Introduktionsstilling i psykiatri ved Psykiatrien, Sygehus Sønderjylland
Er du interesseret i at være en del af et fællesskab på en uddannelsesafdeling, som prioriterer at give yngre læger den bedst mulige uddannelse?
Så kan Psykiatrien, Sygehus Sønderjylland, tilbyde en introduktionsstilling i psykiatri pr. 1. marts 2026 eller efter aftale.
Som introduktionslæge bliver du hurtigt en naturlig del af gruppen af yngre læger, med fokus på trivsel herunder fælles frokost, faglig udvikling og samarbejde.
Der er daglig middagskonference, hvor yngre læger i grupper udvikler deres evne til at fremlægge patienter og tage velovervejede beslutninger sammen med afdelingens overlæger.
Du vil forud for ansættelse få tildelt en vejleder, og du vil modtage vejledersamtale hver måned, hvor din individuelle uddannelsesplan bruges aktivt.
Det aktive uddannelsesmiljø har 7 faglige minutter ved morgenkonference, torsdagsundervisning, månedligt gruppebaseret supervision ved psykolog, klinisk konference hver 4. uge og ugentlig læge-psykolog møder.
Stillingen indeholder en introduktion til afdelingen herunder konflikthåndteringskursus. Dit uddannelsesforløb vil være planlagt i tæt samarbejde med den uddannelsesansvarlige overlæge og din vejleder. Der foreligger et uddannelsesprogram i overensstemmelse med reglerne for den nye speciallægeuddannelse i psykiatri.
Afdelingen har godkendte specialister i både kognitiv terapi og psykodynamisk terapi, således at du får en mulighed for psykoterapiforløb under supervision inden for begge retninger.
Som introduktionslæge er du tilknyttet et afsnit med egne patienter, hvor du som behandlingsansvarlig læge, under supervision, vil være den primære behandler.
Om afdelingen
Psykiatrien, Sygehus Sønderjylland, består af en fælles akut modtagelse, der modtager patienter på døgnbasis. Derudover er der 95 sengepladser fordelt på 4 almenpsykiatriske sengeafsnit, ældrepsykiatriske sengeafsnit og psykoterapeutisk sengeafsnit med tilhørende ambulatorium.
I Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa ligger afdelingens ambulante enheder. Endvidere er der ældrepsykiatrisk ambulatorium, oligofreniteam, OPUS samt klinik for selvmordsforebyggelse.
Afdelingens pleje- og behandlingsgrundlag er relationsbehandling.
Afdelingen har to vagtlag, et forvagtslag med tilstedeværelsesvagt og et bagvagtslag med tilstedeværsvagt til kl. 16 og herefter vagt uden for tjenestested.
Afdelingen har moderne patientvenlige faciliteter med døgnrytmelys, sanserum, motionsrum, sportshal og flotte enestuer med badeværelse.
Aabenraa Sygehus ligger ved motorvejsafkørslen og er nem og hurtig at komme til.
Der er lægeboliger tæt ved sygehuset. Læs mere her: Bolig, familie og fritid
Praktiske oplysninger
Ansøgningsfrist 3. februar.
Samtalerne forventes afholdt 6. februar.
Løn i henhold til aftale mellem Yngre Læger og Danske Regioner.
Du er velkommen til at kontakte cheflæge Klaus Müller-Nielsen på 9944 6502, mail: kmn@rsyd.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.
Jobbet er placeret i Aabenraa kommune, Region Syddanmark. Se flere uddannelseslæge jobs i Aabenraa eller Region Syddanmark.
Oprettet 20 januar og udløber 3 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Klaus Müller-Nielsen kmnlopezwaynewelchterryrschneider@suttonrsydquinn.dk +4599445402
Lignende jobs
Speciallæge til supervision i psykodynamiskpsykoterapi i Aabenraaudløber snart
Sygeplejerske søges til fast stilling i OPUS, Psykiatrien – Aabenraa
Speciallæge med interesse for neuropædiatri - Sygehus Sønderjylland
Sundhedsfaglig behandler søges til fast stilling i OPUS, Psykiatrien, Aabenraa
Introduktionslæge - Afdeling for Øjensygdomme, Sønderborgudløber snart