IPS-konsulent til Ungeløftet i Lejre Kommune
Socialrådgiver / Rådgivning / Specialist / Analyse / ips / ungeløftet / beskæftigelse / psykisk sygdom
Er du passioneret omkring at skabe positive forandringer for unge med psykisk sygdom? Brænder du for at hjælpe unge med at finde deres vej til arbejdsmarkedet eller uddannelse? Så er denne stilling noget for dig!
Vi søger en engageret IPS-konsulent, som skal være en del af vores indsats på ungeområdet i Lejre Kommune. Du vil spille en central rolle i implementeringen af Ungeløftet i Lejre Kommune.
Stillingen bliver forankret i Team Ung og Beskæftigelse, som er en del af kommunens jobcenter. Teamet arbejder tæt sammen med både uddannelsesvejledningen, socialområderne - børn og voksne – samt den IPS-indsats, som vi allerede har i kommunen. Teamet består af 5 rådgivere, en ungevejleder og en fagkoordinator.
Stillingen er en 3 årig projektstilling.
Om jobbet
Stillingen består af tre hovedområder:
- IPS-konsulent for unge mellem 16 og 30 år
- Vejlede og støtte unge med psykisk sygdom i at finde og fastholde job eller uddannelse
- Koordinere indsatsen mellem kommunen og psykiatrien i regionen for at sikre en helhedsorienteret støtte
- Arbejde tæt sammen med både unge, arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og psykiatrien
- Myndighedsrådgiver på beskæftigelsesområdet for unge mellem 16 og 30 år som ikke har et IPS-forløb
- Tovholder på indgåelse af lokale partnerskaber i regi af Ungeløftet
- Ansvar for etablering af virksomhedsnetværk
- Understøtte at kommunen indgår lokale partnerskaber med virksomheder og aktører i civilsamfundet
Derudover skal du deltage aktivt i udviklingen af Ungeløftet i Lejre Kommune, da vi fortsat er i gang med at forme indsatsen. Vi har et stærkt hold og vi udvikler i fællesskab. Men vi har brug for dig – din viden om IPS, dine erfaringer med arbejdet med udsatte unge og dine perspektiver på vores fælles udvikling.
Vi søger dig, der har:
En relevant faglig baggrund og erfaring med myndighedsarbejdet
Erfaring med IPS-metoden og evner til at dele din erfaring med dine nye kolleger
Erfaring med ungeområdet - helst fra et jobcenterperspektiv eller fra uddannelsesverdenen
Evnen til at arbejde struktureret, selvstændigt og målrettet i et tværfagligt team
Gode kommunikative færdigheder og empati for at arbejde med unge, der står i en udsat situation
Vi tilbyder
Et meningsfuldt og udviklende arbejde med mulighed for at gøre en direkte forskel i unges liv
Et tværfagligt og engageret team af kollegaer
Mulighed for at være med til at forme ungeindsatsen i fællesskab med kolleger og ledere
Løn og ansættelse
Du skal helst begynde den 1. januar 2026 - eller før, hvis muligt. Du vil blive ansat efter gældende overenskomst og aflønnes efter kvalifikationer. Stillingerne er på 37 timer ugentligt – færre timer kan aftales.
Vi indkalder til samtale, efter ansøgningsfristen er udløbet. Vi afholder samtaler den 18. november. Hvis der viser sig behov for en 2. samtalegrunde sker det senere i uge 47.
Lignende jobs
To konsulenter søges til Ungeløftet i Ballerup Kommune
Se flere Socialrådgiver jobs i Lejre eller hele Region Sjælland