Administrativ Konsulent ved Ældretilsyn Øst (20 timer)
Ældretilsyn Øst – hvad er det for noget? Vi forstår godt hvis du stiller det spørgsmål, for vi er et nyt tilsyn, der startede den 1. juli 2025 – og vi er kommet godt fra start. Vi udvider nu vores administrative understøttelse og du har derfor muligheden for at være med i opstartsfasen, hvor vi sammen udvikler opgaveløsningen. Stillingen er på 20 timer ugentlig.
Ældretilsynet består af sundhedsfaglige tilsynsførende, der arbejder sammen med plejeenhederne og leverandørerne om at understøtte kvaliteten i helhedsplejen. Opgaveløsningen er baseret på de bærende værdier i ældrereformen, med stor respekt for det gode arbejde, der hver dag leveres i plejeenhederne og af leverandørerne.
Vi har brug for administrativ understøttelse til at sikre overblik og indblik i de opgaver som vores dygtige tilsynsførende udfører i 46 kommuner. Sammen med konsulenterne kan du blive involveret i bl.a. logistik, arbejdsplanlægning, kommunikation med offentlige myndigheder m.m. Dertil skal du samarbejde med flere forskellige afdelinger i Gentofte kommune, herunder økonomi, HR, IT, Jura mv.
Som administrativ konsulent bliver du en nøgleperson i driften af Ældretilsyn Øst og vi stræber efter at vores samarbejdspartnere – såvel interne som eksterne – mødes med smil, ordentlighed og overskud. I jobbet som administrativ konsulent har du gode muligheder for selv at planlægge din arbejdstid.
Stillingen indeholder primært følgende opgaver:
- Løbende opfølgning på budget og økonomi (kontering, løn, takstopkrævning i 46 kommuner, kørselsudgifter mv.) i samarbejde med vores økonomiafdeling.
- Koordinere omkring arbejdstidsplanlægning og ferieafvikling
- Opdatering af Ældretilsynets hjemmeside i samarbejde med vores kommunikationsafdeling
- Kvalitetssikring af telefonsystem i samarbejde med IT-afdelingen
- Tovholder på ejendomsvedligeholdelse og samarbejde med rengøringsfirma
- Løbende indkøb mv.
- Sikre og understøtte journaliseringspraksis i Ældretilsyn Øst
- Praktiske opgaver ved mødeafvikling
- Ad hoc opgaver
Vi forventer, at du:
- Har en relevant uddannelse
- Har en smilende og lyttende tilgang til kolleger og samarbejdspartnere
- Kan navigerer roligt i travle perioder
- Har gode IT-kundskaber – gerne med kendskab til kommunale it- og økonomisystemer
- Har gode relationskompetencer og byder aktivt ind i teamet
- Trives med at løse opgaver selvstændigt, da de tilsynsførende ofte er ude af huset
- Kommer med nye idéer og bidrager til Ældretilsynets udvikling
Vi kan tilbyde:
- En spændende opgave hvor vi er ambitiøse omkring kvaliteten i vores opgaveløsning – herunder et stærkt fokus på kerneopgaven.
- En faglig og alsidig arbejdsplads med fokus på stærke arbejdsfællesskaber i teamet.
- Et åbent arbejdsmiljø med en uhøjtidelig omgangstone.
- Høj grad af indflydelse på tilrettelæggelse af egen arbejdstid med mulighed for hjemmearbejde. Der er faste mødedage på vores kontor i Gentofte.
- At du kan indgå i fællesskabet, der udvikler tilsynet.
Hvis du vil vide mere
Er du velkommen til at ringe til administrativ konsulent Flemming Andersen på mobil: 20 12 28 81.
Praktiske oplysninger
Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2026.
Den ugentlige arbejdstid er på 20 timer – med mulighed for at tilpasse arbejdstiden med f.eks. ekstra ferieafvikling i skoleferier eller lignende.
Ansættelsessted er Ældretilsyn Øst, Gentofte Kommune. Ældretilsyn Øst er fysisk
beliggende på Emmasvej i Gentofte Kommune.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Første ansættelsessamtale afholdes 11. november 2025. Anden ansættelsessamtale afholdes 26. november 2025.