Græspiloter og græsklippere til grønt vedligehold i Aarhus og omegn

Forstas A/S logoMaskinfører · Favrskov ·
Forstas A/S / maskinfører / grøn vedligehold / kørekort B / Fuldtid / Fuldtid

Lyder en hverdag med frisk luft, frihed og duften af nyslået græs som sød musik i dine ører? I Forstas søger vi erfarne, selvstændige og engagerede græspiloter til grønt vedligehold samt andre forfaldne opgaver. Kan du se dig selv i denne beskrivelse, så grib chancen og søg jobbet.

Om stillingen

Din hovedopgave bliver græsklipning, men der kan også forekomme andre grønne vedligeholdelsesopgaver.

Du får ansvaret for dit eget område/egen rute, og så vil du i samarbejde med dine kollegaer løse tværgående opgaver. Du bliver desuden ansvarlig for egen maskine i sæsonen, det kunne være en fortovstraktor med armklipper eller en slagleklipper (fx en John Deere 1550 eller 1580).

Du løser dine opgaver i Aarhus og omegn og bliver tilknyttet vores Aarhus-afdeling.

Vi ser gerne, at du…

  • Allerede har erfaring som græsklipper eller maskinfører (måske du kommer med en baggrund som mekaniker, landmand eller anlægsgartner)
  • Har teknisk snilde og en vis portion maskinerfaring
  • Kan arbejde selvstændigt, er ærekær og tager ejerskab over opgaven
  • Er stabil, pålidelig og engageret i dit arbejde

Derudover skal du som minimum har kørekort B (gerne BE), og så er det en fordel, hvis du har gennemført kurserne "Vejen som arbejdsplads" og "Pas på, på banen"samt har erfaring med grøn drift og beskæring af træer og buske.

Vi tilbyder

  • En fast stilling med løn efter kvalifikationer og erfaring
  • Pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Gode kollegaer i et afslappet og fagligt stærkt miljø
  • Et job med en stor grad af frihed og medbestemmelse
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, sikkerhed og samarbejde

Tiltrædelse

Vi ansætter løbende frem mod sæsonstart med forventet opstart senest d. 1. april, så tøv ikke med at sende os dit CV og en ansøgning.

Vi prioriterer samtidig at finde den rigtige kollega, som vi kan skabe et langvarigt samarbejde med, og hvormed vi i fællesskab kan udvikle både virksomheden og dig.

Kan du se dig selv i rollen, eller har du spørgsmål til stillingen, så kontakt gerne Martin Hedegaard på +45 6128 0874 eller mh@forstas.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Forstas

Forstas er en anlægsgartnervirksomhed med faglig bredde og specialviden på området. Vi leverer ydelser til offentlige og halvoffentlige virksomheder og institutioner i hele Danmark. Vores hovedkontor er beliggende i Fredericia. Vores øvrige afdelinger er placeret i Aalborg, Aarhus, Odense, Svendborg og Karlslunde.

Forstas er en veldrevet virksomhed med høj faglighed, hvor vi hjælper hinanden på tværs af afdelinger med både ressourcer, viden og erfaring.

Hos Forstas lægger vi op til en høj grad af frihed og ansvar i hverdagen. Der er kort vej fra beslutning til handling. Vi værdsætter åbenhed, dialog og samarbejde, og forventer en ambitiøs og engageret tilgang til jobbet.

Jobbet er placeret i Favrskov kommune, Region Midtjylland. Se flere maskinfører jobs i Favrskov eller Region Midtjylland.

Oprettet 30 januar og udløber 27 marts. Kilde: Jobnet

Kontakt: Martin Hedegaard mhcynthia37natalie68emiller@brownforstassmith.dk +4561280874

Lignende jobs