Gravermedhjælper ved kirkegårdene i Vejrum-Ølby-Asp-Fousing

Gartneriarbejder · Struer ·
Vejrum, Ølby, Asp, Fousing Kirkekasse / Fysisk / Ufaglært / Udendørs / vedligehold / maskinbetjening / grøntområde / Fuldtid / Fuldtid / Løn 24.695 - 28.654 kr/md

En stilling som medarbejder ved kirkegårdene i Vejrum-Ølby-Asp-Fousing sogne er ledig til besættelse pr. 1 maj, eller snarest derefter.

Stillingen er på 37 timer pr. uge. Din primære opgave vil være renhold af kirkegårdene. Du vil indgå i et team, som består af en kirkegårdsleder og 3 medarbejdere.

Dine opgaver:

  • Indgå i den daglige drift og vedligehold af de fire kirkegårde.
  • Lettere kirkegårdsarbejde fx rengøring af og tilplantning af bede samt vanding af blomster mm.
  • Indgå i arbejdet omkring kirkelige handlinger. Der skal påregnes weekendarbejde ca. hver 4. weekend.
  • Der kan også blive tale om lettere maskinbetjening fx hækklipning, buskrydning og mindre beskæringsopgaver samt vedligehold af maskiner.

Vi forventer, at du:

  • Har interesse for arbejdet på en kirkegård og det at arbejde ude i al slags vejr.
  • Gerne kendskab til arbejdet med vedligehold af bede/grønne områder.
  • Kan arbejde selvstændigt og indgå i et samarbejde med kolleger.
  • Har en venlig og respektfuld tilgang til kirkegårdsarbejdet og de pårørende, som du vil møde.
  • Kørekort og villig til at bruge egen bil i jobbet (der er kørselsafregning efter gældende takst).

Vi tilbyder:

  • Et godt arbejdsfællesskab og samarbejde.
  • Et spændende job med afvekslende arbejdsopgaver.
  • Kolleger som kan lide deres arbejde og har humor.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker efter Overenskomst for gravermedhjælpere på landsbykirkegårde indgået mellem Kirkeministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F).

Den årlige løn udgør for gravermedhjælpere uden gartnerisk uddannelse kr. 296.343 (trin 1) og kr. 301.649 (trin 2) (nutidskroner). Den årlige løn udgør for gravermedhjælpere med gartnerisk uddannelse kr. 333.928 (trin 1) og kr. 343.844 (trin 2) (nutidskroner).
Aflønning sker på baggrund af månedsløn.

Du er velkommen til at rette henvendelse til Kirkegårdsleder Poul Lindholm, tlf. 30625446 eller kontaktperson fra Menighedsrådet Kirsten Kiel, tlf. 20469194 for nærmere oplysninger om stillingen.

Ansøgningsfrist den 22. marts 2026 kl. 23.59.

Samtaler forventes afholdt i uge 13.

Jobbet er placeret i Struer kommune, Region Midtjylland. Se flere gartneriarbejder jobs i Struer eller Region Midtjylland.

Oprettet 9 marts og udløber 22 marts. Kilde: Jobnet

Kontakt: Kirsten Kiel jessicavalenciabrianobrien8818KIK@brown-kanekmleon-weberbrooks-davila.dk +4520469194