Gør en forskel: Hjælp ledige og virksomheder som jobkonsulent
i Team Job og Fleksjob
Vil du være en del af et team, hvor vi både hjælper virksomheder med at finde den arbejdskraft, de har brug for – og støtter ledige i at finde vej ind på arbejdsmarkedet? Så er du måske vores nye jobkonsulent.
Mød dit team
Du bliver en del af et engageret team på 20 medarbejdere, der arbejder på tværs af målgrupper – dagpengemodtagere, fleksjobvisiterede, borgere på ydelser og receptionen.
Vi har et stærkt fagligt miljø med
- faste sparringsfora (både kollegialt og ledelsesmæssigt)
- makkerskabsmøder, hvor vi udvikler hinanden
- humor, nærvær og en uformel omgangstone
- et stærkt socialt og kollegialt fællesskab
Din hverdag som jobkonsulent
Du får en central rolle i både de virksomhedsrettede opgaver og myndighedsarbejdet for ledige på a‑dagpenge.
Du kommer bl.a. til at arbejde med
- Jobformidling, myndighed og planlægning
- Afklarende og motiverende samtaler med borgere, med matchning af ledige til konkrete jobåbninger
- Opfølgning på jobmål, uddannelsesmuligheder og kontakt til virksomhederne
- Udarbejdelse af konkrete og realistiske planer mod job eller uddannelse
- En tydelig og faciliterende tilgang, hvor du hjælper borgere med at se nye muligheder, med fokus på virksomhedernes rekrutteringsbehov
- Brug af digitale værktøjer
- Arbejde med digitale løsninger og kunstig intelligens i jobsøgnings- og rekrutteringsprocesser
- Brug af opsøgende tilgang til at klarlægge rekrutteringsbehov
- Et stærkt digitalt mindset i din daglige praksis
Du får med andre ord en hverdag, hvor du både understøtter virksomhedernes behov for arbejdskraft og hjælper borgere i job, uddannelse eller opkvalificering.
Vi leder efter dig, som
- har erfaring fra dagpengeområdet, en a‑kasse eller jobkonsulentarbejde
- er nysgerrig, opsøgende og motiveres af kontakt til erhvervslivet
- har øje for opkvalificering og uddannelse som vej til varig beskæftigelse
- trives i en omskiftelig hverdag, hvor nye opgaver kan opstå hurtigt
- har et digitalt mindset og lyst til at bruge teknologi aktivt
- kan skabe relationer – og finde praktiske løsninger, der virker
Du er både handlingsorienteret og god til at tænke nyt i de indsatser, vi tilbyder borgerne og virksomhederne.
Det tilbyder vi dig
- Grundig onboarding med mentor og buddy
- Fleksibilitet med flekstid og mulighed for hjemmearbejde
- Kort afstand til nærmeste leder og høj trivsel i teamet
- Et stærkt socialt fællesskab: sommerfester, julefrokoster, personaleforening, kommunesport mv.
Har vi vækket din interesse?
Send din ansøgning og dit CV senest tirsdag den 5. maj 2026 kl. 8.00.
Samtaler forventes afholdt fredag den 8. maj 2026.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt.
Har du spørgsmål,
er du velkommen til at kontakte teamleder Cita Nielsen på telefon 51 17 36 57.
Løn og ansættelsesforhold
- Fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt.
- Jobbet er Ikke af akademisk karakter.
- Løn efter gældende overenskomst med HK jf. principperne for lokal løndannelse.
- Kørekort er påkrævet.
- Referencer indhentes før ansættelse.
Jobbet er placeret i Thisted kommune, Region Nordjylland. Se flere job- og virksomhedskonsulent jobs i Thisted eller Region Nordjylland.
Oprettet 15 april og udløber 5 maj. Kilde: Jobnet
Kontakt: Cita Nielsen +4551173657
Lignende jobs
SSH, SSA eller PAU til Thyværkstedets Micro afdeling
Sygeplejersker - Drop-in samtale til Thisted Afklaringscenter
Social- og sundhedsassistent elever til et sammenhængende uddannelsesforløb - sp
Pædagogisk og sundhedsfagligt personale til Thisted Kommunes nye botilbud, Fjord