Gebyrmedarbejder til Økonomi - Miljøstyrelsen

Fuldmægtig · Odense ·
Miljøstyrelsen / gebyrbehandling / offentlig sektor / økonomiadministration / Fuldtid / Fuldtid

Opgaver i enheden og organisering
Miljøstyrelsen søger en medarbejder til gebyrområdet i Økonomi.

Du vil indgå i et team, der har ansvaret for styrelsens gebyrportefølje og implementering af nye arbejdsgange/retningslinjer for gebyrområdet. Her vil du få en bred samarbejdsflade med styrelsens fagkontorer med opfølgning på en igangværende gebyranalyse og med fokus på at optimere arbejdsgange og arbejde med risikostyring. I første omgang vil fokus være på gebyrer inden for virksomhedsområdet.

Din profil
Vi forventer, at du har en relevant videregående uddannelse med væsentligt økonomisk, samfundsfaglig eller juridisk indhold og erfaring fra en lignende stilling.

Vi lægger vægt på, at du;

  • Har analytiske evner, god talforståelse og kendskab til offentlig forvaltning, herunder forvaltningsret.
  • Har erfaring med gebyrområdet.
  • Har solidt kendskab til Excel og brugen af F2 til sagsunderstøttelse.
  • Har erfaring med risikostyring.
  • Har sans for detaljen og fokus på kvalitetssikring.
  • Kan formidle komplekse sager enkelt, kort og præcist til alle faggrupper.
  • Arbejder struktureret og selvstændigt, så du løbende har styr på processer og leverancer.
  • Har mod på et udfordrende job, hvor der ofte skal løses flere opgaver på samme tid.
  • Er omhyggelig, dynamisk og arbejdsom.
  • Har et godt humør og en positiv tilgang.

Vi forventer desuden, at du trives i et miljø, hvor hverdagen veksler mellem koncentreret sagsbehandling og indblik i miljømæssige spørgsmål. Vi har et godt fællesskab, hvor vi sætter pris på en hyggelig snak over frokosten, der også rummer ikke-faglige emner, og vi kan godt lide hinanden.

Økonomi er en stabsenhed i Miljøstyrelsen, hvor både budget og regnskab indgår, og som er ledet af en kontorchef og to funktionsledere. Du vil indgå i teamet for gebyrer og styring, som består af medarbejdere, som arbejder med gebyrstyring, mål- og resultatstyring, ledelsesinformation, økonomiske analyser og en hel del andre økonomirelaterede opgaver.

Miljøstyrelsen er en del af Miljø- og Ligestillingsministeriet og den danske myndighed på miljøområdet. Vi arbejder for vand og havnatur, klimatilpasning, sikker kemi, grøn produktion og cirkulær økonomi. Vores kerneopgave er at omsætte natur- og miljølovgivningen til virkelighed i samspil med omverden.

Miljøstyrelsen er landsdækkende, og har ca. 800 medarbejdere. Styrelsens hovedkontor med ca. 600 arbejdspladser ligger i Odense. Det er en fælles ambition at skabe grobund for en sjov og spændende hverdag med en rig idékultur og en arbejdsplads, der er en af statens bedste. Og det er ambitionen at gøre det samtidig med, at vi har øjne, ører og hænder på natur og miljø i Danmark.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten). Du ansættes som fuldmægtig eller specialkonsulent afhængigt af dine kompetencer. Ansættelsesområdet er Miljø- og Ligestillingsministeriet med tilhørende institutioner. Tjenestestedet vil være Lerchesgade 35 i Odense.

Ansøgere skal kunne opnå den nødvendige sikkerhedsgodkendelse samt kunne opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest den 25. januar 2026. Du kan læse mere om Miljøstyrelsen og de enkelte enheder på www.mst.dk.

Vi forventer at holde samtaler 27. januar 2026. Ansættelse er hurtigst muligt eller pr. 1.marts 2026.

Yderligere oplysninger
Du kan få supplerende oplysninger om stillingen ved henvendelse hos kontorchef Bente Nielsen på tlf. 22 24 63 60.

Jobbet er placeret i Odense kommune, Region Syddanmark. Se flere fuldmægtig jobs i Odense eller Region Syddanmark.

Oprettet 12 januar og udløber 25 januar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Bente Nielsen ischultzjanicekimbniel@odomgarzamst.dk +4522246360

Lignende jobs