IT-supporter med ”strøm” til Nr. Jernløse, Undløse og Knabstrup Skole
Har du superflair for IT, lyst til at hjælpe både elever og medarbejdere og kan du holde hovedet koldt, når teknikken driller?
Sæt strøm til hverdagen
Vi søger en topengageret og serviceminded IT-supporter til vores tre skoler med primær base på Nr. Jernløse Skole. Du bliver en vigtig del af skolernes hverdag med ansvar for den daglige drift og support af vores IT-udstyr og digitale læringsmidler.
Du vil høste klapsalver i forreste række - vi kan nemlig ikke drive god skole, uden god IT-support, og det er her vi glæder os til at møde dig!
Dine primære opgaver vil være:
Support og fejlfinding
- Hjælp til lærere og elever med IT-udstyr og programmer
- Fejlfinding og løsning af problemer med både hardware og software
Klargøring og vedligeholdelse
- Opsætning og konfiguration af computere, tablets og andet IT-udstyr
- Drift, opdatering og vedligeholdelse af skolernes IT-infrastruktur
AV-udstyr og undervisningsteknologi
- Support af digitale undervisningsmidler, herunder smartboards og projektorer
Indkøb og logistik
- Bestilling af IT-udstyr til medarbejdere og den daglige drift
- Transport af udstyr til og fra kommunens IT-afdeling (nyt udstyr, garanti og reparation)
Kommunikation og samarbejde
- Deltagelse i driftsmøder og IT-netværk
- Orientering af personalet om driftsstatus og nye tiltag via AULA og/eller onsdagsorientering
- Være på forkant med kommende opdateringer (fx AULA og andre systemer), der kan påvirke skolernes daglige drift
Depot
- Ansvar for skolernes IT-depot og lagerstyring
Vi forestiller os, at du:
- Har en IT-faglig baggrund eller solid praktisk erfaring med IT-support
- Er serviceminded, tålmodig og god til at forklare IT på en letforståelig måde
- Er opsøgende og nysgerrig på en verden, der konstant forandrer sig i forhold til IT og digitalisering
- Kan arbejde selvstændigt og strukturere din hverdag på tværs af tre skoler
- Trives godt med både praktiske opgaver og administrative opgaver
Vi tilbyder dig:
- En varieret og meningsfuld hverdag i et skolemiljø med børn, unge og medarbejdere hvor du vil opleve at skabe værdi som uundværlig IT-ekspert
- Et spændende job med stor selvstændighed og ansvar og 30 værdifulde timer
- Gode kolleger og samarbejde på tværs af skolerne og kommunens IT-afdeling
- En arbejdsplads med fokus på digital udvikling i undervisningen
Lyder det som noget for dig? Kom og besøg os!
Kontakt pædagogisk leder Mette Due på tlf. 72 36 40 84 og aftal nærmere. Kom op se skolen og få svar på de spørgsmål, du måtte have.
Vi glæder os allerede til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist
23. februar 2026.
Samtaler
25.-26. februar 2026.
Opstart
- april 2026.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 75.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
Jobbet er placeret i Holbæk kommune, Region Sjælland.
Oprettet 5 februar og udløber 23 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Pernille Haagensen +4572362557