IT-koordinator med fokus på systemer

Energistyrelsen logo · København ·
Energistyrelsen / systemforståelse / it‑koordinering / application management / Fuldtid / Fuldtid

Energistyrelsen søger en IT-koordinator, der skal have fokus på styrelsens samlede portefølje af IT-systemer. Du kommer til at arbejde koordinerende på tværs af styrelsen og i tæt kontakt med vores driftspartner Statens It. Du bliver en del af en tværgående enhed med fokus på IT og digitalisering.

Om stillingen Vi søger en IT-koordinator, der skal bidrage til, at Energistyrelsens IT-systemer drives sikkert og professionelt. Arbejdet vil foregå i tæt samarbejde med kolleger, styrelsens fagcentre og eksterne leverandører.

Du vil indgå i et mindre team omkring application management, og du vil få mulighed for at præge dine opgaver, arbejdsrutiner mv.

Stillingen vil have fokus på koordinerende opgaver på tværs af systemporteføljen, herunder koordinering af opdateringer, ændringer, opgraderinger mv. i samarbejdet med vores driftspartner Statens It. Derfor er dit overblik og skarpe prioritering særligt vigtigt.

Herudover skal du:

  • Holde vores samlede oversigter over systemer og domæner opdateret.
  • Varetage den daglige dialog med Statens It om mange af vores IT-systemer.
  • Følge op på registrerede fejl og bestillinger hos Statens It.
  • Afholde faste statusmøder med bl.a. Statens It.
  • Holde overblik over og løbende bidrage til modernisering af vores samlede driftssetup hos Statens It.
  • Sikre løbende dialog og sparing med systemansvarlige i vores fagcentre, herunder bidrage med en grundlæggende teknisk systemforståelse.
  • Administration af rettigheder for udvalgte løsninger/komponenter.

Om dig Vi forventer, at du har en god systemforståelse og kan navigere i et komplekst og teknologisk landskab. Det er vigtigt at du kan arbejde selvstændigt og selv ’får øje på opgaverne’. Samtidig er du en stærk kommunikator, der navigerer naturligt i krydsfeltet mellem det tekniske og det faglige.

Det vil derudover være en fordel, at du:

  • Kan dokumentere relevant IT-faglig uddannelsesbaggrund og har solid erfaring fra en offentlig organisation
  • Har kendskab til rollerne i en driftsorganisation og eventuelt ITIL.
  • Har en struktureret og systematisk tilgang til problemstillinger.
  • Har ’holdånd’ og kan opbygge gode samarbejdsrelationer på tværs af Energistyrelsens fagcentre.
  • Er drevet af en nysgerrighed, der sætter dig i stand til at forstå Energistyrelsens fagområder.
  • Kan håndtere mange sideløbende opgaver.
  • Kan tage styringen i samarbejdet med både kollegaer og eksterne leverandører.

Det vigtigste er, at du kan se dig selv i rolle som ’oversætter’ mellem de tekniske aspekter og vores brugere.

Løn- og ansættelsesvilkår Der er tale om en fuldtidsstilling med ansættelse hurtigst muligt. Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomsten for IT-medarbejdere i Staten (PROSA).

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til IT-Chef Mikkel Jochimsen på telefon 33 95 12 57

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Sådan ansøger du Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest den 10. februar 2026.

Der vil løbende blive afholdt samtaler. Kandidater til stillingen skal være indstillet på evt. at skulle udarbejde en case og/eller en test i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden.

Oprettet 27 januar og udløber 10 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Mikkel Jochimsen mikjhlauren58nicole89@priceenswashingtonrogers-barker.dk +4533951257

Lignende jobs