etjob.dk
Guldborgsund kommune Studentermedhjælp

Administrativ Projektmedarbejder - CELF Deltid

Vi søger

Udviklings- og projektafdelingen på CELF, som arbejder med store og små projekter, søger snarest hjælp til opgaver inden for projektadministration.

Om jobbet

Du kommer til at arbejde med en række opgaver inden for projekthåndtering herunder:

  • Administrative opgaver f.eks. indtastning af data og registrering af projektdokumentation
  • Registrere bilag til projektregnskab
  • Udfærdige diverse skemaer til deltagere i projekter
  • Deltage i statusmøder og skrivning af referater
  • Ajourføre projekternes hjemmesider

Herudover vil der være ad hoc opgaver i afdelingen eller i forbindelse med specifikke projektaktiviteter, f.eks. konferencer, møder etc.

Dine kvalifikationer

Vi leder efter en person som er:

  • struktureret, har en logisk tilgang til arbejdet og er omhyggelig
  • selvstændig
  • talforståelse
  • gode kundskaber i dansk og engelsk.
  • venlig og imødekommende
  • du er studerende måske inden for administration eller flexjobber

Arbejdstid

Stillingen er en timelønsansættelse på 12-15 timer om ugen.

Arbejdstiden kan variere især ved perioder med afrapportering af projekter.

Der aftales 2-3 perioder i løbet af ugen, hvor du er i afdelingen, Der vil være mulighed for, at nogle af opgaverne kan løses hjemmefra, hvilket aftales løbende.

Vi tilbyder

Afdelingen arbejder med regionale og internationale projektaktiviteter hvor du får mulighed for at få indsigt i projektadministration og projektarbejde fra start til slut på højt niveau.

Du vil blive del af et dynamisk team med engagerede og imødekommende kolleger. Stemningen i afdelingen er uhøjtidelig og tempoet er højt med mange forskellige bolde i luften.

Ansættelsesbetingelser

I henhold til gældende overenskomst og reglerne om Ny Løn.

Der gøres opmærksom på, at skolen indhenter en børneattest i henhold til Børneattestloven.

Ansættelsessamtaler / Ansøgningsfrist

Vi forventer at afholde samtaler i uge 40 og 41.

Ansøgningsfristen er den 19. september 2025, kl. 24.00. Vi modtager kun elektroniske ansøgninger på www.celf.dk (Job på CELF/Ledige stillinger).

Yderligere oplysninger

Ønsker du ovenstående uddybet, er du velkommen til at kontakte projektadministrator Maibritt Sværke på telefon 5185 4080 eller mail dkochjustinibarramasvjudithhouse@chambers-booth.dkwilliams.dkcelf.dk eller projektleder Tine Sejr Larsen på telefon 6163 2900 eller mail tslshafferbrentanthony19@villanueva-castro.dkpage.dkkeller-stanley.dkcelf.dk.

Om CELF og Lolland Falster

CELF - Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland-Falster – er sat i verden for at skabe udvikling. Udvikling af unge på vej ud i livet, udvikling af voksne gennem en foranderlig verden og udvikling af medarbejdere, som stræber mod det bedste. På CELF bidrager vi til udviklingen ved at levere uddannelser med relevans og perspektiv.

Lolland og Falster har en enestående natur med en af Danmarks længste kyststrækninger, der giver nogle af Danmarks bedste badestrande.

Om man bosætter sig i byerne eller i de naturskønne landområder, så møder man stærke fællesskaber og aktive lokalområder med en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv. Boligmarkedet er varieret, så der er mulighed for enten lejligheden med havudsigt, det hyggelige byhus, det store landsted eller andet. Egnen har derudover flere topattraktioner og mange gode spisesteder link.

Lolland og Falster byder på et rigt og trygt børne- og ungeliv fyldt med kreativitet og fritidsaktiviteter. Skolerne, der tæller både folkeskoler, privatskoler, en international skole og efterskoler, er rummelige og har tid til den enkelte elev.

Job til ægtefællen eller partneren? Business Lolland-Falster hjælper dig med at flytte familien til Lolland-Falster via et stærkt netværk af lokale virksomheder, der står sammen om at skabe jobmuligheder til medfølgende ægtefæller og partnere link.

Det spirer på Lolland og Falster. Borgere og virksomheder flytter til. Kunst, Gastronomi, håndværk, industri og specialiserede brancher. Det nye og det oprindelige i harmoni. Byggeriet af den kommende Femern Bælt-forbindelse, der er i fuld gang. Alt sætter sit positive præg på hele området.

Du kan også læse mere om afdelingen på hjemmesiden www.CELF.dk.