Grafisk designer – Kataloger & 2D/3D-visualisering i Esbjerg

InoPlay ApS logoMediegrafiker · Esbjerg ·
InoPlay ApS / Kreativ / 2D-visualisering / 3D-visualisering / DWG / Fuldtid / Fuldtid

med erfaring i landskabsarkitektur
– nøglefigur i InoPlay APS

📍 Esbjerg (mulighed for hjemmearbejdsdage på sigt)
⏳ Fuldtid / deltid efter aftale
🚀 Tiltrædelse: 01.03.2026 eller efter aftale

Om InoPlay

InoPlay har i mere end 10 år udviklet trygge, kreative og legende inde- og uderum for børn. Vi er et lille, vækstorienteret firma med sund økonomi og et klart formål: at skabe mest mulig legeværdi for pengene.

Vores kunder er bl.a. skoler, institutioner, campingpladser, forlystelsesparker og projekter i det offentlige rum. Vi arbejder med hjertet – og med høj faglighed.

Stillingen

Vi søger en grafisk designer med stærk erfaring i kataloger og visuelt salgsmateriale, som samtidig har forståelse for landskabsarkitektur, helhedsplaner og rumlige løsninger.

Du bliver en nøgleperson i virksomheden og arbejder tæt sammen med både salg og kunder. Din rolle er at omsætte idéer, behov og tekniske rammer til visuelt stærke, gennemarbejdede og salgsegnede løsninger – fra første skitse til færdigt katalog, præsentation og projektmateriale.

Du får stor frihed i designprocessen og reel indflydelse på både projekter og InoPlays visuelle udtryk.

Dine primære arbejdsopgaver (krav)

  • Udarbejdelse af kataloger, tryksager og grafisk materiale til kunder
  • Udarbejdelse af 2D- og 3D-visualiseringer, renderinger og præsentationsmateriale
  • Udarbejdelse af helheds- og situationsplaner (målfast, 1:1) baseret på DWG
  • Tegning af plantegninger, tekniske arbejdstegninger og montagedetaljer
  • Udarbejdelse af salgsmateriale, tilbudspræsentationer og projektskitser
  • Klargøring af færdige, printklare trykfiler
  • Samarbejde med salg om løsninger, der er visuelt attraktive og holder budget
  • Teknisk dokumentation ifm. projektering og evt. byggeansøgninger

Derudover (ikke et krav, men et plus)

  • Erfaring med møbel- og indretningsdesign
  • Erfaring med programmer som fx pCon.planner
  • Erfaring fra legepladser, uderum eller offentlige anlægsprojekter

Vi forventer, at du

  • Har solid erfaring som grafisk designer, særligt med kataloger og tryksager
  • Har erfaring med 2D/3D-visualisering og plantegninger
  • Har forståelse for landskabsarkitektur, helhedsplaner eller rumlige projekter
  • Behersker Adobe Photoshop, InDesign og Illustrator på højt niveau
  • Kan arbejde selvstændigt fra idé til færdigt materiale
  • Har forståelse for design, funktion og salg
  • Er kreativ, struktureret og løsningsorienteret
  • Taler og skriver dansk – engelsk på arbejdsniveau er en fordel

Vi tilbyder

  • Løn efter kvalifikationer – skriv, hvad du er tilfreds med, så tager vi en åben dialog
  • Pension, sundhedsforsikring og tilslutning til Tandlægeforeningen
  • Madordning og et stærkt, uformelt fællesskab
  • Fleksibel arbejdstid (fuldtid/deltid)
  • Mulighed for enkelte hjemmearbejdsdage på sigt
  • Stor indflydelse på opgaver og faglig udvikling
  • En central rolle i en flad organisation med korte beslutningsveje

Praktisk

Send CV, kort ansøgning og portfolio
(kataloger, 3D-visualiseringer, helheds-/situationsplaner og relevante projekter – gerne møbler/indretning) til:

📧 job@inoplay.dk
📅 Tiltrædelse: Efter aftale

Jobbet er placeret i Esbjerg kommune, Region Syddanmark. Se flere mediegrafiker jobs i Esbjerg eller Region Syddanmark.

Oprettet 31 januar og udløber 22 marts. Kilde: Jobnet

Kontakt: Jeppe Seifert youngbarbarawmillerjsoscardavidson@roseinoplayjones.dk +4588939740