IT-infrastrukturspecialist i Vejle

IT-Konsulent · Vejle ·
Fonden Danske Diakonhjem / IT / Microsoft 365 / Azure / PowerShell / Fuldtid / Fuldtid

Vil du være med til at bygge og drifte en moderne IT-platform og arbejde med Cloud, security, hybrid og infrastruktur?

Hos Danske Diakonhjem er vi midt i en større modernisering af vores IT-landskab. Vi bevæger os fra klassisk on-prem drift mod en moderne hybrid cloud-arkitektur baseret på Microsoft-platformen. Vores platform understøtter mere end 4.000 brugere på tværs af 80+ lokationer.

Derfor søger vi en IT-Infrastrukturspecialist, som vil være med til at udvikle og drive vores infrastruktur fra identitetsstyring og sikkerhed til cloud-services, endpoints og netværk.

Hos os får du ansvar, og din hverdag bliver spændende med stor variation i opgaverne, og du får mulighed for at udvikle dig fagligt.

Stillingen er placeret på vores hovedkontor i Vejle, hvor du bliver en del af et teknisk og fagligt stærkt IT-team på 8 personer, som arbejder med frihed under ansvar og fleksible arbejdsformer.

Dine primære opgaver og ansvarsområder som IT-infrastrukturspecialist bliver at:

  • Drive og udvikle vores Microsoft 365-platform
  • Arbejde med identitet og adgangsstyring i Entra ID
  • Implementere og optimere Conditional Access, MFA og Identity Governance
  • Arbejde med Microsoft Defender og Sentinel
  • Administrere endpoint management via Intune og Autopilot
  • Modernisere vores Active Directory og hybrid identitetsmiljø
  • Arbejde med Azure-integration og cloud governance
  • Bidrage til drift og udvikling af server- og netværksinfrastruktur

Ud over de nævnte teknologier kommer du til at arbejde med Cisco Meraki og Fortinet, PowerShell og Windows Server

Hvem er du?

Du har en relevant IT uddannelse som datatekniker med speciale i infrastruktur eller tilsvarende. Du er teknisk nysgerrig og har lyst til at arbejde med komplekse infrastrukturer og kommer med en indgående forståelse for IT-sikkerhed og identitetsstyring. Du har kompetencer til at automatisere opgaver med PowerShell

Vi forventer, at du har erfaring med;

  • Hybrid Microsoft-infrastruktur
  • Azure eller Microsoft 365
  • Virtualisering og serverdrift

Derfor skal du vælge os:

Du får stor indflydelse på teknisk retning og arkitektur og mulighed for at arbejde med moderne cloud- og sikkerhedsteknologier i en organisation, hvor der er fokus på digitalisering og sikkerhed og IT spiller en central rolle i udviklingen med stor indflydelse på arkitektur og løsninger.

Du får reference til IT-chefen og indgå i et team, hvor faglighed og fællesskab går hånd i hånd og vi arbejder målrettet med drift, sikkerhed og udvikling af IT-løsninger.

Ansættelsesvilkår

  • Fastansættelse
  • Arbejdstid: 37 timer/uge; Mandag-torsdag kl. 8-16 og fredag kl. 8-13
  • Sundhedsforsikring
  • Ansættelsessted: Danske Diakonhjem, Skomagervej 11, 7100 Vejle
  • Tiltrædelse: 1. juni 2026 – og gerne tidligere

Hvordan er processen?

Vi afholder to runder af samtaler: Forud for en evt. anden samtale beder vi dig udfylde en færdighedstest og en personprofiltest, resultaterne herfra bruger vi som et dialogværktøj under den anden samtale.

Danske Diakonhjem opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Ansættelsessamtaler:

  1. runde-samtaler afholdes 20. april 2026, og 2. runde-samtaler afholdes 27. april 2026.

Om Danske Diakonhjem

Danske Diakonhjem er en selvejende, non-profit-organisation med mere end 65 års erfaring med at opføre og drive plejehjem. Danske Diakonhjem er landets største private aktør inden for plejehjem og friplejehjem. Pt. har vi 45 hjem og knapt 3.000 medarbejdere.

Hertil kommer vores administrationsaftaler, hvor en række selvejende institutioner benytter sig af vores administrative ekspertise indenfor løn, regnskab, bolig, IT og rådgivning. Dermed administrerer og driver Danske Diakonhjem cirka 80 plejehjem, hospices og bofællesskaber.

I Danske Diakonhjem er det kristne livs- og menneskesyn fundament og afsæt for vores arbejde, og vi forventer, at du kan se dig selv i en organisation, hvor nogle af de bærende værdier er, at vi betragter ethvert menneske som unikt og værdifuldt og vi respekterer andres holdninger, meninger, værdier og levevis.

Læs mere på vores hjemmeside og følg os på LinkedIn

Jobbet er placeret i Vejle kommune, Region Syddanmark. Se flere it-konsulent jobs i Vejle eller Region Syddanmark.

Oprettet 20 marts og udløber 6 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Thomas Bjerg thbrwaltondarinsmalljulia66@diakonmartinross.dk +4529100110

Lignende jobs