IT-Serviceleder til Dansk Skoleforening i Sydslesvig
IT-Supporter / DANSK SKOLEFORENING FOR SYDSLESVIG / IT / IT-support / teamledelse / infrastruktur / Fuldtid / Fuldtid
Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.V. søger en IT-Serviceleder til IT-Kontoret pr. 16. februar 2026 eller snarest derefter. IT-Servicelederen får en central rolle i at sikre en velfungerende og brugernær IT-support for skoler og dagtilbud i hele Skoleforeningen.
Om stillingen
IT-Kontoret har ansvar for drift, service og udvikling af Skoleforeningens samlede IT-infrastruktur, herunder servere, netværk, telefoni, printere, smartskærme, virtualiseringsmiljøer samt pc’er, iPads og andre mobile enheder til ca. 2500 elever og 1800 medarbejdere.
Som IT-Serviceleder har du det daglige ledelsesansvar for serviceteamet (helpdesk, fieldservice og værksted) og sikrer, at supportopgaver løses effektivt og med høj brugertilfredshed i tæt samarbejde med IT-Driftslederen og IT-Chefen.
Dine opgaver
- Lede og koordinere serviceteamets daglige arbejde, herunder opgavefordeling, ressourcestyring og opfølgning på sager.
- Sikre en stabil og struktureret organisering af alle supportniveauer (first og second level) samt løbende udvikling og vedligeholdelse af supportsystemer og arbejdsgange.
- Medvirke til høj brugertilfredshed gennem tydelig kommunikation, opfølgning og videreudvikling af servicekoncepter for hele organisationen.
- Samarbejde tæt med IT-Driftslederen om koordinering mellem drift og service samt bidrage til implementering af relevante IT- og sikkerhedstiltag.
- Bidrage til planlægning og gennemførelse af mindre udviklings- og implementeringsopgaver, hvor service og brugerinddragelse er centrale.
Din profil
- Relevant uddannelse inden for IT og solid erfaring med it-support, servicestyring og teknisk drift.
- Erfaring med teamledelse og stærke koordineringsevner i teams, gerne fra en større organisation eller uddannelsesinstitution.
- Struktureret, serviceorienteret og god til at skabe overblik, også i perioder med mange henvendelser og driftskritiske opgaver.
- Gode samarbejds- og kommunikationsevner, og du kan møde både medarbejdere, ledere og eksterne samarbejdspartnere i øjenhøjde.
- Motiveres af at udvikle serviceprocesser og sikre, at IT understøtter kerneopgaven i skoler og dagtilbud.
Vi tilbyder
En spændende og afvekslende stilling i en stor uddannelsesorganisation, hvor IT-service har stor betydning for elever, medarbejdere og ledelse.
Du bliver en del af et fagligt stærkt og engageret IT-Kontor med gode muligheder for faglig udvikling og for at præge opgaveløsningen på serviceområdet.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og efter kvalifikationer. Stillingen er en fuldtidsstilling med placering på IT-Kontoret i Flensborg og med tæt kontakt til skoler og dagtilbud i hele Skoleforeningen.
Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til IT-Chef Leif-Olaf Truelsen-Knigge, tlf. +49 461-5047157.
Ansøgninger med relevante bilag og angivelse af stilling og jobnummer sendes til job@skoleforeningen.org senest den 18. januar 2026, kl. 12.00.
Handicap er ikke en hindring. Ansøgere med handicap, der er lige så kvalificerede som de øvrige ansøgere, har fortrinsadgang til stillingen.
Læs mere om Skoleforeningens behandling af dine personoplysninger i forbindelse med din ansøgning: Ledige stillinger/Oplysningspligt - Dansk Skoleforening (skoleforeningen.org)
Jobbet er i Region Hovedstaden i Hillerød kommune, se flere IT-Supporter jobs i Hillerød eller Region Hovedstaden
Oprettet 11 december og udløber 18 januar. Kilde: Jobnet
Lignende jobs