Introduktionsstillinger på Børne-ungeafdelingen, Nordsjællands Hospital
Fire 1-årige klassificerede introduktionsstillinger som reservelæge i pædiatri er ledige til besættelse hhv. d. 1.5 2026 (2000100-80-I-01), 1.9 2026 (2000100-80-I-03) (2000100-80-I-4) og 1.10 2026 (2000100-80-I -02)
Om stillingen
Går du med en pædiater i maven?
Er du nysgerrig på, om pædiatrien er noget for dig? Vi byder på gode uddannelsesmuligheder i en velfungerende afdeling med høj faglighed og et trygt og rart arbejds- og læringsmiljø med mange uddannelsessøgende.
Du vil komme til at arbejde med akut syge børn, kronisk syge børn og stifte bekendtskab med neonatalogien.
Du vil i den første del af ansættelsen indgå i vores forvagtslag, som består af både introlæger som dig, hoveduddannelseslæger i almen medicin og akutmedicin samt læger i uklassificerede stillinger. Du vil deltage i vagtarbejde med tilstedeværelse i 2- holdsdrift, i stuegang og ambulatorium samt i løbet af ansættelsen som mellemvagt med fødegangsfunktion. Der er en bagvagt i tilstedeværelsesvagt samt en mellemvagtskollega, så der er altid let adgang til supervision.
Vagtfunktionen knytter sig til alle afsnit i afdelingen, mellemvagten særligt neonatal. Der indgår en forpligtigelse i vagtfunktion i forhold til akuthjælpen/1813 for børn.
Ambulatoriefunktion knytter sig til udefunktion i henholdsvis Helsingør og Frederikssund
Om dig
Du er uddannet læge og har afsluttet KBU på ansættelsestidspunktet.
Du har interesse for – og gerne erfaring med – pædiatrien.
Du er nysgerrig på at lære nyt og møde patienter og nye kolleger i en travl hverdag.
Du bidrager til et godt arbejdsmiljø, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden.
Du er omgængelig og god til at indgå i et stærkt tværfagligt samarbejde og fællesskab.
Du er klar til at bidrage til vores gode uddannelses- og undervisningsmiljø.
Yderligere oplysninger kan fås hos ledende overlæge Mia Bjerager, Børne- og ungeafdelingen eller ledende overlæge Anne Louise Bischoff, Nordsjællands hospital; Hillerød. Tlf.: 48294307, eller e-mail: joshua72jessica83dorthe.vestergaard@bailey-smithmcclure-warnerregionhballard.dk
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist mandag d. 27.02.26
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 16. marts 2026 formiddag
Ansøgning foregår elektronisk og vedlægges kopi af eksamensbevis og autorisation til selvstændigt virke. Ansøgningen stiles
Børne- og ungeafdelingen
Att: Sekretær Dorthe Vestergaard
Nordsjællands Hospital, Hillerød
Stillinger i Børne- og ungeafdelingen, Nordsjællands Hospital, Hillerød er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er en forudsætning for ansættelse at man har en blank børneattest. Attesten indhentes hos Rigspolitiet efter samtykke fra ansøger.
Interesserede uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Nordsjællands Hospital er en røgfri arbejdsplads.
Nordsjællands Hospital er Akut Område Hospital i Region Hovedstadens Planlægningsområde Nord med et optageområde for pædiatri og fødsler på ca. 508.000. Børne- og ungeafdelingen dækker bredt det pædiatriske speciale for aldersgruppen 0 år t.o.m. 17 år. Der er ca. 20000 akutte og 20000 elektive kontakter årligt. Afdelingen har 58 sengepladser (heraf 18 neonatale) og har ca. 210 ansatte, hvoraf ca. 60 er læger. Yderligere oplysninger om hospitalet og afdelingen kan hentes på
www.nordsjaellandshospital.dk/menu/Afdelinger/Boerne-+og+ungeafdelingen
Jobbet er placeret i Hillerød kommune, Region Hovedstaden. Se flere sygehuslæge jobs i Hillerød eller Region Hovedstaden.
Oprettet 5 februar og udløber 27 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Anne Louise Bischoff belltarafcortezAnne.louise.bischoff.02@watkinslittleregionhbranch.dk +4548296892
Lignende jobs
Sengeafsnit på Børne- og Ungeafdelingen NOH søger sygeplejekollega – er det dig?
Reservelæge mellemvagt i ortopædkirurgi på Nordsjællands Hospital i Hillerød
Introduktionsstilling i Intern medicin: Kardiologi, Herlev Hospital