Integrationskonsulent til Glostrup Kommune - Fuld tid
Har du ekspertise på integrationsområdet, og vil du være med til at integrere nye borgere i det danske samfund?
Som en vigtig del af den prioriterede indsats på integrationsområdet i Glostrup Kommune søger vi nu en Integrationskonsulent med erfaring og kompetencer inden for integrationsområdet.
I Glostrup Kommune søger vi dig, som har specialiseret viden og erfaring på integrationsområdet, og som brænder for at arbejde med området. Stillingen er målrettet vores samlede integrationsindsats og spiller en central rolle i at understøtte nytilkomne borgere i at finde fodfæste i det danske samfund – med fokus på modtagelse, beskæftigelse og danskuddannelse.
Særligt for Glostrup er, at vi er en mindre kommune, hvilket giver dig en unik mulighed for at blive en vigtig kapacitet for mange borgere og kolleger. Du vil i jobbet have stort ansvar for og indflydelse på hele processen – fra 1. henvendelse fra Udlændingestyrelsen til selvforsørgelse og permanent boligplacering.
Om os
Job- og Udviklingsenheden er en del af Center for Borgere og Arbejdsmarked og består af engagerede sagsbehandlere, virksomhedskonsulenter, en faglig koordinator og en funktionsleder. Vi arbejder tværfagligt og målrettet for at skabe en sammenhængende og virkningsfuld indsats for borgere med forskellige behov.
Vi har en stærk kultur omkring faglighed, samarbejde og respekt – både internt og i mødet med borgerne. I Glostrup Kommune vægter vi tilliden til, at du selv kan løse og prioritere dine opgaver højt, og du vil derfor opleve stor indflydelse på dit eget arbejdsområde. Vi arbejder ud fra princippet om frihed under ansvar, hvor selvstændighed, initiativ og engagement er en naturlig del af hverdagen.
Som jobkonsulent med fokus på integrationsområdet vil du:
Varetage sagsbehandling i henhold til Integrationsloven og tilgrænsende lovgivning som Repatrieringsloven og Lov om danskuddannelse
Bidrage til, at nytilkomne flygtninge og familiesammenførte får en beskæftigelsesrettet indsats
Udarbejde og følge op på integrationskontrakter og beskæftigelsesrettede forløb
Koordinere og samarbejde med sprogskoler, virksomheder og andre relevante aktører
Følge borgerne tæt i deres forløb med fokus på progression mod arbejdsmarkedet
Vi forventer, at du:
Har en relevant uddannelse, fx som socialrådgiver, socialformidler eller kommunom
Har erfaring med integrationsområdet og de relevante lovgivninger
Har kendskab til beskæftigelsessystemet og trives med mange bolde i luften
Er systematisk, selvstændig og har gode samarbejdsevner
Ser værdien i at understøtte borgere med anden etnisk baggrund i at opnå selvforsørgelse
Vi tilbyder:
Et stærkt fagligt miljø med sparring og udvikling
Et job med mening, hvor du gør en forskel for både borger og samfund
Fleksible arbejdsvilkår og mulighed for hjemmearbejde
Løn og ansættelsesforhold:
Efter gældende overenskomst hos HK eller Dansk Socialrådgiverforening. Stillingen aflønnes i henhold til principperne i Ny Løn.
Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse snarest muligt eller senest den 1. marts 2025.
Ansøgningsfrist:
Den 13.01.2026 kl. 22.00.
Vi forventer at afholde jobsamtaler i starten af uge 4, 2026.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til funktionsleder Andreas Pedersen på telefon 20591730.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Jobbet er placeret i Glostrup kommune, Region Hovedstaden. Se flere sagsbehandler, kommunal jobs i Glostrup eller Region Hovedstaden.
Oprettet 23 december og udløber 13 januar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Andreas Pedersen +4520591730
Lignende jobs
Sagsbehandler til integrationsområdet - Allerød Kommune