Hus-/Køkkenassistent – 24 timer pr. uge i Fredsborg Kommune
Rehabiliteringen i Fredsborg Kommune søger en imødekommende og stabil hus-/køkkenassistent til et 6-måneders vikariat med mulighed for forlængelse. Vi leder efter dig, der har lyst til at blive en del af et varmt, humoristisk og samarbejdsorienteret hus, hvor vi hver dag arbejder målrettet for at skabe en god og tryg hverdag for borgerne.
Stillingen er forankret i køkkenet, men hos os er køkkenet en vigtig del af helheden. Du bliver en naturlig del af afdelingen, og du får mange samarbejdsflader med både borgere, pårørende, plejepersonale, terapeuter og øvrige medarbejdere. Her hjælper vi hinanden og vi passer på hinanden.
Arbejdsopgaverne spænder fra at skabe gode og rolige rammer omkring dagens måltider til at sørge for orden og struktur i køkkenet og fællesområderne. Det indebærer bl.a. at gøre klar til morgenmad og frokost, anrette maden, tage del i oprydning og lettere rengøring, holde overblik i køkkenet og være til stede i hverdagen på en måde, der gør en forskel for både borgere og kolleger.
Stillingen er på 24 timer pr. uge, fordelt således:
- Torsdag: 8 timer
- Fredag: 8 timer
- Hver 2. weekend: 8 timer lørdag + 8 timer søndag
Du kommer til at dele opgaverne med vores anden køkkenassistent, og sammen udgør I et lille, tæt og velfungerende team, hvor struktur, overblik og god stemning går hånd i hånd.
Vi søger ikke nødvendigvis en bestemt faglig baggrund. Det vigtigste for os er, at du:
- Er positiv, stabil og god til at samarbejde
- Har lyst til at være en synlig og hjælpsom del af hverdagen
- Trives med faste rutiner og et roligt arbejdsmiljø
- Har øje for orden, god stemning og borgernes behov
- Bidrager til fællesskabet med både nærvær og arbejdsglæde
Vi tilbyder til gengæld:
- En tryg og uformel arbejdsplads med gode kolleger
- En hverdag, hvor du gør en reel forskel for borgerne
- Tydelige rammer og en overskuelig struktur
- Et arbejdsfællesskab med plads til smil, omsorg og samarbejde
- Mulighed for forlængelse efter vikariatets udløb
Har du lyst til at blive en del af Rehabiliteringen, hører vi meget gerne fra dig.
Praktiske oplysninger
Vikariat i 6 måneder – med mulighed for forlængelse
Opstart senest 1. juni 2026 (gerne tidligere)
Arbejdssted: Rehabiliteringen – Fredsborg Kommune
Jobbet er placeret i Fredensborg kommune, Region Hovedstaden.
Oprettet 18 marts og udløber 12 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Diana Kalmer Christensen dikchjonesannatravis01@fredensborggutierrezramirezrobinson.dk +4521149863