Inkassomedarbejder til Fyns største Energikoncern

ENERGI FYN HOLDING A/S logoInkassomedarbejder · Odense ·

Har du erfaring med restanceinddrivelse og håndtering af kundehenvendelser, og motiveres du af at arbejde med administrative opgaver? Så er du måske vores nye inkassomedarbejder

Du bliver en del af en stærk og kompetent afdeling, hvor vi sammen håndterer en bred vifte af administrative processer inden for inkassosager og inddrivelse af restancer. Vi håndterer desuden både telefoniske og skriftlige henvendelser fra kunder samt administrative opgaver i forbindelse med blandt andet dødsboer og konkurser.

Med reference til chefen for Afregning og Inkasso får du en administrativ rolle i en afdeling med engagerede, positive og ansvarsbevidste kolleger.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Kundekontakt
  • Koordinering med montører om afbrydelser og gentilslutninger
  • Håndtering af fogedsager, inkl. berammelse og udkørsel
  • Udarbejdelse og udsendelse af rykkere
  • Diverse administrative opgaver i Inkasso

Vi lægger vægt på en god og konstruktiv dialog med kunderne samt en værdiskabende restanceinddrivelse. Du bliver en del af vores 'lukketeam', hvor der er meget kundedialog. Derfor er det vigtigt, at du kan håndtere svære samtaler og trives med dialog både via telefon, mail og direkte kundekontakt.

Administrativ stærk profil

Vi forestiller os, at du har en administrativ uddannelsesbaggrund, men det vigtigste er dog, at du har erfaring fra en lignende stilling, og at du trives med administrative opgaver kombineret med kundekontakt.

Dine færdigheder:

  • Du har minimum 2 års erfaring fra en stilling med kontorlignende opgaver
  • Kendskab til inkassoprocesser er en fordel, men ikke et krav
  • Har erfaring med telefonisk og/eller direkte kundekontakt.
  • Du er vant til at arbejde med Microsoft Office pakken, herunder Word og Excel
  • Du er lærenem i forhold til at lære nye IT-processer

Derudover har du en naturlig nysgerrighed til at lære nyt og forholder dig til dine opgave med en procesoptimerende tankegang med tanke for hvordan ændring i praksis kan påvirke kunden eller kollegaen.

Hvad kan du glæde dig til?

Du bliver en del af et stærkt og kompetent team, der løbende søger nye måder at effektivisere processer og udvikle lønsomme tiltag inden for restanceinddrivelse. Vi vægter godt samarbejde, et positivt arbejdsmiljø og plads til humor – samtidig med at vi understøtter hinandens faglige og personlige udvikling

Derudover får du:

  • En spændende, udfordrende og alsidig stilling
  • Gode kollegaer, som tager udfordringer op og skaber resultater sammen
  • En personaleforening med sociale arrangementer og fællesskab på tværs af organisationen
  • Sundhedsordning, lækker kantine og adgang til fitnesslokale

Det praktiske

Stillingen er en fuldtidsstilling (37 timer/ugen) i dagtimerne – mandag til fredag

Der gøres opmærksom på, at straffeattest skal forevises inden ansættelse finder sted.

Er du klar til at blive en del af holdet? Så skynd dig at sende os din ansøgning og dit CV – vi glæder os til at lære dig at kende og byde dig velkommen til vores team.

Jobbet er placeret i Odense kommune, Region Syddanmark. Se flere inkassomedarbejder jobs i Odense eller Region Syddanmark.

Oprettet 14 april og udløber 1 maj. Kilde: Jobnet

Kontakt: Annemette Carlsen foxnathanielalcmpotter@medinaenergifynforbesperkins-williams.dk +4563172610

Lignende jobs