IT-supporter til IT Service og Drift – Faaborg-Midtfyn Kommune
Er du udpræget teamplayer og brænder for at hjælpe andre med deres IT-udfordringer, så har vi måske den rette stilling til dig.
Vi søger en IT-supporter til vores team, IT Service og Drift, som er engageret og problemknuseren på alverdens IT-problemer. Du skal være serviceminded og kan lide at begå dig i samspillet mellem teknik og mennesker, da det bliver din vigtigste egenskab.
Om jobbet
Som IT-supporter vil du indgå i et team på 15 kolleger, hvor du får rig mulighed for at bringe din viden i spil over for vores brugere og i samarbejde med dine dygtige kolleger. Du kan blandt andet se frem til følgende opgaver:
- Yde telefonisk- og skriftlig support til brugerne i Helpdesk
- Identificere og løse IT-relaterede fejl og brugerfejl
- Installere og konfigurere computere, programmer og øvrige IT-installationer
- Udfærdige vejledninger og sikre hjælp-til-selvhjælp
Du kan også få større tekniske opgaver, som skal løses i samarbejde med teknikere, IT-sikkerhed og digitaliseringskonsulenter.
Vi tilbyder
- Et fagligt stærkt og dynamisk team med 15 kolleger
- Et alsidigt job med mulighed for både teknisk fordybelse og bred opgaveløsning
- Fokus på læring, trivsel, sparring og et godt arbejdsmiljø
- Frihed under ansvar og en uformel tone i hverdagen
Om dig
Vi søger en uddannet IT-supporter, som er imødekommende og har flere års erfaring med IT-support fra en lignende stilling i en kommune. Du skal samtidig være i stand til at lære fra dig og sætte dig i en lærende position, da vi ser læring gå begge veje for, at vi sammen skaber udvikling i vores organisation.
Det er afgørende, at du selv kan tage ansvar for dine opgaver og har evnerne til at arbejde både selvstændigt og målrettet – selvfølgelig med hjælp fra dine kolleger.
Det er et krav, at du har gyldigt kørekort til personbil (kategori B).
Hvem er vi?
IT, Sikkerhed og Digitalisering består af en afdelingsleder, to teamledere og 25 medarbejdere fordelt på tre teams: Digitalisering og Projektstyring, Informationssikkerhed samt IT Service og Drift. Afdelingen er organisatorisk forankret i fagområde Arbejdsmarked, men yder service og drift for hele Faaborg-Midtfyn Kommune.
Hos os kommer du til at møde dygtige, sjove og hjælpsomme kollegaer. Vi synes, det er vigtigt, man føler sig tryg på sin arbejdsplads og kan have gode snakke med sine kollegaer om alt mellem himmel og jord. Vi har høj grad af medindflydelse, tæt sparring med ledelsen og frihed til selv at tilrettelægge vores arbejde.
Lyder det spændende?
Så glæder vi os til at høre fra dig!
Læs mere om Faaborg-Midtfyn Kommune som arbejdsplads her.
Løn og ansættelse
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen fastsættes efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation og vil afspejle stillingens funktioner samt dine kompetencer.
Vi tilbyder alle nyansatte en individuel tilpasset introduktion til arbejdspladsen og til arbejdsopgaverne med afsæt i dine kompetencer, herunder tæt kollegial og ledelsesmæssig sparring.
Før ansættelse kan der blive indhentet referencer.
Stillingsbetegnelse: IT-supporter
Arbejdssted: Rådhusvænget 27, 5856 Ryslinge
Arbejdstid: 37 timer om ugen
Fast stilling med tiltrædelse d. 1. april 2026.
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen eller om os, er du velkommen til at kontakte teamleder Peter Broch Rasmussen på telefon 72 53 13 88.
Ansøgning
Send din ansøgning med bilag via linket nedenfor. Medsend gerne dit uddannelsesbevis. Vi gennemgår ansøgninger løbende, men vi skal have modtaget din ansøgning senest tirsdag d. 17. februar 2026, kl. 23:59.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag d. 24. februar 2026.
Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.
Faaborg-Midtfyn Kommune er en arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Jobbet er placeret i Faaborg-Midtfyn kommune, Region Syddanmark. Se flere it-supporter jobs i Faaborg-Midtfyn eller Region Syddanmark.
Oprettet 3 februar og udløber 17 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Peter Broch Rasmussen +4572531388
Lignende jobs
Familiebehandler i ambitiøs foranstaltningsgruppe – Faaborg-Midtfyn
Dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune søger Allround‑medarbejder
Vil du gøre en forskel for børn og unge med sociale udfordringer i Faaborg-Midtfyn
Ernæringsassistent til plejehjemskøkken
Buschauffører søges til specialkørsel af skolebørn i Faaborg-Midtfyn Kommune