Holdleder til Stationsservice Kolding

Rengøringsassistent · Kolding ·
DSB / Rengøring / Fysisk / ledelse / teamansvar / vagtplanlægning / Fuldtid / Fuldtid

Forestil dig, at du har ansvaret for at lede og fordele opgaverne for 17 servicemedarbejdere, og tænk hvis, det er dig som har driftsansvaret for vores station i Kolding.

Du og dine kollegaer gør rejseoplevelsen endnu bedre for vores kunder, så rejs med og bliv vores nye holdleder!

Velkommen til Stationsservice Kolding Når du træder ind af døren, vil du møde en masse dedikerede kollegaer, hvor stemningen i gruppen er uhøjtidlig, involverende og præget af et godt humør og høj energi. Det er vigtigt for os at fastholde en god trivsel blandt kollegerne og hos den enkelte medarbejdere.

Sammen med kollegerne er det din fornemeste opgave at sikre, at stationere eller togene altid fremstår præsentabel, så servicen lever op til kundernes forventninger.

”Jeg blev holdleder, fordi jeg så en spændende udfordring i at have det daglige ansvar for at driften fungerer – lige fra vagtplanlægningen til at have overblik over varebestillinger, eller løse de mange uforudsete opgaver i løbet af dagen – jeg har jo ansvaret for at lede og fordele opgaverne, og det synes jeg er spændende!

Som holdleder oplever jeg, at gensidig fleksibilitet og at jeg kender servicemedarbejdernes behov og motivation, er noget af det vigtigste i mit job – Det skal jo fungere for alle, ikk.”, fortæller holdleder i Struer, Kim Hedegaard Sloth

Dine opgaver Som holdleder er du rollemodel og går forrest for dit team af servicemedarbejdere. Du bistår din afdelingsleder i at ansætte medarbejdere, lave vagtplaner, holde trivselssnakke og have "fingeren på pulsen" med hvad, der rør sig i teamet.

Forestil dig en varieret hverdag, nogle dage "kører alt på skinner" og andre dage jonglerer du mellem de mange opgaver og må selv træde til for at få løst dem til tiden. Du samarbejder med dine holdlederkolleger og andre afdelingsledere, hvor i drøfter prioriteringer og træffer driftsmæssige beslutninger.

I dagligdagen oplærer og guider du servicemedarbejderne i din gruppe, og derfor er en af de vigtigste opgaver, at du kan agere i rollen som ”uformel leder”.

Der er dage, hvor du primært har administrative opgaver, såsom bestilling af varer og materialer, vagtplanlægning, indmelde fejl på stationen og opfølgning på kvalitetsmålinger.

Så er der andre dage, hvor du er med til at rengøre de ud- og indvendige arealer på stationerne, såsom toiletter, perroner og venterum, eller du udfører handicapassistance og hjælper kunderne med f.eks. køb af billetter og andre spørgsmål fra kunderne.

Hvem er du? Vi lægger vægt på at du

  • er fyldt 18 år
  • læser, taler, skriver og forstår dansk
  • behersker (office-pakken), smartphone og gerne andre IT-værktøjer

Din uddannelsesbaggrund er ikke vigtig, men har du erfaring inden for rengørings- og servicebranchen er det naturligvis en fordel.

For at du kan trives i jobbet, kan du kende dig selv i følgende udsagn:

  • Er god til at motivere andre – du lytter og kender andres behov
  • Evner at have overblik i pressede situationer - ændringer og korte frister er du vant til
  • Er selvledende - du kan træffe beslutninger og du ved hvad der skal til for at nå i mål
  • Trives i en dynamisk hverdag
  • Arbejder struktureret

Vi tilbyder dig? Vi tilbyder dig gode ansættelsesvilkår, og løn efter gældende overenskomst. Derudover kan du se frem til

  • Gratis transport med DSB
  • Du får attraktive personalegoder, herunder rabatter på udvalgte produkter, rabatter til fx fitnesscentre, sundhedsforsikring og muligheden for gratis togkort.
  • Pension og sundhedsforsikring

Læs mere her om vores personalegoder og om DSB som arbejdsplads.

Dine arbejdstider Vi søger en holdleder til Kolding station. Hovedparten af medarbejderne foretager undervejsregngøring af togene mellem Odense og Esbjerg.
Arbejdstiden vil som udgangspunkt ligge mandag-fredag i dagstimerne og din normtid er i gennemsnit på 37 timer om ugen.

Søg nu - det tager kun 10 minutter Ansøgningsfristen er d. 22. april 2026.

Vi evaluerer og gennemfører samtaler løbende, så skynd dig at søge.

Du behøver ikke at lave et CV eller en ansøgning. Du skal blot svare på en række spørgsmål. Du kan også uploade en kort video, hvor du fortæller om dig selv og din motivation for at søge.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lars Juel Jensen på hverdage mellem 09:00-12:00 på tlf. 24 68 60 33.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Jobbet er placeret i Kolding kommune, Region Syddanmark. Se flere rengøringsassistent jobs i Kolding eller Region Syddanmark.

Oprettet 1 april og udløber 22 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Lars Juel Jensen sarah53lbartlettwilsondanajob@penawatson-birddsb.dk +4524686033

Lignende jobs