IT-supporter elev i Randers Kommune - Lær IT & Digitalisering
IT-Supporterelev / Elev / it-support / chromebooks / netværk
Er du vild med IT og service, og har du lyst til at arbejde i en IT-afdeling, som tilbyder en udfordrende og spændende hverdag, hvor du er med til at løse IT-opgaver for alle IT-brugere i Randers Kommune? Så er du måske vores kommende IT-supporter elev?
Som IT-supporter elev kommer du til at arbejde med både brugersupport og teknisk support af kommunens IT-brugere. I din elevtid vil du stifte bekendtskab med og blive oplært i mange spændende arbejdsopgaver. Opgaverne består bl.a. af konfiguration, fejlsøgning og rådgivning og support på PC-hardware, Chromebooks, software, netværk, print, mobiltelefoner tablets.
Som elev i IT & Digitalisering bliver du tilknyttet Team Kunder og Support og kommer til at arbejde på både den tidligere Randers Kaserne, hvor IT & Digitalisering holder, men også on-site på skoler og i forvaltningerne. Der er mange spændende opgaver, og du får rig mulighed for at lære arbejdsområderne at kende.
Din profil
For at blive IT-supporter elev hos os, skal du have afsluttet og gennemført grundforløbet til IT-supporter.
Derudover forventer vi, at du
- Brænder for at arbejde med IT og yde god service.
- Har gå-på-mod og er god til at samarbejde.
- Udviser initiativ og er engageret, opsøgende og nysgerrig.
- Har gode kommunikative evner
- Arbejder struktureret og selvstændigt.
- Er ansvarsbevidst og mødestabil.
- Trives med nye udfordringer og skiftende opgaver.
- Har kørekort og adgang til bil
Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder en alsidig elevstilling i et uhøjtideligt og dynamisk miljø, som er præget af travlhed og professionalisme. Du bliver en del af en velfungerende afdeling med et godt arbejdsmiljø, hvor du får indflydelse på din arbejdsdag og mange udfordringer. Vi har stor erfaring med IT-support elever og kan tilbyde en spændende uddannelsesforløb, hvor du får mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt.
Vi understøtter alle Randers kommunes forvaltninger og institutioner med IT-services. I alt forsyner vi ca. 8.000 medarbejdere og ca. 10.000 folkeskoleelever med IT-arbejdspladser, applikationer og IT-services. Vi er godt 50 ansatte.
Tiltrædelse pr. 1. februar 2026 eller snarest derefter.
Der er tale om en tidsbegrænset stilling i perioden 1. februar 2026-31. januar 2028.
Lønnen vil blive fastsat efter gældende overenskomst.
For yderligere oplysninger
Kontakt IT-supporter Vibeke Lindskov Simonsen, telefon 20 65 26 53 eller IT-supporter Ralf Boeriis, telefon 23 11 24 48.
Frist
8. december 2025.