Grøn projektmedarbejder med fokus på affald og bæredygtighed i Køge
Vil du være med til at drive indsatsen af Sjællands Universitetshospitals (SUH) strategier med et særligt fokus på klima og miljø? Som grøn projektmedarbejder på Sjællands Universitetshospital bliver du en del af et team på tre, hvor du både samarbejder tæt med dine kollegaer og arbejder selvstændigt med egne ansvarsområder.
Vi søger en kollega, der brænder for bæredygtighed, og har en stærk faglig interesse for affaldssortering og grønne arbejdsgange. Du får en vigtig rolle i at omsætte gode idéer til konkrete tiltag, der kan hjælpe SUH godt i gang med nye, bæredygtige løsninger, både i driftsopgaverne og i hverdagen på hospitalet.
En stor del af jobbet handler om at understøtte adfærdsændringer og skabe engagement på tværs af afdelinger, også når nye vaner kræver tid og vedholdenhed. Derfor er det vigtigt, at du kan formulere dig klart og sikkert, både skriftligt og mundtligt og er god til at motivere andre til at tage del i den grønne omstilling. Du kommer til at arbejde i et spændende og alsidigt felt, med masser af løbende forandring.
Du vil være en del af driftsafdelingen på Sjællands Universitetshospital på matrikler i Køge, Nykøbing F. og Roskilde. Du skal forvente fysisk fremmøde arbejde på alle 3 matrikler, hvoraf Køge vil være dit udgangspunkt.
Driftsafdelingen er blandt andet ansvarlig for drift og vedligehold af sygehusets bygninger, udendørsarealer, rengøring, forsynings- og logistikopgaver, affalds- og linnedhåndtering samt hospitalernes depoter.
Opgaverne er mange og alsidige:
- Implementering af og opfølgning på hospitalets samlede affaldssortering. Heriblandt fysisk opsætning på afdelingerne, løbende involvering af personalet, samt udarbejdelse af information til dem.
- Design af hospitalets affaldsflow og nye arbejdsgange relateret til affaldssortering.
- Opbygning et grønt netværk for hospitalsmatriklernes klimaambassadører.
- Hjælpe klimaambassadørerne og hospitalets øvrige medarbejdere ifm. affaldssortering.
- Indgå i klima og miljøsamarbejde på tværs af regionen.
- Klæde ledere og medarbejdere godt på til at kunne arbejde med affaldssortering i deres hverdag.
- Varetage administrative opgaver i relation til de projekter/opgaver, du er ansvarlig for.
Hvem er du?
- Du har stor forståelse for klimaområdet, og gerne erfaring fra projekter omhandlende reduktion og sortering af affald.
- Du er nysgerrig og kan lide at tillære dig ny viden.
- Du har erfaring med projektledelse, brugerinddragelse og afholdelse af møder og workshops.
- Du har erfaring med praktisk implementering af projekter
- Du har et udviklende og innovativt mindset, og kan omsætte idéer til konkrete handlinger
- Du kan lide at arbejde i en stor organisation på flere matrikler og have en bred kontaktflade
- Du er god til at samarbejde med mange forskellige typer af mennesker.
- Du er en stærk formidler, både mundtligt og skriftligt, og kan kommunikere på tværs af hospitalets samlede organisation.
- Du går op i at skabe resultater, både dem der kan tælles, og dem der bare tæller
- Du er ikke bange for at tage fat og løse opgaver – store som små
- Du er med på et godt grin, og trives på en arbejdsplads med højt til loftet og en afslappet omgangstone
Vi forestiller os, at du kommer med én af flere mulige profiler:
- Du har en faglig baggrund inden for bæredygtighed, miljø eller lignende.
- Du har arbejdet med projekter inden for affaldssortering eller ressourcehåndtering.
- Du har en praktisk baggrund og solid erfaring med affaldssortering og bæredygtige løsninger i praksis.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid 37 timer pr. uge og stillingen aflønnes efter kriterierne for Lokal Løndannelse i henhold til overenskomst. Vi tilbyder flekstid samt mulighed for hjemmearbejde.
Vil du høre mere om stillingen kan du kontakte Grøn koordinator, Mathilde Smith Johnson, msmij@regionsjaelland.dk mobil 51348523.
Her vil du også kunne rekvirere stillings- og funktionsbeskrivelse
Ansøgningsfrist: den 19. april 2026
Samtaler: Afholdes den 22. april 2026
Ansættelse: den. 1. juni 2026 eller hurtigst mulig.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Jobbet er placeret i Køge kommune, Region Sjælland. Se flere projektmedarbejder jobs i Køge eller Region Sjælland.
Oprettet 23 marts og udløber 19 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Emmeline Schou juliawilsonucruzibarnettemmes@regionsjaellandjones-evansschultz-banksperry.dk
Lignende jobs
Oversygeplejerske til Dagkirurgisk Afsnit, SUH, Køge
Vi søger en afdelingslæge i klinisk farmakologi til Sjællands Universitetshospital, Køge
Sygeplejerske til Reumatologisk Ambulatorium i Køge
Akademiker til strategisk planlægning på Sjællands Universitetshospital
Sundhedsadministrativ medarbejder med SP-erfaring og digital udvikling i Køge