Har du lyst til et tidsbegrænset job? Vi søger medarbejdere til perioden 1/5–31/8

Omsorgsmedhjælper · Rudersdal ·
Rudersdal Kommune / Ufaglært / autisme / omsorg / pædagogik / Deltid / Vikar / Deltid

Dag- og Botilbud Gefion søger engagerede omsorgsmedhjælpere og ufaglærte medarbejdere til tidsbegrænsede stillinger henover sommeren. Har du lyst til at arbejde med mennesker med autisme og gøre en positiv forskel i deres hverdag? Så er dette jobbet for dig. Din profil

Har du erfaring som omsorgsmedhjælper – eller kommer du måske med en helt anden uddannelse, men har lyst til at prøve kræfter med arbejdet inden for autismeområdet?
Bare rolig – erfaring med autisme er ikke et krav.

Vi leder efter dig, der er nysgerrig, engageret og motiveret for at lære noget nyt. Det vigtigste er, at du har en rolig tilgang, er lyttende og kan skabe tryghed omkring vores borgere.

Du trives i en hverdag, hvor ingen dage er helt ens, og hvor nærvær, struktur og samarbejde er nøgleord. Du har lyst til at arbejde relationelt og kan både arbejde selvstændigt og som en del af et team.

Vi sørger selvfølgelig for grundig oplæring, så du føler dig godt klædt på til opgaverne – uanset om du er ny i feltet eller har erfaring med målgruppen.

Om os

Dag- og Botilbud Gefion er et specialiseret §104 og §108 tilbud for voksne mennesker med autismespektrumforstyrrelser (ASF) og tillægsdiagnoser. Vores tilbud består af 28 pladser, og nu mangler vi netop dig til at være med til at gøre en forskel for vores fantastiske borgere.

På Gefion skaber vi en tryg og forudsigelig hverdag for de borgere, der bor og kommer hos os. Vi sætter borgeren i centrum og grundlaget for det pædagogiske arbejde, er en fælles forståelse for autisme, som en livslang og gennemgribende udviklingsforstyrrelse hos borgerne.

Som pædagog hos os, bliver du tilknyttet et fast team med 3 borgere. Vi arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang og sammen skaber vi rammer, der minimerer udfordringer – både udadrettede og selvskadende adfærd – ved hjælp af strukturer, støttende værktøjer og Gefionmetodikken. Gefionmetodikken sikrer, at vores faglige udvikling tilpasses borgernes individuelle behov, og den er med til at styrke vores ensartede tilgang samt det professionelle pædagogiske fundament på Gefion.

Gefionmetodikken ”Alt det vi går, og gør” kan læses på Rudersdal.dk

I videoen nedenfor kan du få mere information om blandt andet vores tilbud, som ikke er rettet mod kørestols- eller liftbrugere

https://media.videotool.dk/?vn=441_2023091719574060160473752108

Om stillingerne

Vi har behov for medarbejdere i følgende perioder:

  • 1/5–31/8 – 28 timer i hus 4A og 4B (hus med 6 borgere)
  • 1/6–31/8 – 19,5 timer i hus 2A og 2B (afdeling med 6 borgere)
  • 1/6–31/8 – 30,5 timer i hus 3A (afdeling med 3 borgere)
  • 1/6–31/8 – 30 timer i hus 4A og DHH (hus med 6 borgere)

Ansættelsesvilkår

Stillingerne er i et fast arbejdsrul, der medfører dag-, aften- og weekendvagter hver anden weekend, samt mulighed for lange vagter på 10-15 timer. Vores lokalaftale, med de faglige organisationer, siger at der på 4 ugers arbejdsrul højest må være 6 lange vagter.

Arbejdstiden er i tidsrummet mellem kl. 07.00-22.00.

Ansøgning, samtale og kontakt

Vi løbende ansættelsessamtaler igennem hele ansøgningsperioden.

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Camilla Andreasen på telefon: 72 68 34 50 på hverdage mellem 8.00-16.00.

Vi glæder os til at møde dig.

Samtaler: Løbende

Jobbet er placeret i Rudersdal kommune, Region Hovedstaden. Se flere omsorgsmedhjælper jobs i Rudersdal eller Region Hovedstaden.

Oprettet 17 marts og udløber 15 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Camilla Andreasen lisa01erinrogersqmillercaand@simpsonrudersdalgrimes-moorecox-powers.dk +4572683450