Fysioterapeuter til Børneterapien, Aarhus Kommune
- Brænder du for at gøre en forskel for børn og unge med fysiske funktionsnedsættelser og for at arbejde tværfagligt, familiecentreret og helhedsorienteret med børn og unge mellem 0-18 år?
- Har du stærke monofaglige, tværfaglige og relationelle kompetencer?
- Har du erfaring indenfor ortopædien, som du vil bringe i spil og vil du bidrage til den fortsatte udvikling af genoptræningsområdet i Børneterapien.
Så er det måske dig, vi søger til en af vores stillinger.
Om jobbet
Børneterapien i Aarhus Kommune er for børn og unge mellem 0-18 år med fysiske funktionsnedsættelser.
Børneterapien er et tværfagligt tilbud med fysio-, ergo- og musikterapeuter, socialrådgivere og administrative medarbejdere. Opgaverne i Børneterapien omfatter forskelligartede indsatser – fx indsatser på genoptræningsplan, i specialinstitutioner, behandling og træning efter barnets lov mv. Organiseringen i Børneterapien tager højde for både bredde og fleksibilitet samt specialisering indenfor forskellige diagnosegrupper. Alle terapeuter har opgaver indenfor et stort fælles felt, og er samtidig tilknyttet et eller to mindre opgaveområder.
Der er stor bredde i børnene og de unges diagnoser, udfordringer og ressourcer. Indsatserne i Børneterapien tager afsæt i en familiecentreret tilgang med tæt koordinerede indsatser på tværs af afdelinger og sektorer med henblik på at skabe sammenhængende indsatser for børn og unge og deres familier. Der er derfor et tæt samarbejde med sygehus, skoler, dagtilbud, PPR, sundhedsplejen m.fl.
Eksempler på opgaver i Børneterapien
- Undersøgelse og vurdering af børn/unges funktionsniveau med afsæt i observation og test
- Behandlingsforløb individuelt og i grupper
- Genoptræning af børn og unge med funktionstab efter fx indlæggelse og efter konservativ/operativ behandling af eksempelvis frakturer og ligamentskader (over- og underekstremiteter)
- Praksisnær vejledning og rådgivning til fagprofessionelle i dagtilbud og skoler
- Undervisning om barnets tidlige motoriske udvikling på forløbet ”Familieiværksætterne” gennem Sundhedsplejen
Din profil
Faglig og erfaringsmæssig
- Du er fysioterapeut, fagligt stærk og ambitiøs
- Det vil være en stor fordel, at du har erfaring med genoptræning fra sygehus, kommunalt eller privatregi og særligt med borgere med ortopædiske og/eller idrætsskader
- Du skal have lyst til at arbejde med børn og unge (0-18 år), men det er ikke en forudsætning, at du har erfaring med børneområdet – vi har huset fuld af gode, dygtige og erfarne kolleger, der kan hjælpe med at lære dig op
- Du kan omsætte din faglighed til praksisnær sparring og rådgivning af personale med anden faglig baggrund
- Du er dygtig til tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
- Du har stærke relationelle og kommunikative kompetencer
- Du skal have gode skriftlige kompetencer
- I den pågældende stilling vil der blive tale om forskellige indsatser og opgavetyper. Der vil bl.a. være tale om genoptræning af børn og unge efter både konservative og kirurgiske interventioner, indsatser til ambulante træningsbørn (barnets lov og vederlagsfri fysioterapi), hvor indsatsen kan være i Børneterapien, i børnenes hjem samt i skole/dagtilbud. Der vil sandsynligvis også blive tale om 1 -2 dage om ugen på en specialskole (vederlagsfri fysioterapi). Du skal forvente, at du over tid vil komme til at skifte opgavetyper og indsatser, da man ikke ansættes til at løse bestemte opgaver i Børneterapien
Personligt
- Du møder andre med åbenhed, tillid og nysgerrighed
- Du besidder en stor arbejdskapacitet, hvor du kan håndtere mange forskellige opgaver samtidig
- Du har struktur, et godt overblik og løser dine opgaver til tiden og med stor ansvarlighed
- Du trives i en funktion under udvikling og forandring
- Du arbejder selvstændigt med dine opgaver og har samtidig en god fornemmelse for, hvornår dit arbejde kræver involvering af andre faggrupper, kolleger og ledelse
Derfor skal du vælge os
Du bliver en del af en velfungerende arbejdsplads med dygtige kolleger, et godt arbejdsmiljø og en enhed under udvikling. Vi har et stærkt tværfagligt miljø præget af stort engagement, høj faglighed og dedikation i forhold til at skabe solide og sammenhængende tilbud til børn og unge i målgruppen samt deres familier. Omdrejningspunktet for arbejdet vil være en helhedsorienteret og familiecentreret tilgang, der bygger på den bio-psyko-sociale model og ICF-CY. Der er introduktionsprogram og du får en mentor tilknyttet.
Børne- og ungepolitik og Stærkere Læringsfællesskaber er en del af vores DNA.
Kan du se dig selv, som en del af det, skal du vælge os.
Løn og ansættelsesvilkår:
Der er tale om tre faste stillinger på 32 timer/ugl fra 1.april 2026.
Løn- og og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Dit arbejdssted vil være i Børneterapiens lokaler på MarselisborgCentret i Aarhus. En stor del af opgaverne vil også foregå ude i kommunens dagtilbud og skoler samt i familiernes hjem. Du skal derfor kunne transportere dig rundt til skoler/dagtilbud i hele byen (egen bil er påkrævet).
Du vil komme til at referere til teamleder Gitte Hjørnholm Madsen. Øverste leder af Børneterapien er Line Nørgaard.
Hvis du vil vide mere:
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte teamleder Gitte Hjørnholm Madsen (mail: mhgimichelleknightdavid06jenniferbrown@nelsonruizaarhus.dk og tlf. nr.: 41 85 89 69) torsdag d. 29. januar kl. 11-12 og mandag d. 9. februar kl. 12:30-13:30.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 13. februar 2026
Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 24. februar 2026 i tidsrummet kl. 8.00-15.30.
I Børn og Unge har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer samt straffe- og børneattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Om Sundhed
Sundhed er en del af Pædagogik og Forebyggelse i Magistratsafdelingen for Børn og Unge. Afdelingen beskæftiger sig med at fremme fysisk og mental sundhed samt trivsel hos børn og unge, dels gennem forebyggende indsatser, dels ved at yde hjælp til særligt udsatte børn og unge. Sundhed repræsenterer en stor bredde af fagligheder: Sundhedsplejersker, kommunale Børn og Unge-læger, fysioterapeuter, pædagogiske konsulenter, akademiske konsulenter og administrative medarbejdere.
Sundhed består udover Børneterapien af Sundhedsplejen, der er opdelt i fem områder samt Fællesfunktionen, hvor den primære opgave som konsulent er at fremme sundhed og trivsel ved at understøtte skoler, dagtilbud, klubber og sundhedspleje.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Jobbet er placeret i Aarhus kommune, Region Midtjylland. Se flere fysioterapeut jobs i Aarhus eller Region Midtjylland.
Oprettet 14 januar og udløber 13 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Gitte Hjørnholm Madsen +4541858969
Lignende jobs
Fysioterapeut til Vikærgården, Aarhus Kommune
Børnefysioterapeut - Fenrishus, Region Midtjylland
Socialrådgivere søges til børneområdet i Familiecentret - Aarhus Kommune
Fysioterapeut med neurologisk erfaring - Ikast-Brande Kommune