Holbæk Rusmiddelcenter søger behandler/visitator pr. 1. juni 2026
Har du lyst til at arbejde med gruppebehandling, individuelle samtaler og samtidig være i en myndighedsrolle i forhold til visitationer?
Så søger vi en ny kollega, der er uddannet socialrådgiver eller socialformidler meget gerne med behandlingsmæssig erfaring fra rusmiddelområdet.
Du vil indgå i vores behandlerteam som varetager rusmiddelbehandling til borgere over 30 år.
Arbejdstiden vil være 37 timer om ugen med en lang dag torsdag kl. 8-18. Vi har lukket weekend og helligdage.
Jobbet:
Dit arbejde vil primært bestå af behandlingssamtaler individuelt og i grupper. Det tværfaglige samarbejde er centralt både internt og eksternt.
I komplekse borgersager vil du have en koordinerende rolle og have et tæt samarbejde med andre afdelinger i kommunen, sygehus, kriminalforsorgen mv.
Til visitationssamtalerne er du borgerens første kontakt med Holbæk Rusmiddelcenter. Her vil du foretage en helhedsorienteret afdækning af borgerens behandlingsbehov.
Dine kollegaer vil søge sparring hos dig i forhold til lovgivning generelt og primært på Servicelovens §101 og Sundhedslovens §141 og §142.
Du vil være praktikvejleder for socialrådgiverstuderende.
Der vil være ad hoc-opgaver som f.eks. at hjælpe borgere med at ansøge om ydelser ved andre instanser.
Vi ønsker en kollega der:
Har erfaring med relationelt og terapeutisk arbejde, samt med motivationsarbejde i forandringsprocesser. Gerne både individuelt og i grupper.
Er juridisk stærk på sit felt og har interesse for at holde sig fagligt orienteret indenfor ny lovgivning, som er relevant for rusmiddelområdet.
Er en dygtig kommunikator både skriftligt og mundtligt, har god dokumentationspraksis og ser det som en naturlig del af jobbet.
Har forståelse for bredt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.
Har et godt humør og kan håndtere travlhed med et smil, da hverdagen kan være uforudsigelig og med mange bolde i luften
På vores arbejdsplads:
Vægter vi faglig sparring, kollegialt ligeværd, samt accept og udnyttelse af vores forskelligheder.
Vi hjælper hinanden, og selvom vi har hver vores opgaver, så tilstræber vi fælles opgaveløsning, når det er påkrævet.
Vi har en helhedsorienteret tilgang til borgerne og behandlingen i det hele taget. Vores vigtigste opgave er, sammen med borgeren, at sikre succes med borgerens ønske om forandring.
Der er mulighed for efteruddannelse, kurser og lignende, og vi får løbende supervision.
Øvrige oplysninger:
Stillingen er omfattet af lokal løn og aftales med din forhandlingsberettigede organisation ud fra din faglige baggrund og kvalifikationer.
Kørekort påkrævet.
Der indhentes straffeattest.
Der er ansøgningsfrist 12. april 2026
Hvis du kommer i betragtning til ansættelsessamtale, kan du forvente at høre fra os senest 17. april 2026. Ansættelsessamtaler afholdes den 22. april 2026
Har du brug for at vide mere, inden du søger, kan du kontakte vores hovednummer 72 36 40 90.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 75.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
Jobbet er placeret i Holbæk kommune, Region Sjælland. Se flere misbrugsbehandler jobs i Holbæk eller Region Sjælland.
Oprettet 19 marts og udløber 12 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Karina Antonsen +4572364090
Lignende jobs
Social- og sundhedshjælper/assistent søges til sommerferievikariat i Holbæk
Vi søger 2 socialfaglige medarbejdere i Holbæk
Hjortholmskolen søger uddannet pædagog pr. 1. maj 2026 eller snarest muligt
Visitator søges til myndighedsfunktion i Hårlevudløber snart
Skovgårdsskolen søger læsevejleder pr. 1. juni 2026