Geofaglig redaktør til GeoDanmark specifikationen

Klimadatastyrelsen logoFuldmægtig · København ·
Klimadatastyrelsen / geodata / ejendomsvurdering / klimadata / Fuldtid / Fuldtid

Er du en erfaren generalist med interesse for data og digitalisering, og er du god til at arbejde struktureret og fastholde skarpe processer? Så er du måske vores nye nøglemedarbejder i Klimadatastyrelsen!

Klimadatastyrelsen spiller en afgørende rolle i Danmarks grønne omstilling, klimasikring og samfundets digitale fundament. Vi leverer de data og digitale løsninger, der understøtter myndigheder og private virksomheder i at træffe beslutninger på et oplyst grundlag.

Om stillingen

Stillingen knytter sig primært til Klimadatastyrelsens centrale opgave og tætte samarbejde med Skatteforvaltningen om levering af data til ejendomsvurderinger. Arbejdet styres og koordineres fra et sekretariat i tæt samarbejde med de udførende datafaglige teams. Stillingen skal derudover understøtte opgaver og projekter i relation til Klimadatastyrelsens samarbejde med kommunerne om GeoDanmark grunddata.

Dine opgaver

Du skal være med til at drive og udvikle vores gode samarbejde med Skatteforvaltningen, som vi årligt leverer en lang række data og produkter til. Det er et samarbejde, som løbende udvikles, og udover de datanære leverancer er der en lang række drifts- og udviklingsopgaver, som vi har brug for flere hænder til at løfte.

Du vil også få opgaver med at drive og udvikle nye områder og projekter i GeoDanmark i samarbejde med landets kommuner. Herudover kommer du til at indgå i faglige fora og bistå med at udarbejde beslutningsoplæg samt drive eller deltage i projekter. Du vil arbejde tæt sammen med dygtige kolleger om opgaverne.

Hvad vi forventer af dig

  • Du har en videregående uddannelse og en god AC-generalistværktøjskasse
  • Du er struktureret, metodisk og god til at drive og udvikle skarpe processer
  • Du trives med både drifts- og udviklingsopgaver, hvor du sikrer at inddrage relevante parter
  • Du er god til at kommunikere og samarbejde, og er tillidsskabende som person

Vi er dine nye kolleger

Du kommer til at indgå i Kontoret for Geodata, som har to overordnede opgaver. Dels sikrer vi drift og udvikling af GeoDanmarks grunddataproduktion, og dels har vi en stor opgave i at producere de geografiske variable, som anvendes til fastsættelse af ejendomsbeskatning i Danmark. Kontoret har derfor store og væsentlige leverancer over året. Sideløbende arbejder vi med at udvikle de metoder, vi anvender til dataproduktionen, og ser ind i forandringer i de kommende år med øget anvendelse af nye digitale teknologier, herunder kunstig intelligens.

I Kontor for Geodata er vi 29 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde. Vi sætter stor pris på et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til humor, videndeling og et stærkt kollegialt fællesskab.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling i en organisation, der gerne vil være i front med digital innovation, og som spiller en afgørende rolle i Danmarks bæredygtige udvikling. Du vil få muligheden for at være med til at udvikle Klimastyrelsens gode samarbejde med Skatteforvaltningen og til at udvikle GeoDanmark-samarbejdet med landets kommuner.

Du bliver en del af et dynamisk og inspirerende arbejdsmiljø med engagerede og kompetente kolleger, og du får gode muligheder for faglig og personlig udvikling, herunder kurser, konferencer og mentoring.

Dine løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver som udgangspunkt ansat på AC-overenskomstvilkår (evt. specialkonsulent) med en indplacering, der afspejler din erfaring og dine kompetencer. Som ansat hos os får du Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende insti­tutioner som ansættelsesområde.

Ønsker du yderligere oplysninger

For yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte kontorchef Dennis Anthony på 50 82 05 08.

Sådan søger du

Du søger jobbet online via linket ”Søg stillingen”. Vi skal have dine oplysninger, dokumentation for uddannelse, ansøgning og CV senest den 15. februar 2026.

Vi regner med at holde samtaler mellem den 18. og 20. februar 2026, eventuelt 2. samtale den 23. eller 25. februar 2026

Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere fuldmægtig jobs i København eller Region Hovedstaden.

Oprettet 26 januar og udløber 15 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Dennis Anthony Anthony crossjosephjosephmcbridedeant@kdsmirandalewis-hopkins.dk +4550820508

Lignende jobs