IT-konsulent til Driftsteam - Esbjerg Kommune

It-konsulent / Scripting / IT-drift / Azure / Azure / Active Directory / IT-drift / Scripting

Vi søger en ny kollega til vores It-driftsteam, da en af vores konsulenter har valgt at søge nye udfordringer. Du bliver en del af et engageret team på 12 dygtige kollegaer i It-drift, som er en del af Digitalisering & It – en afdeling med i alt ca. 40 medarbejdere. Digitalisering & It har en central rolle i Esbjerg Kommune og har ansvar for it-løsninger og kompleks infrastruktur til mere end 10.000 brugere.

Dine opgaver Du vil få ansvar for driftsopgaver, second level support og du skal fungere som intern teknisk konsulent i udviklings- og implementeringsprojekter. Vi forestiller os, at du er generalist med lyst og evne til at fordybe dig i nye områder, når det er nødvendigt.

Teknologier og arbejdsområder
Du vil arbejde med bl.a.:

  • Active Directory
  • Entra ID
  • Føderationer
  • Azure
  • Scripting og automatisering
  • Integrationer og snitflader

Har du erfaring med nogle af disse områder, er det en fordel – men vi sørger for grundig oplæring og kompetenceudvikling, og vi forventer, at du har motivationen til at lære mere. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende.

Vi forestiller os, at du:

  • Er nysgerrig og løsningsorienteret
  • Er en holdspiller med gode samarbejdsevner
  • Arbejder struktureret og dokumenterer dit arbejde
  • Trives i en travl og omskiftelig hverdag

Vi tilbyder:

  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Kurser og efteruddannelse
  • Et stærkt kollegialt fællesskab
  • Stor indflydelse på jobindhold og udvikling
  • Frihed under ansvar, flekstid, mulighed for hjemmearbejde og stor fleksibilitet i planlægningen af din tid

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid (37 timer/uge) og ansættelse sker efter gældende overenskomst med relevant faglig organisation og principperne for lokal løndannelse.
Tiltrædelse snarest muligt.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.

Har du spørgsmål til stillingen så send gerne en sms eller mail til leder af It Esben Foverskov, esfobryanbrooke93christinevazquez@shaffer.dkphillips.dkesbjerg.dkwyatt-wiley.dk, tlf. 27 24 12 39.

Ansøgningsfrist
26. oktober 2025

Samtaler forventes gennemført i uge 45 – 3. eller 5. november 2025.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.
Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation.