Handicaphjælper – Deltid/Studiejob - hos ung kvinde ved Herning
Område: 7400 Herning
Vi søger en stabil og omsorgsfuld kvindelig handicaphjælper til vores datter på 22 år.
Der er tale om en stilling på 8-10 timer i gennemsnit om ugen. Arbejdstiden er 2 eftermiddage/aftener om ugen - fast hver onsdag fra. kl. 15:30/16:00 – 20:00 og fast enten hver mandag eller torsdag fra kl. ca. 15:00/16:00 - 20:00, afhængig af, hvad der kan passe ind i din uge. Arbejdstiden og tidspunktet kan variere efter aftale. Dertil kan der forekomme ekstratimer en dag i en weekend ind imellem efter aftale samt på helligdage og i ferier.
Ingeborg er en glad kvinde på 22 år. Hun har cerebral parese og har pga. sit fysiske handicap og kognitive handicaps brug for hjælp og støtte til alt i sin hverdag. Hun er gående, men hendes balance, fysik og funktion er nedsat. Hun elsker musik, gode bøger, en god film, udeliv, gåture og cykelture.
Ingeborg har et meget begrænset verbalt talesprog. Hun kommunikerer vha. en talemaskine og få tegn. Det er vigtigt, at du kan kommunikere godt med Ingeborg, derfor er det nødvendigt, at du har gode danskkundskaber, og du skal have interesse i at sætte dig ind i Ingeborgs måde at kommunikere på.
Ingeborg bor i et parcelhus sammen med sine forældre og 2 mindre søskende i periferien af Herning (ca. 5 km fra Herning centrum). Der er gode busforbindelser og cykelstier.
Vi leder efter dig, der er: kvinde, minimum 18 år, ikke ryger, ansvarsbevidst, mødestabil, fleksibel, positiv, har et godt humør og en rolig personlighed samt har respekt og forståelse for at arbejde i et privat hjem.
Det er vigtigt, at du kan se dig selv i jobbet et godt stykke tid. Jobbet kræver ikke specifikke kompetencer, men handler om god kemi og ikke mindst en interesse i at gøre en forskel for Ingeborg.
Arbejdsopgaver Arbejdet består primært i hjælp og støtte med alt personlig pleje (fx toiletbesøg og bad), hjælp til af- og påklædning, kommunikation, hjælp til dagliglige aktiviteter, herunder måltider, indkøb, tøjvask og alm. rengøring samt anden praktisk og dagligdagshjælp, som Ingeborg måtte have brug for. Jobbet indebærer også nogle forflytninger, og der kan være ledsagelse ud af huset.
Du vil få den nødvendige oplæring.
Ansøgning Hvis det lyder som noget for dig, så send en ansøgning gerne med et billede af dig selv til mail: carstencap@gmail.com Skriv meget gerne dit telefonnummer, så vi kan ringe til dig. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at ringe på telefon 22511490.
Sidste frist for ansøgning er d. 10. maj 2026. Ansættelse: Opstart ca. 1. juni 2026 med mulighed for tidligere opstart – vi venter dog også gerne på den helt rigtige. Der afholdes samtaler løbende, og hvis du ikke har hørt noget inden d. 1. juni, må du gå ud fra, at stillingen er besat til anden side
Løn og ansættelsesvilkår Du aflønnes med en grundløn på 155,87 kr. i timen plus tillæg ved arbejde aften, weekend og helligdage. Du vil blive ansat hos A Priori. Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen.
Vi forventer, at du er seriøs i din henvendelse.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Jobbet er placeret i Aarhus kommune, Region Midtjylland. Se flere handicaphjælper jobs i Aarhus eller Region Midtjylland.
Oprettet 14 april og udløber 10 maj. Kilde: Jobnet
Kontakt: Bo Berthel Rottbøll Bay Andersen botylerbowencorey53rwalker@smith-hesswhitea-priorirose-bowman.dk +4593404848
Lignende jobs
hjælper søges til gode oplevelser.
Handicaphjælper søges, ca. 30 t + ugenligtudløber snart
Aflaster søges til 13-årig dreng i Hinnerup med autisme og ADHD
300042 - Vil du være min nye afløser? - Galten
Maler med epoxybevis til spændende opgaver i Tilst