IT projektleder/Digitaliseringskonsulent i Køge Kommune
Vil du være med til at drive digital forandring i en travl kommune – fra idé til implementering i hverdagen? Har du stærke projektlederkompetencer og teknisk forståelse nok til at omsætte behov til løsninger, der virker? Så er det måske dig, vi søger.
Stillingen kombinerer rollen som digitaliseringskonsulent og IT-projektleder. Du hjælper fagområderne med at identificere digitale potentialer, forbedre arbejdsgange og vælge de rigtige løsninger – og du sikrer en struktureret implementering med tydelig forankring, kommunikation og ibrugtagning (bl.a. af kunstig intelligens). Du har fokus på organisatorisk forankring og forandring, hvilket kan inkludere støtte til ledere og undervisning af brugere.
Du arbejder tæt sammen med fagområderne i Køge Kommune samt kollegerne i IT- og Digitalisering. Du får ansvar for både små og store projekter og koordinationsopgaver – fra projektgrundlag og anskaffelse til implementering, overdragelse og drift. Du vil typisk have flere spor i gang samtidig – med behov for prioritering og løbende forventningsafstemning.
Du er vant til at arbejde efter en struktureret projektmodel og er vant til opfølgning, rapportering og tydelig interessent- og styregruppehåndtering. Da flere løsninger leveres og implementeres af underleverandører, indgår leverandørstyring, kontrakthåndtering og koordinering som en vigtig del af opgaverne.
Hvem er vi?
Du bliver en del af teamet Projekt & Strategi, under IT og Digitalisering, hvor vi arbejder med digitalisering, teknisk og organisatorisk projektstyring, AI-implementering, robotudvikling m.m. Vi er 8 medarbejdere. Vi har en åben og imødekommende kultur. Teamet er præget af godt kollegaskab, hvor vi bruger og hjælper hinanden i teamet.
Hvem er du?
- Du har formentlig en relevant videregående uddannelse og erfaring med at drive projekter og gennemføre organisatorisk implementering
- Dokumenteret erfaring med projektledelse og arbejde op mod styregrupper. Erfaring med at arbejde efter en struktureret projektmodel
- Stærke samarbejdsevner – du kan arbejde med mennesker på alle niveauer og på tværs af fagområder
- Du kan formidle teknisk stof pædagogisk til ikke-teknikere og kommunikere klart på dansk (skriftligt og mundtligt)
- Du arbejder struktureret, tager ejerskab og bevarer overblikket – også med flere opgaver samtidigt.
- Du evner at gå ned i detaljen uden at miste overblikket. Fx ved planlægning og i forbindelse med aftestning.
- Du er løsningsorienteret og fokuseret på slutbrugereffekten, forretningsværdien
Det er en fordel, hvis du har
- Erfaring med leverandørstyring og kontrakthåndtering
- Indsigt i den fælleskommunale infrastruktur og/eller snitflader på tværs af kommunale løsninger
- Erfaring med AI-værktøjer – fx Microsoft Copilot – og implementering/ibrugtagning i en organisation
- Erfaring fra en politisk drevet organisation
Hvad tilbyder vi?
Vi tilbyder en fleksibel hverdag med stor selvstændighed og ansvar. Vi sidder i storrumskontor med nem adgang til kolleger og leder, og der er mulighed for at arbejde hjemmefra ind imellem. Som nyansat kommer du igennem et introprogram med viden om vores organisation og dine nærmeste kolleger. Som projektleder forventes at have gennemført Prince2 Foundation og ITIL Foundation. Har du ikke disse kurser, vil du blive tilbudt dem inden for de første par år.
Aflønning følger gældende overenskomster for det kommunale område, hvilket inkluderer en god pensionsordning og gode personalevilkår. Køge Kommune ligger tæt på Køge station og offentlig transport.
Ansøgning og kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakteHanne Eriksen på tlf. 2446 2869
Ansøgningsfrist den 21. april 2026
Vi forventer at holde 1. samtaler 23-24. april og 2. samtaler ugen efter. Vi tager referencer på de 2-3 kandidater der går videre til 2.samtale.
Vi modtager kun ansøgninger online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.
I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk
Jobbet er placeret i Køge kommune, Region Sjælland. Se flere it-projektleder jobs i Køge eller Region Sjælland.
Oprettet 25 marts og udløber 21 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Hanne Eriksen obryantstevenochoahanne.k.eriksen@greenekoegemartinez.dk +4524462869
Lignende jobs
IT-systemejere til Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune