Handicaphjælper søges til et respiratorisk team i Odense C
Er du en moden og robust ufaglært med erfaring, som ønsker at gøre en forskel for en sød 24-årig kvinde? Så er det måske dig vi søger efter?
Jobbeskrivelse:
Jobbet som respiratorisk hjælper på dette team, finder sted i kvindens egen bolig. Kvinden har en demyeliniserende lidelse, har en tracheostomi, en hostemaskine og en C-pap. Hun er kørestolsbruger og hun kan selv kommunikere, og holder meget af at se gode serier på fjernsynet. Vi varetager både den respiratoriske overvågning og de kommunale ydelser i hjemmet.
Vagterne vil være 12 timers vagter fra kl 07.00-19.00 eller 19.00-07.00. Der er tale om flere stillinger enten på 24,30, eller 36 timer om ugen i blandet vagtlag.
Oplys gerne hvad du har mulighed for at byde ind med, i forhold til timer og vagtlag. Opstart vil være løbende.
Grundet kvindens diagnose, er der brug for overvågning døgnet rundt. Det vil være en fordel hvis du er fleksibel og kan arbejde 12 timers vagter, både dag -og nattevagter, altid vågne nattevagter grundet den konstante respiratoriske overvågning.
Erfaring med respiratorisk overvågning, er ikke et krav. Du vil modtage en grundig sidemandsoplæring på 30 timer af dine kollegaer på teamet, samt en kursusdag på respirationscenteret. Du vil derfor være i trygge hænder, samt blive uddannet respiratorisk hjælper. Du vil have en fast teamleder fra Carelink, som vil blive din daglige sparringspartner, når du har spørgsmål. Der vil desuden altid være mulighed for at kontakte en døgnbemandet hotline, hvis du får brug for akut hjælp. Derudover sørger vi for, at dine faglige kompetencer bliver vedligeholdt og opdateret med vores kontinuerlige udbud af kurser.
Vi kan tilbyde dig:
- 12 timers vagter
- Fast arbejdssted
- Ferie iht. ferieloven
- Løn under sygdom
- Attraktiv pensionsordning
- Opsigelsesvarsel
- Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv.
Hvad forventer vi af dig?
- Du er ufaglært, som ønsker at gøre en forskel
- Du er tålmodig
- Du har gerne plejeerfaring
- Du har lyst til at arbejde med respiratorisk overvågning
- Du har en robust og beslutsom karakter
- Du er omsorgsfuld og ansvarsfuld
- Du er respektfuld i dine relationer og over for dine omgivelser
- Du møder alle værdigt og ligeværdigt
- Du kan arbejde selvstændigt og er tryg ved at træffe egne beslutninger
- Du er fleksibel og besidder gode samarbejdsevner
Du formår at skabe trygge rammer og være nærværende, samtidig med at du kan mærke, når borgeren har brug for et lyttende øre, en håndsrækning eller noget helt tredje. Den gode omsorg findes nemlig i detaljen.
Og så er det er et ekstra plus, hvis du samtidig er både glad og humørfyldt og evner at sprede god og positiv energi i din egen og andres hverdag.
Vil du være med til at føre Carelinks kerneværdier ud i livet?
Kan du se dig selv som en del af en organisation med hjerterne og værdierne på rette sted? Brænder du, ligesom os, for at skabe rammerne for det bedst mulige liv for alle med brug for vores hjælp?
Vi har respekt for hinanden, vi finder løsninger og vi gør det ordentligt – så skynd dig til tasterne og send en ansøgning til os.
Send din ansøgning og CV til Teams- og Voksen afdeling på jobiteam@carelink.dk .
Vi afholder samtaler løbende.
Jobbet er placeret i Odense kommune, Region Syddanmark. Se flere handicaphjælper jobs i Odense eller Region Syddanmark.
Oprettet 19 marts og udløber 14 maj. Kilde: Jobnet
Kontakt: Annette Pedersen fthomaswgibsonjobiteamzthompson@alexander-morganfox-humphreydiaz-blanchardcarelink.dk +4544224243
Lignende jobs
Handicaphjælper søges til et Respirationsteam i Odense SØ
Ufaglærte eller studerende søges til et respirationsteam i Ringe
Social- og sundhedshjælper søges til et respiratorisk team i Bogense
Social- og sundhedshjælper til respiratorisk team i Bogense
Kan du se dig selv være en del af et børneteam i Middelfart?