Sagsbehandlende Terapeut til Hjælpemiddelområdet i Herlev Kommune - Deltid

Sagsbehandler, Kommunal / Herlev Kommune / hjælpemidler / sagsbehandling / sundhedsfaglig / Deltid / Deltid / Vikar

En af vores dygtige medarbejdere er gået på delvis orlov, hvilket betyder, vi kan tilbyde en tidsbegrænset stilling på hjælpemiddelområdet 15-17 timer ugentligt.

Vi forestiller os, at du er gået på pension, men ønsker et aktivt seniorliv, eller har kastet dig ud i et arbejdsliv, hvor du har mulighed for bibeskæftigelse ved siden af dit primære job, eller at du er gået i gang med et studie, eller for en periode prioritere familielivet, men ønsker om at bevare tilknytningen til hjælpemiddelområdet.

Vi gør en forskel for borgerne med høj faglighed og godt samarbejde

Du vil, sammen med 8 kollegaer, få ansvar for at yde vejledning, foretage funktionsudredninger og sagsbehandling vedrørende ansøgninger om hjælpemidler, forbrugsgoder, støtte til køb af bil og boligændringer jf. servicelovens bestemmelser.

Vi sagsbehandler ud fra en helhedsorienteret og rehabiliterende tilgang, i samarbejde med borgere, pårørende og tværfaglige samarbejdspartnere, så borgeren oplever en koordineret og helhedsorienteret indsats. Til at understøtte sagsbehandlingen anvendes Fælles Sprog III og omsorgssystemet Nexus.

Det daglige arbejde i den konkrete stilling er en kombination af besøg i borgerens hjem og administrativ sagsbehandling. Tilrettelæggelsen af arbejdsopgaver sker i tæt samarbejde med det øvrige team. Fagligt får du veldefinerede opgaver, tilrettelagt efter dine kompetencer. Du vil sammen med faglig koordinator selv være med til at planlægge din arbejdsuge og arbejdsdag inden for tidsrummet 8.00 – 17.00.

Det er vigtigt for os, at du:

  • Har en relevant sundhedsfaglig uddannelse (ergoterapeut eller fysioterapeut) og erfaring som sagsbehandlende terapeut på hjælpemiddelområdet, på et niveau hvor du selvstændigt kan varetage sagsskridtene i en afgørelse. Erfaring med bil- og/eller servicehunde sager er et stort plus i den konkrete stilling. Anden fagrelevant uddannelse til den konkret stilling er socialrådgiver, her er det dog et krav ,at du har konkret og solid erfaring med behandling af sager efter SEL § 114 og eventuelt servicehunde sager.
  • I balance med dine terapeutfaglige kompetencer og kan udvise autoritet i myndighedsrollen, og er dygtig til lovfortolkning, både på de områder, der varetages i Hjælpemiddelafdelingen, men også på andre områder, som kan medvirke til en samlet helhedsplan for borgeren.
  • Er udviklingsorienteret med en systematisk og struktureret tilgang til myndighedsopgaver og det tværfaglige samarbejde.
  • Evner at have flere bolde i luften samtidigt og kan tage ansvar i komplekse sagsforløb.
  • Har gode kommunikations- og samarbejdsevner, så du kan skabe gode relationer i mødet med borgere, pårørende og ikke mindst samarbejdspartnere.
  • Har gode formidlingsevner, samt flair og erfaring som IT-bruger - det er en fordel, hvis du har kendskab til KMD Nexus.

Som person er du positiv og nysgerrig, med et smil på læben. Ligesom du er motiveret for selvstændigt at opsøge ny viden til brug i konkrete sagsforløb, både i forhold til hjælpemidler og lovgivning.

Vi tilbyder:

  • En dynamisk og fleksibel arbejdsplads med mulighed for løbende tilrettelæggelse af arbejdsugen og arbejdsdagen.
  • Engagerede og fagligt kompetente kolleger, der vægter fælles læring og gensidig sparring højt.
  • Et spændende job med stor grad af selvstændigt ansvar og kompetence.
  • Et arbejdsmiljø hvor det fælles ansvar for kerneopgaven vægtes højt.
  • Har du erfaring med sagsbehandling af støtte til køb af bil, servicehunde eller andet konkret sagsområde er der mulighed for at tilrettelægge dine opgaver ud fra disse kompetencer.

Der stilles bærbar pc samt mobiltelefon til rådighed.

Lidt om Hjælpemiddelafdelingen

Afdelingen er organisatorisk placeret i Myndighed, Forebyggelse & Rehabilitering. Hjælpemiddelafdelingen sidder i storrumskontor sammen med Visitationen samt rådgivere fra Handicap & Psykiatri, og vi har et naturligt tæt samarbejde.

Hjælpemiddelafdelingen består af afdelingsleder, 1 faglig koordinator, 7 sagsbehandlende terapeuter, 3 sagsbehandlere for kropsbårne hjælpemidler, 1 administrative medarbejdere, samt 4 depotmedarbejdere.

Teamet er selvstyrende, understøttet af faglig leder og faglig koordinator.

Det praktiske

Der er tale om en tidsbegrænset stilling på 15-17 timer forventeligt frem til udgangen af november 2026. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt eller senest 1. marts 2026.

Arbejdspladsen er placeret på Rådhus Hjortespring, Dildhaven 42, 2730 Herlev.

Ansøgning og samtaler

Vi lægger stor vægt på en begrundet og motiveret ansøgning i forhold til arbejdet med hjælpemiddelformidling. Ansøgningen skal vedlægges dokumentation for enten fysioterapeut- eller ergoterapeutuddannelse i form af autorisation eller eksamenspapirer.

Ansøgningen skal være os i hænde senest torsdag den 15. januar 2026, kl. 23.59.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende frem til stillingen er besat.

Løn og ansættelse

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen aftales efter principperne om Ny løn. Sagsbehandlerterapeuterne i Hjælpemiddelteamet er selvtilrettelæggende.

Forud for ansættelse indhentes referencer og straffeattest.

Få mere at vide

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til faglig koordinator Louise Pedersen på 4452 7109 eller afdelingsleder Stina Mollerup på 4452 6266.

Mød vores medarbejdere

herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

Søg stillingen

Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

Om Herlev

Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Jobbet er i Region Hovedstaden i Herlev kommune, se flere Sagsbehandler, Kommunal jobs i Herlev eller Region Hovedstaden

Oprettet 16 december og udløber 15 januar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Stina Mollerup +4544526266

Lignende jobs