IT-supporter på udkig efter job i Amager

Københavns Universitet logoIT-Supporter · Frederiksberg ·
Københavns Universitet / IT / IT-support / telefon / macOS / Fuldtid / Fuldtid

IT-supporter søges til Danmarks største universitet Vil du være én af de udvalgte, som Københavns Universitets 40.000 studerende og 10.000 ansatte kontakter, når de har brug for IT-support? Og er du serviceminded og IT-interesseret? Så har vi et job til dig i en af universitetets IT-afdelinger, til besættelse 1. maj 2026 eller snarest derefter.

Københavns Universitet har tre forskellige IT-support enheder knyttet til hver deres campuscenter, hvor du vil få ca. 40 dygtige kollegaer. Du vil få primær tilknytning til IT-support-enheden på Søndre Campus (der er to andre enheder på henholdsvis Frederiksberg/City og Nørre).

Om jobbet Du bliver tilknyttet Søndre Campus på Njalsgade 76, Amager. Vi har en alsidig arbejdsform, så du vil både have arbejdsdage i Supportcentret samt i Telesupporten.

Du vil møde medarbejdere og studerende både i supportcenteret og over telefonen, og supportopgaverne er meget varierede. Universitetet er tosproget, så du vil mange dage komme til at udtrykke dig på både dansk og engelsk. En typisk arbejdsdag vil blandt andet indeholde:

  • Telefonsupport (herunder afsluttende sagsløsning med fjernovertagelse)
  • Supportarbejde på supportcenter
  • Support på computere, software og smartphones/tablets
  • Klargøring og opsætning af computere til universitetets ansatte (Mac, iOS, Android og Windows mv.)

Hvis du har en ekstra stor interesse for et bestemt område, har du mulighed for at blive ekspert (Subject Matter Expert) og yde særlig support på området.

Om dig Du har et udpræget service-gen og bliver drevet af glæden ved at hjælpe alle typer brugere med at løse problemer. Du er empatisk og taler problemfrit med forskellige typer mennesker. Du kan nikke til flere af disse karakteristika:

  • Du har tidligere arbejdet med IT-support
  • Du er vant til at arbejde i et IT-sagssystem
  • Vi har en omskiftelig og til tider travl hverdag i supporten, og derfor er det en fordel, hvis du har et godt overblik
  • Du trives både med at arbejde sammen med kollegaer og med at løse opgaver selvstændigt
  • Det er et plus, hvis du har arbejdet med KCS (Knowledge Center Services), men ikke et krav

Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende. Måske du er autodidakt og har lært IT-faget gennem dit nuværende arbejde.

Om KU-IT som arbejdsplads KU er en familievenlig arbejdsplads, der fokuserer på trivsel og løbende kompetenceudvikling. Desuden prioriterer vi kollegaskabet højt bl.a. med jævnlige sociale arrangementer. Der er også en årlig musikfestival for alle ansatte og studerende. Læs mere om universitetet som arbejdsplads her: Københavns Universitet som arbejdsplads – Københavns Universitet

Løn og ansættelsesvilkår Ansættelsen vil sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftalen for IT-medarbejdere (PROSA) i statens tjeneste hvor indplaceringen vil ske i løngruppe 2.

Der vil være mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer inklusive frokost.

Yderligere oplysninger Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte enten sektionsleder Bjarne Christensen på tlf. 5360 9747 / mail bsc@adm.ku.dk eller Tobias Klysner Christensen på tlf. 2220 2033 / mail nbt148@adm.ku.dk

Sådan søger du jobbet Send din ansøgning med CV, uddannelsesbevis og andre relevante dokumenter via Jobportalen (Klik på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget) senest 31. marts 2026. Vi forventer at afholde første samtalerunde løbende og senest i uge 15. Anden samtalerunde afholdes i uge 16.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Jobbet er placeret i Frederiksberg kommune, Region Hovedstaden. Se flere it-supporter jobs i Frederiksberg eller Region Hovedstaden.

Oprettet 17 marts og udløber 31 marts. Kilde: Jobnet

Kontakt: Bjarne Christensen wph184hughesmichaelrebeccataylorkathrynsummers@ray-palmersosa-oliverfowlerku.dk +4553609747

Lignende jobs