etjob.dk
Aarhus kommune Kontorelev, administration

Administrationselev hos SkoleIT - Økonomi & IT

I SkoleIT arbejder vi sammen med landets frie og private skoler og sørger for, at elever og ansatte har de bedste rammer for IT, der styrker læring, arbejde og drift.

Vi søger en administrationselev, der er glad for økonomi, tal og systemer, og vi tilbyder dig en unik mulighed for at arbejde i et engageret fællesskab i SkoleIT, der arbejder i krydsfeltet mellem teknik og mennesker. Vi har tradition for at have elever, og du kommer derfor til at møde elever i andre afdelinger.

Din kerneopgave består i at styrke SkoleIT’s økonomiadministration. Du medvirker til at skabe gode rammer for vores arbejde og tænker proaktivt i forhold til opgaver og rutiner. 

Hvad forventer vi af dig?

Du kan li’ mennesker. Du er opmærksom på din omverden og kan li’ at opbygge og vedligeholde relationer. Du har lyst til at bidrage aktivt, både personligt og fagligt, til vores interne kultur og arbejdsfællesskab.

Du gør dig umage. Det er vigtigt, at du har styr på detaljerne, er omhyggelig og går grundigt og systematisk til værks. Du tager ansvar for dine opgaver og er god til at prioritere din tid.

Du er nysgerrig. Du følger med i emner inden for din faglighed og er samtidig interesseret i at lære nyt om spændingsfeltet mellem IT, uddannelse og læring. Du har nemt ved at tilegne dig ny viden, sætte ord på dine opgaver og lære fra dig. 

Hvad kommer du til at lave?

Du kommer til at prøve kræfter med forskellige områder inden for administration og får en generel indsigt i den daglige drift i SkoleIT. Vi forventer, at du vil bidrage med idéer, der letter vores fælles hverdag og kan forbedre arbejdsgange i forhold til økonomi og administration. 

Dine arbejdsopgaver spænder bredt og handler om administrative og regnskabsmæssige opgaver fx:

  • Ordrebehandling

  • Bogføring og fakturering

  • Opdatering af prislister

  • Vedligeholdelse af standardkontrakter

  • Budgetter

  • Mødeplanlægning

Du bliver inddraget i projekter med forskellige afdelinger i huset og får erfaring med at planlægge og udføre opgaver. Du kan forvente tæt sparring og feedback på dit arbejde. 

Som elev i SkoleIT får du relevant erhvervserfaring fra en mellemstor virksomhed, der sætter samarbejde, anerkendelse og arbejdsglæde i højsædet. Du vil få praktisk erfaring med SkoleIT’s interne arbejdsgange og forskelligartede opgaver inden for administration og økonomi. Der er mulighed for fastansættelse, når du er færdig med din uddannelse.

Der afholdes samtaler løbende.

Løn og ansættelsesvilkår

• Start snarest muligt.

• Ansættelse på fuldtid.

• Den primære arbejdstid ligger på hverdage mellem kl. 8.00 og 16.00.