HR & Payroll Coordinator til finans

TEMP TEAM A/S logo · Holstebro ·
TEMP TEAM A/S / lønadministration / HR-administration / payroll / Fuldtid / Fuldtid

Actona Group A/S

Du bliver en del af Actona Group Finance – et team med højt til loftet, god humor og en hverdag præget af både faglig sparring og uformel stemning. Teamet består af 6 medarbejdere og er aldersmæssigt bredt sammensat. De hjælper hinanden, når der er travlt, og værdsætter et stærkt samarbejde i hverdagen.

Som central sparringspartner i virksomheden har finans-afdelingen en bred berøringsflade og samarbejder med mange forskellige funktioner og mennesker. Service, samarbejde og en stærk can do-kultur er grundstenene i deres arbejde.

Hos Actona Group brænder de for at være den mest værdiskabende globale møbelpartner. På vegne af Actona Group søger vi nu en HR & Payroll Coordinator som vil få ansvar for lønadministration og HR-relaterede opgaver for medarbejdere i Danmark og internationalt.

Om jobbet

Som HR & Payroll Coordinator får du en central rolle i Actonas finans -afdeling med tæt samarbejde til deres HR-afdeling. Rollen består i at sikre korrekt og rettidig lønadministration, samtidig med at du understøtter og optimerer processer, systemer og rapportering relateret til løn og HR. Rollen kombinerer lønadministration og rutineopgaver med HR-administrative opgaver, og du vil få mulighed for at bidrage til udvikling og optimering af processer på tværs af organisationen.

Dine ansvarsområder vil omfatte:

Løn & kompensation

  • Koordinering, validering og godkendelse af månedlig løn for timelønnede og funktionærer, inkl. internationale medarbejdere
  • Opsætning, validering og udtræk af tids- og fraværsdata samt korrekt håndtering og godkendelse af fravær
  • Registrering af faste og variable løndata samt administration og beregning af bonusaftaler inkl. udbetaling
  • Håndtering af refusioner og godtgørelser i Danmark og internationalt
  • Rapportering til pensionsmæglere og øvrige eksterne samarbejdspartnere

HR-administration & medarbejdersupport

  • Kontaktperson for løn- og ansættelsesrelaterede spørgsmål
  • Forberedelse af ansættelsesaftaler og øvrig dokumentation for timelønnede medarbejdere
  • Upload og vedligehold af medarbejderdokumentation samt organisationsdiagrammer
  • Administration af medarbejdergoder, tillæg og interne events
  • Vedligehold og opdatering af LogBuy medarbejderfordelsplatform

Rapportering, månedsluk & procesoptimering

  • Deltagelse i måned- og årsafslutning
  • Udarbejdelse af personaleomkostninger til budget og forecast
  • Løbende optimering af workflows og processer inden for løn og HR

Din profil

Du er serviceminded, imødekommende og løsningsorienteret og trives i en rolle med mange kontaktflader. Du arbejder selvstændigt og kvalitetsbevidst, håndterer både rutineopgaver og ad hoc-opgaver med overblik og kan behandle følsomme data med høj integritet. Du tager ansvar, bevarer overblikket og motiveres af at hjælpe andre og få hverdagen til at fungere.

Vi forestiller os, at du:

  • Har relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for HR, økonomi, administration eller lignende
  • Har erfaring med lønadministration (timelønnede og funktionærer)
  • Har kendskab til generelle løn- og ansættelsesforhold samt personaleadministrative opgave
  • Har gode IT-kompetencer og erfaring med HR- og lønsystemer
  • Behersker engelsk på højt niveau, både skriftligt og mundtligt

Hvad kan du forvente hos Actona Group?

  • Et engageret team af gode kollegaer i deres danske regnskabsafdeling bestående af seks økonomi assistenter, der refererer til Head of Accounting, samt samarbejde med kollegaer fra andre afdelinger på deres hovedkontor og i deres datterselskaber i udlandet
  • En central rolle med ansvar for både lønadministration og HR-opgaver
  • En uformel og fleksibel arbejdsplads, hvor de fejrer deres succeser sammen
  • En virksomhed, der værdsætter og tager hånd om sine medarbejdere med forskellige personalegoder

Søg jobbet

Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team.
Grundet GDPR modtager vi ikke cv og ansøgning via e-mail.

Temp-Team

Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og bemandingsbureau. Vi har 45 års erfaring inden for rekrutteringer til faste jobs og vikarløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi har fokus på høj kvalitet og tæt, personlig kontakt til både kandidater og kunder.

Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern.

Jobbet er placeret i Holstebro kommune, Region Midtjylland.

Oprettet 18 marts og udløber 17 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Emma Jakobsen markjonesemjkimberly61@princeshawtemp-team.dk +4596270835

Lignende jobs