etjob.dk
Vejle kommune Assistent til salgssupport

Administrativ Supporter Barselsvikariat - Johansens Planteskole

Johansens Planteskole søger barselsvikar:

ADMINISTRATIV SUPPORTER TIL VORES SALGSAFDELING SKOV & LANDSKAB

Vil du være en del af en uformel salgs­afdeling med de bedste kolleger og to kontorhunde, der hedder Mensa og Liva?

Og har du lyst til at arbejde i en grøn virk­som­­hed, hvor vi får både planter og mennesker til at vokse?

Så er vi frisk gødning til dit arbejdsliv!

Johansens Planteskole søger lige nu en serviceminded og engageret kollega til et barselsvikariat. En kollega, der har lyst til at være med til at supportere vores kunder på B-t-B-markedet i den grønne branche med afsæt i vores værdier om at være ordent­lige, ansvar­lige og trovær­dige.

Du får en central rolle

I tæt samarbejde med dine kolleger i afdelingen løser du en række centrale opgaver i relation til kunder og salg:

·         Dialog med kunder på mail og telefon

·         Tastning af ordrer

·         Fakturering

·         Vedligeholdelse af kunde- og varekartoteker

·         Øvrige administrative ad hoc-opgaver

Du brænder for salg og support

Din baggrund er inden for administration og salg. Og du er en passioneret supporter, der sætter en ære i at hjælpe både kunder og kolleger med de rigtige løsninger.

Du arbejder ubesværet med IT, og du må meget gerne have erfaring med BusinessCentral, som er den ERP-løsning, vi bruger. Du kommunikerer ubesværet på dansk i skrift og tale og begår dig fint på engelsk.

Du er struktureret og følger op på tingene

Struktur kendetegner din måde at arbejde på, og du tager ansvar for dine egne opgaver. Du er en god team­player, der bidrager med en positiv indstil­ling og godt humør i hverdagen. Både blandt kolleger og over for kunderne.

Du er fleksibel og robust og kan bevare roen – også når det går stærkt i vores høj­sæson. Du har det fint med at have mange forskellige opgaver i gang, som du sætter en ære i at følge op på, så vi kommer i mål med tingene.

Vil du med på holdet?

Du får en sjov og til tider travl hverdag i en af landets førende planteskoler, hvor der er albuerum, højt til loftet og plads til den enkelt.

Vi sørger for en grundig introduktion til opgaver og IT, og der vil altid være kolleger, du kan sparre med. Samtidig forventer vi af dig, at du har både lysten, viljen og evnerne til at sætte dig ind i vores forretningsgange og systemer.

Vi tilbyder gode og ordnede ansættelsesforhold og en løn, der modsvarer kravene i stillingen og dine kvalifikationer. Reference er til afdelingslederen i Skov & Landskab, og arbejds­stedet er virksom­hedens adresse i Børkop.

Barselsvikariatet varer til den 30. juni 2026, og vi vil gerne have dig med på holdet fra den 1. september i år – men vi venter også gerne på den rette.

Vi be­handler ansøgningerne løbende, så send gerne dit CV allerede i dag på michael57jpjason88rebecca90@buchanan.dkgriffin.dkjhps.dkbrewer-mitchell.dk

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkom­men til at kontakte HR-chef Jette Post på telefon 26 88 34 41.

Vi glæder os til at høre fra dig!