Specialkonsulent med ekspertise i statistisk analyse og modellering

Aarhus Universitet logoSpecialkonsulent · Aarhus ·
Aarhus Universitet / statistik / tidsserieanalyse / trendanalyse / Fuldtid / Fuldtid

En stilling som specialkonsulent med særlig ekspertise i statistik inden for områderne hydrologi og stoftransport af næringsstoffer i vandløb er ledig ved Institut for Ecoscience ved Århus Universitet.

Forventet startdato og varighed

Fast stilling med start d. 1.7.2026 eller hurtigst muligt herefter.

Opgaver

Vi søger en specialkonsulent til at varetage statistisk analyse og statistisk modellering indenfor afdelingens forsknings- og rådgivningsprojekter. Fokus vil blandt andet være på tidsserieanalyse, normaliseringsmetoder, trendanalyse og modellering af trends omfattende både kontinuerte og diskrete variable.
Den nye medarbejder forventes bl.a. at bidrage til formidling af data fx igennem overvågnings- og rådgivningsrapporter.

Kvalifikationer

Vi søger en specialkonsulent med en uddannelse i statistik/matematisk statistik eller lignende med viden om tidsserieanalyse, trendanalyse, statistisk modellering og analyse af usikkerheder. Erfaring med udvikling af metoder til analyse af hydrologiske-, biologiske- og miljødata, herunder udvikling af biologiske indices, vil vægte højt. Operationelt og dokumenteret kendskab til Machine Learning vil være en fordel.

Der ønskes en engageret medarbejder, der er god til at skabe overblik, og som samtidig har sans for detaljer. Der lægges yderligere stor vægt på gode samarbejdsevner og lyst til holdarbejde.

Om os

Institut for Ecoscience (ECOS) udfører anvendt- og grundforskning med fokus på natur og miljø på højeste internationale niveau. Instituttets forskning dækker marine, ferske og terrestriske økosystemer og har derudover særlige kompetencer inden for arktisk miljø og natur. Instituttet bidrager med forskningsbaseret viden til løsning af
samfundsmæssige udfordringer ved rådgivning af myndigheder og gennem erhvervssamarbejde.

Der er i alt ca. 300 medarbejdere på instituttet, hvoraf godt 100 arbejder i Roskilde, og resten på AU Campus Aarhus.

Instituttet tilbyder:

  • Et spændende tværfagligt miljø med mange nationale, internationale og industrielle samarbejdspartnere
  • Et fagligt klima, der fremmer levende, åben og kritisk diskussion inden for og på tværs af forskellige forskningsfelter
  • Et arbejdsmiljø med tætte arbejdsrelationer, netværk og sociale aktiviteter

En arbejdsplads præget af professionalisme, lighed og en sund balance mellem arbejde og fritid.

Arbejdssted og ansættelsesområde

Arbejdsstedet er C.F. Møllers Allé, 8800 Aarhus C, hvor Institut for Ecoscience har laboratorier og kontorer i bygningerne 1120, 1130 og 1131.

Kontaktinformation

Du kan kontakte sektionsleder Hans Estrup Andersen, fkleinheagoodmanlindageoffreyjohnson@larsonflemingecos.au.dk eller viceinstitutleder John Jensen, jjedbryanbarbara83vdavis@andrewsecos.aujordanryan.dk

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte
På instituttets hjemmeside (https://ecos.au.dk/) kan du finde mere information om institut for Ecoscience og de forskningsprojekter, vi arbejder med.

Deadline

Alle ansøgninger skal være modtaget senest d. 1.5.2026.

Formalia

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og akademikere i staten eller anden relevant overenskomst.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

 

Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 37.000 studerende og 8.700 medarbejdere med en årlig omsætning på 8,3 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Jobbet er placeret i Aarhus kommune, Region Midtjylland. Se flere specialkonsulent jobs i Aarhus eller Region Midtjylland.

Oprettet 25 marts og udløber 1 maj. Kilde: Jobnet

Kontakt: John Jensen +4541161606