Industritekniker til daghold – vær med til at indkøre vores nye Fermat boreværk
Hydrema Produktion står over for en spændende udvikling med nye investeringer i vores maskinpark – og vi søger nu en industritekniker, der vil spille en central rolle i både indkøring og daglig drift af vores nye Fermat-boreværk.
Om Hydrema
Hydrema er en international koncern med hovedsæde i Støvring syd for Aalborg. Vi udvikler, producerer og markedsfører højteknologiske entreprenørmaskiner til kunder i hele verden.
Med ca. 600 medarbejdere og egen produktion i Danmark og Tyskland er vi Danmarks eneste producent af entreprenørmaskiner – og vores produkter bruges inden for entreprenør-, anlægs-, skovbrugs- og landbrugssektoren.
Vi er kendt for høj kvalitet, fleksibilitet, teknisk innovation og et stærkt fagligt miljø, hvor samarbejde og godt håndværk går hånd i hånd. Hydrema er en virksomhed i fortsat vækst, og vi investerer løbende i nyt udstyr, moderne faciliteter og kompetenceudvikling.
Stillingen
Du får en nøglerolle i produktionen på daghold, hvor du kommer helt tæt på indkøringen af vores nye Fermat-maskine. Sammen med PTA deltager du i opsætning, programmering og de tekniske processer, der sikrer en stabil og effektiv produktion.
Når maskinen er sat i fuld drift, bliver du ansvarlig for den daglige produktion, justeringer og optimeringer, og du bliver en vigtig del af Hydremas fortsatte udvikling.
Dine opgaver omfatter bl.a.:
- Indkøring, opsætning og programmering af vores nye Fermat-boreværk
- Produktion af emner til vores entreprenørmaskiner
- Optimering af programmer og bearbejdningsprocesser
- Kvalitetssikring og overholdelse af tekniske specifikationer
- Løbende vedligehold og tekniske forbedringer
Du får en grundig introduktion og oplæring – herunder oplæring i tilsvarende Fermat-udstyr – så du bliver helt klædt på til rollen.
Vi forestiller os, at du
- Er uddannet industritekniker eller har tilsvarende CNC-erfaring
- Har stærk teknisk indsigt og god tegningsforståelse
- Arbejder systematisk og kvalitetsbevidst
- Har lyst til at tage ansvar for en nøglemaskine
- Kan fremvise straffeattest (krav for sikkerhedsgodkendelse)
Vi tilbyder
Hos Hydrema bliver du en del af en veldrevet, dansk industrivirksomhed med solide værdier og store ambitioner. Vi lægger vægt på trivsel, trygge rammer og en god hverdag med plads til både faglighed og humor.
Du får:
- Daghold i en stabil virksomhed
- Ejerskab og ansvar for en ny maskininvestering
- Et stærkt teknisk og fagligt miljø
- Mulighed for udvikling inden for CNC, programmering og optimering
- Ordnede forhold, gode kolleger og en samarbejdsorienteret kultur
Du bliver en del af Hydrema‑familien, hvor man både bliver udfordret og værdsat.
Ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV.
Hviid & Larsen står for screeningen af alle indkomne ansøgninger til stillingen, og skulle du have nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR Partner Anna Larsen på 22327232.
Vi opfordrer alle uanset nationalitet og køn til at søge stillingen.
Ansøgninger vil blive behandlet fortroligt, og stillingsopslaget tages ned, når den rette kandidat er fundet.
Vi gør opmærksom på, at ansøgninger kun modtages via job link iht. GDPR-lovgivningen.
Jobbet er placeret i Rebild kommune, Region Nordjylland. Se flere industritekniker jobs i Rebild eller Region Nordjylland.
Oprettet 17 marts og udløber 12 maj. Kilde: Jobnet
Kontakt: Anna Larsen ericlandryalvictoriahernandezbriannguyen@hill-jarvishviidoglarsenkennedy-adamslewis.dk +4522327232
Lignende jobs
Industritekniker søges til spændende produktion!