IT-medarbejder til KU INNO og DIKU Business Club

Københavns Universitet logoIT-Konsulent · København ·
Københavns Universitet / IT / Microsoft Dynamics 365 / Power Platform / CRM / Deltid / Deltid

Er du IT-kyndig og har du lyst til at være en del af DIKU Business Club og arbejde med erhvervsrelationer inden for datalogi og it-området? Så er jobbet som it-medarbejder i Sektionen for Eksterne Samarbejder og Ledelsesbetjening på Københavns Universitet, KU INNO måske noget for dig.

Om os

Du bliver en del af Sektion for Eksterne Samarbejder og Ledelsesbetjening (KU External Partnerships), som har en sektionsleder og 22 dygtige kolleger, som arbejder tæt sammen om opgaveløsningen. Sektionen varetager betjeningen af DIKU Business Club, der er fagligt forankret med en styregruppe med institutlederen på Datalogisk Institut (DIKU) som forperson. Sektionen er en del af afdelingen for KU INNO med ca. 110 kolleger. Vi har højt til loftet, et stærkt sammenhold og masser af gåpåmod. Vi tror på, at det skal være sjovt at gå på arbejde, og at de bedste resultater skabes i fællesskab.

Hvad skal du arbejde med?

Som it-medarbejder hos os bliver du tilknyttet DIKU Business Club, der er et forum for samarbejde med virksomheder om forskning, videndeling og rekruttering af studerende inden for IT-området fagligt forankret på Datalogisk Institut, KU, med sekretariat.

I DIKU Business Club har vi opbygget et kundestyringssystem (CRM) i Ms Dynamics 365 til at holde styr på vores erhvervskontakter, projekter og events. Systemet trækker på funktionaliteter og forms udviklet i Microsofts Power Platform. Dine primære arbejdsopgaver vil i samarbejde med teamet være at stå for:

  • den løbende drift
  • tilpasning af flows, formularer og processer
  • generere udtræk og håndtere data fra CRM-systemet og andre kilder som vi kan bruge til at skabe overblik over KU’s samarbejdsrelationer
  • sikre, at vi er ajour med tilpasninger til nye releases fra Microsoft

Du vil også i mindre omfang skulle hjælpe til ved events som IT-karrieredag og andre events, der afholdes af afdelingen og der kan forekomme mindre ad hoc-opgaver i forbindelsen med afdelingens andre aktiviteter som fx opbygning og vedligeholde ELLIS Copenhagens hjemmeside eller arbejde med data sammen med KU INNO’s data impact team.

Hvem er du?

Stillingen er for dig, der:

  • har erfaring med eller kendskab til data, databaser og CRM-systemer
  • er struktureret og systematisk i din arbejdsform og god til at afslutte opgaver
  • sætter pris på en uformel og hyggelig omgangstone
  • er fleksibel i forhold til vagter
  • er serviceminded og god til at tage fra
  • med fordel har netværk og indblik

Vi tilbyder

  • et alsidigt job med stor selvstændighed og afveksling i opgaverne
  • fleksibel arbejdstid
  • at du kan blive del af et engageret team, der arbejder målrettet på at etablere nye og drage nytte af eksisterende erhvervsrelationer
  • engagerede kolleger, som vægter faglig sparring og samarbejde højt, og som har en uhøjtidelig, åben og respektfuld omgangstone.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker som it-medarbejder i løngruppe 2 i henhold til Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskom[1]sten).

Arbejdstiden er 10 timer om ugen fordelt på 2-3 dage.

Vil du vide mere om stillingen?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Erhvervskonsulent Lisa Svane Baltzer Parsberg på tlf. 28 75 26 87 eller mail lsbpvwheelermartinezjenniferbconner@mccoyknightadm.ku.dk eller kontorchef Anders Pall Skött på tlf. 23 81 08 86 eller mail anders.pallrichardadamsmichael95@adm.kurobbinskellyholden.dk.

Din ansøgning

Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning vedlagt indskrivningspapir og CV via Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget) senest den 12. februar 2026

Ansættelsessamtaler vil finde sted løbende.

Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere it-konsulent jobs i København eller Region Hovedstaden.

Oprettet 29 januar og udløber 12 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Anders Pall Skött +4523810886