Grøn gartner søges til Park og Vej
Har du lyst til et job, hvor du får frisk luft hver dag, en stærk holdånd og mulighed for at udvikle dig fagligt?
Om jobbet
Som grøn gartner hos os får du en hverdag fyldt med varierende opgaver indenfor grøn vedligeholdelse — lige fra pleje af kommunens institutioner og parker til naturprægede områder.
Vi arbejder aktivt med bæredygtighed og biodiversitet, og du får mulighed for at deltage i nye grønne tiltag og udviklingsopgaver. Her får du ikke bare et job, men en rolle, hvor du kan bidrage til at skabe synlige resultater i lokalområdet.
Hos Rudersdal Kommune får du en arbejdsplads, hvor du kan sætte dit præg på både opgaver og hverdagen. Vi tilbyder:
- flextid og mulighed for at tilrettelægge din arbejdsdag i teamet
- et stærkt fællesskab med engagerede og hjælpsomme kolleger
- selvstyrende teams, hvor du får indflydelse på planlægning og arbejdsmetoder
- mulighed for at få ansvar for egne områder og deltage i udviklingen af vores grønne drift
- løbende faglig udvikling, fx kurser, sidemandsoplæring og nye arbejdsmetoder
Her møder du en uformel omgangstone, god holdånd og plads til både faglighed og humor i hverdagen.
Om dig
Du er gerne uddannet grøn anlægsgartner — måske nyuddannet eller med et par års erfaring — og du har lyst til at bygge videre på dine kompetencer.
Vi lægger vægt på, at du:
- er positiv, engageret og har lyst til at være en aktiv del af teamet
- trives med både samarbejde og selvstændige opgaver
- har lyst til at lære nyt og udvikle dig gennem oplæring, kurser og specialopgaver
- har en god fysik og kan arbejde i skiftende vejrforhold
- har basale IT-kundskaber
- har gyldigt kørekort B og er indstillet på at indgå i vintervagtsordning
Vi forventer ikke 10 års erfaring — motivation og lyst til at bidrage vægter mindst lige så højt. Vi sørger for, at du får en grundig introduktion til arbejdsopgaver og udstyr.
Om Park og Vej
I Park og Vej står vi for ren- og vedligeholdelse af kommunens veje, parker, kirkegårde og grønne områder samt serviceopgaver i hele Rudersdal Kommune.
Vi er ca. 90 engagerede medarbejdere fordelt på selvstyrende teams med både faglærte og ufaglærte — og vi lægger stor vægt på samarbejde, trivsel og faglig kvalitet.
Om Rudersdal Kommune
I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid med start snarest muligt og følger 3F’s overenskomst på området.
Ansøgning, samtale og kontakt
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.
Samtaler: afholdes løbende.
Jobbet er placeret i Rudersdal kommune, Region Hovedstaden. Se flere anlægsgartner jobs i Rudersdal eller Region Hovedstaden.
Oprettet 13 april og udløber 30 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Elmer Thomsen ahumphreytapiasamuelelmer@robertson-mathewstaylorthomasrudersdal.dk +4572682452
Lignende jobs
Gartner/ufaglært medarbejder søges til Park og Vej
Anlægsgartner søges til Værløse og Hareskov Kirkegårde
Bliv gartnerelev i Gentofte Kommune
Løn- og Personalekonsulent til Rudersdal Kommune
Sygeplejerske med viden om demenspleje søges til Plejehjem Bistrupvang i Bistrup