vi har et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fokus på at fastholde og udvikle et højt kvalificeret videns- og kompetenceniveau i forhold til vores kerneydelser.

Vores ambition er at understøtte den enkelte borger i at genfinde og bevare så højt et funktionsniveau som muligt. Vi har et stort fokus på sammenhængende forløb, hvor vores borgere oplever den nære relation til os som sundhedsprofessionelle.

Du vil blive ansat i teamet med ambulant genoptræning. Teamet består af ergoterapeuter og fysioterapeuter. Teamet er delt i ortopædkirurgisk og geriatrisk genoptræning. Vi lægger stor vægt på at samarbejde med borgeren om at forbedre borgerens fysiske, psykiske og sociale funktionsevne.

Opgaverne består primært af:

  • Ambulant genoptræningi henhold til Sundhedslovens §140 og Servicelovens §86, stk.1.
  • At engagere, hjælpe og motivere borger til at gennemføre genoptræning.

Vi søger en medarbejder der…

  • Har erfaring indenfor ortopædkirurgi, ryg og skulder.
  • har lyst til at arbejde i et aktivt miljø med mange borgere igennem hænderne.
  • Brænder for din faglighed og har fokus på klinisk ræsonnering.
  • kan lide at arbejde tværfagligt og helhedsorienteret.
  • Kan formidle mundtlig og skriftligt i form af faglig dokumentation. Gerne med erfaring i omsorgssystemet Cura.
  • Vil bidrage til udvikling af fagområdet og har interesse for og gerne erfaring med at arbejde med digitale løsninger.
  • Har lyst og mod til aktivt at deltage i fastholdelse og udvikling af det gode kollegiale arbejdsmiljø.
  • Er sikker på sig selv og lydhør overfor andre.

Vi tilbyder…

  • en arbejdsplads bestående af fysioterapeuter, ergoterapeuter, træningsassistenter, administrative medarbejdere, en faglig koordinator og en afdelingsleder.
  • en arbejdsplads, hvor arbejdsmiljøet er prioriteret højt, og hvor det ligeværdige og tværfaglige samarbejde imellem medarbejdere er i højsæde.
  • en arbejdsplads, hvor kompetenceudvikling sker løbende og prioriteres højt.

Dine opgaver:

  • Planlægning og gennemførelse af individuel og holdgenoptræning til borgere med forskellige ortopædkirurgiske lidelser jf. gældende forløbsprogrammer og kliniske retningslinjer.
  • Indgå i den løbende udvikling af indsatsområderne.
  • Ved behov at indgå i Træningsafdelingens øvrige opgaver.

Løn og ansættelsesvilkår

I Træningsafdelingen arbejder man som selvtilrettelæggende terapeut i henhold til overenskomsten. Der må påregnes arbejdstid til klokken 17 en til to dage om ugen.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst aftales med Syddjurs Kommune og forhandlingsberettiget organisation.

Der indhentes straffeattest ved tilbud om ansættelse.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at sende en sms til afdelingsleder Mette Witt Mikkelsen, tlf. 2117 7528, eller faglig koordinator Peter Skou Thomsen, tlf. 2381 2231, så vil en af os kontakte dig.

Ansøgningsfrist:  18. marts 2026

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 20. marts 2026.

Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger påwww.syddjurs.dk/job

Vi er den største arbejdsplads i Syddjurs med cirka 3.200 medarbejdere. Medarbejdere der hver dag går på arbejde for at hjælpe og understøtte kommunens borgere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikrer vi fælles ansvar for Kommunens udvikling.

Vi har et samarbejdsgrundlag der bygger på fem bærende principper;

"Samtaler, der bygger på tillid og åbenhed, muliggør, at vi i Fællesskab viser Handlekraft og kan tage Ansvar for opgaveløsningen og for Udvikling af kerneopgaven."

Gennem de fem principper skaber ledere og medarbejdere sammen fundamentet for velfungerende og inddragende arbejdsfællesskaber til gavn for borgerne og det omgivende samfund. Du kan læse mere om vores samarbejdsgrundlag via følgende link Samarbejdsgrundlag.

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.

Jobbet er placeret i Syddjurs kommune, Region Midtjylland. Se flere fysioterapeut jobs i Syddjurs eller Region Midtjylland.

Oprettet 10 marts og udløber 18 marts. Kilde: Jobnet

Kontakt: Mette Witt Mikkelsen +4521177528

Lignende jobs