Affaldskonsulent til borgerbetjening og kontraktstyring
Hvis du trives med en travl og alsidig hverdag, har lyst til at arbejde i et team med stort fagligt engagement, og brænder for at levere bæredygtige løsninger og service på et centralt og vigtigt fagområde, så er det måske dig, vi søger!
Om jobbet og opgaverne
Vi har rigtig travlt på affaldsområdet, og driften af den nye sorteringsordning har medført nye spændende opgaver og øget borgerkontakt, som vi gerne vil kunne imødekomme. Derfor søger vi en ny kollega til en nyoprettet stilling, hvor dit hovedansvar bliver at sikre venlig og serviceminded betjening af borgerne samt medvirke til at driften af renovationsordningen foregår smidigt og effektivt, i samarbejde med vores renovatør.
Om affaldsteamet og de fælles rammer
Du bliver en del af et team på seks medarbejdere, der arbejder for at leve op til målene i affalds- og klimaplanerne, hvor fokus er bedre sortering, mere genbrug og genanvendelse og mindre restaffald. Vi sikrer sammen den daglige drift, sagsbehandling og udvikling af affaldsområdet. Du skal kunne sætte dig ind i de fagsystemer, vi bruger til løsning af opgaverne – RenoWeb, Bygningsaffald, SBSYS, og føle dig hjemme i lovgivning på området samt i kommunens regulativer.
Hos os får du en arbejdsplads:
- Hvor samarbejde, fælles ansvar og hjælpsomhed er i højsædet.
- Med højt til loftet og mulighed for at præge egne opgaver såvel som udviklingen på affaldsområdet.
- Hvor du både arbejder selvstændigt og i tæt samarbejde med kollegaer og samarbejdspartnere.
Om stillingen
Sammen med din nærmeste kollega på området bliver du som affaldskonsulent borgernes primære kontaktperson. Du passer vores affaldstelefon og -postkasse og sikrer, at borgerne får hurtig og kompetent betjening og sagsbehandling. Du er også den, der har det primære ansvar for, at vores samarbejde med renovatøren Meldgaard fungerer i praksis. Du skal være serviceminded, struktureret og glad for at finde løsninger – også når tingene ikke går som planlagt.
Dine vigtigste opgaver:
- Besvare henvendelser fra borgere via telefon og mail – og sikre god og rettidig sagsbehandling og problemløsning.
- Samarbejde tæt med Meldgaard om kontraktstyring og leverancekvalitet.
- Sikre, at vore stamdata i Renoweb systemet er opdaterede og korrekte.
- Sammenstille og præsentere de data, der er nødvendige for løbende at forbedre samarbejdet og servicen til borgerne.
- Bidrage til at udvikle og optimere arbejdsgange og serviceindsatser.
- Varetage driftskommunikation og formidling til borgerne.
Vores forventninger til dig
Vi lægger vægt på, at du:
- Har lyst til at arbejde med borgerbetjening, er stabil og pligtopfyldende.
- Er en holdspiller, der kan arbejde selvstændigt og tager ansvar.
- Arbejder struktureret og kommunikerer klart og tydeligt.
- Er omstillingsparat og klar til at springe til, når det brænder på – også uden for dit primære arbejdsområde.
- Trives med en kombination af driftsopgaver, ad hoc-opgaver og optimering.
- Har relevant uddannelsesmæssig baggrund, fx teknisk eller administrativ.
- Er hjemmevant i de almindelige office-programmer og har erfaring med fagsystemer som RenoWeb og SBSYS.
Derfor skal du vælge os
- Du får en meningsfuld hverdag i et spændende område med politisk opmærksomhed og udvikling.
- Vi giver dig mulighed for at udvikle din faglighed og sætte aftryk på affaldsområdet.
- Vi har fokus på arbejdsglæde, trivsel og personlig udvikling.
- Du får fleksibilitet og mulighed for at arbejde hjemmefra.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.
Stillingen er på fuld tid med forventet opstart snarest muligt eller senest den 1. august 2025.
Har du spørgsmål
Kontakt afdelingsleder Kathrine H. Petersen på tlf. 79 75 55 98 eller affaldskonsulent Michelle M. Petersen på tlf. 79 75 56 07.
Ansøgning
Ansøgningsfrist er den 30. maj 2025.
Om os
Affaldsteamet hører organisatorisk til i Klima, Rotter & Affald, hvor vi er i alt 13 medarbejdere. Vi sidder fysisk sammen i storrumskontor med fleksible kontorpladser i nyere lokaler i centrum af Tørring, med mulighed for hjemmearbejde.