Graver søges til Råbjerg Sogn, Frederikshavn Provsti
Råbjerg menighedsråd, Frederikshavn Provsti søger en graver
til Ålbæk Kirke og Råbjerg Kirke
Stilingen er på 37 timer pr. uge og er ledig fra 1. marts 2026 eller efter aftale.
Vi forventer, med baggrund i de meget varierende opgaver, at ansøger til stillingen
· kan varetage og være ansvarlig for kirkegårdenes vedligeholdelse, gravfæstelser m.m.
· kan varetage pasning, tilsyn og rengøring af kirkerne og graverfaciliteter
· kan forberede og medvirke ved gudstjenester og øvrige kirkelige aktiviteter
· kan vejlede kirkegårdens brugere
· kan arbejde selvstændigt og samvittighedsfuldt
· kan varetage administrative opgaver i Brandsoft kirkegårdssystem
Vi søger en medarbejder, der
· er udadvendt og imødekommende
· er fleksibel, engageret, initiativrig og kommunikerer godt både i skrift og tale
· har et positivt livssyn, godt humør og en god fornemmelse for arbejdets særlige karakter
· har IT-kundskaber – gerne kendskab til Brandsoft
· har relevant faglig uddannelse og er villig til at deltage i nødvendig uddannelse
· fungerer godt socialt og er indstillet på et konstruktivt samarbejde med præst,
menighedsråd, kirkens øvrige personale og frivillige
· er fortrolig med Folkekirken og har indsigt i dens liv og struktur
Vi tilbyder
· en selvstændig og udfordrende stilling med stor indflydelse på egen hverdag
· en engageret medarbejdergruppe
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Nuværende tjenestemandsansatte gravere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Det er en betingelse, at den obligatoriske uddannelse for gravere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsen. Se cirkulære (CIR nr. 10001 af 12/11/2019) om uddannelseskrav for kirkefunktionærer på www.folkekirkenspersonale.dk.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er indplaceret i løngruppe 1, for gravere uden gartnerisk uddannelse.
Årslønnen aftales inden for intervallet 336.046,12 kr. – 413.600,61 kr. (nutidskroner).
Der ydes et årligt rådighedsbeløb på kr. 26.731,30 (nutidskroner).
Stillingen er indplaceret i løngruppe 2, for gravere med gartnerisk uddannelse.
Årslønnen aftales inden for intervallet 343.808,19 kr. – 429.971,65 kr. (nutidskroner).
Der ydes et årligt rådighedsbeløb på kr. 26.731,30 (nutidskroner).
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK.
Ansættelsen sker med tre måneders prøvetid.
Menighedsrådene kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer og børneattest
i forbindelse med ansættelsen.
Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i provstiet i overensstemmelse
med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Formand for menighedsrådet Lotte Wenstrup tlf. 20 89 72 24 eller
Personaleansvarlige Brita Houkjær Pedersen tlf. 29 91 90 75
Ansøgning med relevante bilag sendes til Råbjerg menighedsråd på e-mail: 8481fortrolig@SOGN.DK
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest søndag den 15. februar 2026 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 8 eller 9.
Se mere om
Råbjerg sogn på www.raabjergsogn.dk
Jobbet er placeret i Frederikshavn kommune, Region Nordjylland. Se flere graver jobs i Frederikshavn eller Region Nordjylland.
Oprettet 21 januar og udløber 15 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Brita Houkjær Pedersen 8481fortroligbowenmarkqstephensmaureen90@rocha-obrienwalters-gilessognbell.dk +4529919075 / Lotte Wenstrup +4520897224
Lignende jobs
Graver med kirketjeneste til Ajstrup sogn søges
Gravermedhjælper til Gjøl kirke i Gjøl
Øland og Langeslund sogne søger gravermedhjælper i Brovstudløber snart