Administrativ Medarbejder hos Rødovre Affald og Genbrug
Vil du være med til at forme fremtidens affaldsløsninger og gøre en reel forskel for miljøet?
Vi søger en engageret medarbejder til affald og genbrug, som vil være med til at fremme bæredygtige løsninger og bidrage aktivt til den grønne omstilling.
Om os
Rødovre Affald og Genbrug er et kommunalt ejet selskab med ca. 55 medarbejdere fordelt på administration, renovation, genbrugsstation og Genbrugshuset. Vi har ansvaret for affaldsindsamlingen og driften af genbrugsstationen i Rødovre Kommune.
Som en mindre organisation har vi korte beslutningsveje og få ledelseslag. Det betyder, at du hurtigt kan få indflydelse, se dine idéer blive til virkelighed og være tæt på både beslutninger og drift.
Dine opgaver
Du får en alsidig rolle med både drifts- og udviklingsopgaver, herunder:
- Daglig drift og koordinering, herunder kontakt med kolleger i både affaldsindsamlingen og på genbrugsstation, borgere, entreprenører, samt forvaltningerne i Rødovre Kommune
- Ansvar for indkøb af affaldsbeholdere og kommunikationsmateriale
- Opdatering og drift af hjemmeside
- Dataarbejde i Renoweb og Excel
- Bidrag til affalds- og klimahandlingsplaner i samarbejde med kommunen og Vestforbrænding
- Udarbejdelse af kommunikationsmateriale og politisk interessevaretagelse
- Deltagelse i byggemøder og netværksmøder
- Formidling af affaldsviden gennem oplæg og undervisning målrettet skoler, ejendomsfunktionærer og lokale aktører
- Udvikling og understøttelse af genbrugsinitiativer i kommunen samt sikring af gode rammer for Genbrugshusets daglige drift
Vi sørger for et grundigt introduktionsforløb, så du kommer godt fra start.
Din profil
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med affald og genbrug samt kendskab til miljølovgivning
- Er vant til at arbejde med data og IT-systemer som Renoweb
- Har stærke samarbejds- og kommunikationsevner
- Trives i en omskiftelig hverdag med mange uforudsete opgaver
- Har godt humør og bidrager positivt til fællesskabet
- Kan indgå i vores, til tider, hektiske kontorfællesskab, med humor som en vigtig del af hverdagen
- Kendskab til udbud, affaldsregulativer, projektarbejde, optimering af processer, affaldsordninger
- Har kørekort til personbil – kategori B
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende – vi værdsætter erfaring og personlighed.
Derfor skal du vælge os
Hos os får du mulighed for at arbejde med meningsfulde projekter, der har direkte indflydelse på miljøet og lokalsamfundet. Du bliver en del af en organisation, hvor bæredygtighed og genanvendelse er kerneværdier – og hvor dine idéer bliver hørt og kan føres ud i livet.
Vi har et stærkt fællesskab, hvor samarbejde, humor og respekt er en naturlig del af hverdagen. Hos os spiller et godt arbejdsmiljø og en god trivsel en stor rolle i hverdagen. Til næste år flytter vi ind på en ny og moderne genbrugsstation, hvilket bringer dig endnu tættere på driften og giver nye muligheder for udvikling.
Vi vægter sparring i opgaveløsningen, samt faglig og personlig udvikling højt, og hjælper dig med at komme godt ind i din nye stilling.
Stillingen giver desuden mulighed for faglig vækst og opbygning af et stærkt netværk gennem samarbejde med både interne og eksterne aktører.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen og aflønnes i henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Rødovre Affald og Genbrug ApS er en røgfri arbejdsplads, og det er ikke tilladt at ryge i arbejdstiden.
Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 7. september.
Ansættelsesudvalget mødes i uge 38 og udvælger kandidater til første samtalerunde. Hvis du bliver udvalgt, så hører du fra os umiddelbart herefter.
Vi forventer at gennemføre to samtalerunder:
Første samtalerunde afvikles i uge 39, og anden samtalerunde afvikles i uge 40.
Forventet tiltrædelsesdato er den 1. november eller efter aftale.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.